Far havde egentlig bestemt ikke at skrive om det, men i bedste tidsånd må han nok tage bladet fra munden.
For et par uger siden var den maskuline halvdel af valbyfamilien inviteret i biffen af sin ægteviv og da hun er af etnisk jysk oprindelse skulle denne sjældne begivenhed, for en børnerig familie, finde sted i hendes jyske oprindelsesland.
Såleden indfandt det til lejligheden børnefri ægtepar sig i Kolding Storcenter til en dansk mainstream film. Specielt faderen havde tvivlsomme forventninger, som kun blev bekræftet af den gennemtrængende stank af popcorn og friture der strømmede dem i møde, og han nåede kun lige at rynke på næsen, før han bliv indtalt i en lokal kontekst hvor fruen belærte ham om “at det kan godt være du helst vil besøge alternative elitære københavner biografer, hvor de ikke serverer popcorn, men sådan er det altså her og om lidt køber jeg også et bæger”
Som den gode og fredelige ægtemand han, er tav han, men undrede sig såre over at man også kunne købe baconchips, i 10 eller 20 liters dunke til at tage med ind i biografen. En ting er lugten af popcorn og den knasende lyd indtagelsen giver, men baconchips afgiver jo en lyd som en kompostkværn når man kører stakke af bambus igennem. Men klog af skade holdt han gode miner til slet spil og tænkte, at disse jyder nok ikke tog dem med ind i biografer, i hvert fald ikke hvis det var film med lyd, som den film fruen havde valgt heldigvis var.
Hun bevæbnede sig med den mindste popcorn og en lille cola, mens den mere asketiske fader tog en karamelstang og en vand, og stillede sig sammen med hende i køen. Da det blev deres tur sagde den friske ekspedient om ikke de heller villa have skiftet cola og popcorn ud med en kæmpe popcorn og to store colaer og en pose hariboetellerandetmix for kun en femmer mere.
Det ville fruen gerne vel for ligesom at komme i “all inclusiv mode”, når nu vi var i Jylland og det var faktisk også et såkaldt date tilbud, hun afslog dog at de fyldte hele 20 literdunken op med popcorn.
Således bevæbnet med to store colaer, romantiske tanker og en vis frygt indtog ægteparret biografsæderne, sank ned i dybet og faderen tænkte, at hvis han var tilstrækkelig hurtig kunne han eventuel nå at indtage alle popcornene inden filmen begyndte, så han ikke blev forstyret af den knasende lyd af små poppede majs der pulveriseres mellem tænder.
Men så skete det. To etniske jyder stod og ville ind på rækken, bevæbnet med disse 20 liters beholdere med baconchips i den ene hånd og en cola på størrelse med en marksprøjte i den anden.
Hvis ikke fruen med et hvast blik og hvæsende bemærkning om “skik følge eller land fly” så havde faderen nok forlagt residensen til den nærlæggende Jensens Bøfhus, som var det nærmeste udskænkningssted.
Men han resignerede trykkede sig ned i sædet, tog hendes hånd og forsøgte at lukke alt andet ude end den romantiske fornemmelse, der havde været da hun inviterede.
Faderen turde ikke kigge på de etniske jyder, endsige bemærke noget om, det nu også var nødvendigt at have to håndfulde baconchips i munden af gangen eller om de måske kunne forsøge at holde munden lukket bare mens de tyggede. Men det var også i en del tungere vægtklasser end den tavse mand i det nedtrykte sæde, så det var han nok heller ikke sluppet godt fra.
Men han tænkte, det kan godt være det er Jylland, men det er trods alt Danmark og hvis ikke det var fordi min kone havde den etniske oprindelse hun har, så havde jeg også sagt:
“Hvornår lærer I at opføre jer ordentligt?
Her sad en par etniske jyder i sværgtvægtsklassen, og generede fra start til slut. De knasede baconchips, tyggede med åben mund, larmede og ramte ind i mellem forbi egen mund til fare for de omkringsidende.
Hvornår er der nogen der griber ind, og hvornår sænker I skuldrene? I bor i Danmark, og jeg begriber simpelthen ikke, at I ikke gør jer umage for at opføre jer ordentligt. I bliver ikke til noget, hvis I fortsætter sådan.
Jeg vil hellere end gerne give jer en chance, og jeg ønsker, at I skal blive en del af vort samfund. Gode borgere, der bidrager. Men fortsætter I på samme måde som nu, så får I det rigtigt svært.
Behandl andre som I selv gerne vil behandles, hvor svært er det?”
Men han sagde det ikke for på den tid (for et par uger siden) var det ikke comme il faut at tale sådan til hinanden og det ville nok heller ikke have ført til noget, måske skulle han i stedet have optaget en dialog med dem og forklaret, hvor generende de virkede på ham – og måske har det slet ikke noget at gøre med, at de er etniske jyder – fruen mener i hvert fald det er faderen der er sart og må accepterer moderne former for filmkiggeri i kommercielle biografer – og inderst inden ved han jo godt at man ikke kommer langt i den demokratiske samtale, ved at starte med at fornærme andre. Måske handler den fælles dannelse egentlig om accept og gensidig dialog.
#JeSuisStøjberg
