Ta den skarpe kniv knægt, så kan du lære det!

Forleden aften var den 3årige alene hjemme med sin gamle far.

Far havde inviteret en gammel ven, så den skulle rigtig stå på mandehørm af den moderne, maskuline og slags. Det der kun kan foregå når kvinderne er ude.

Far og knægten stod derfor i køkkenet, hvor der skulle laves kalvelever af den helt enkle slangs, der kun lige skal kysse en grillpande, garneres med papirtynde hvidløgsskiver, en ordentlig dusk rosmerin og et par skiver citron. Noget som en mor kun kan hade, fordi en blodig lever uden jyske sovs bare ikke falder i god jord.

Læs også: Sovs eller sauce – genetik eller social arv 

Da tilberedningen krævede så lidt forberedelse, fandt den maskuline duo på, at det også lige skulle laves lidt raberkompot. Faderen, hvis oprindelse er af midtsjællandsk tømrelægt, ved at det handler om at have værktøjet i orden. Så efter at knægten havde siddet og filet i en raberstængel med en grøntsagskniv moderen har bragt ind i køkkenet (læs: er sløv, har været i opvaskemaskine og ikke kan skære Red.) siger han til knægten:

“Tag den store kniv her, den skærer meget bedre”

image

Det udsagn ville nok være gledet ud i glemslen, hvis ikke den var blevet bemærket af den kammeratlige gæst, som er af den gamle skole og derfor havde sat dig afventende i stuen, mens maden blev fabrikeret. Han bemærkede nemlig orderne, da faderen som næste træk løb gennem stuen og den lille i favnen, med knægtens blodfryppende finger i vejret. Da Far og søn vendte plasterbeklædt tilbage, sagde den gamle kammerat “tror du ikke det er godt fruen ikke er hjemme, for så var du nok ikke sluppet så nådigt fra den dispostion”.

Det ihukom faderen i formiddags, da knægten og han var i gang med at skære lime og citroner ud til limonade, og moderen forvildede sig ud i køkkenet, stoppedde op og så forfærdet på knægten, der sad på køkkenbordet med den store kniv halvt gennem en citron, hvorpå hun udbrød “UHHHH Pas dog på” men bemærkede med det samme faderens hvasse blik, godt fornemmede hun var på gale veje og forlod de maskuline køkkenregioner med et stille “måske er det bedre jeg ikke ser på det”

Hvilket var en god opservation, for knægten har nemlig nu lært at håndtere den store kniv og maskulin læring kræver blod, sved og tårer.
image

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *