Sovs eller sauce – genetik eller social arv

I #Farsunivers har vi tidligere beskæftiget os med den udfordring det er at leve med en etnisk minoritet af anden religiøs overbevisning og beskrevet Mors sande danske sindelag, når hun f.eks. forlanger stegt flæsk og persillesov på årets varmeste dag. Men potientielle konflikter på baggrund af etnicitet og religiøs baggrund skal ikke bare slå hen i pjat og pjank.

Derfor er vi i#Farsunivers i gang med en lidt større analyse om, hvad der egentlig ligger bag de tilsyneladende nedarvede forskelle. Er det en social arv vi bærer rundt på eller ligger der måske også noget genetisk i de kulturelle forskelle som vi oplever i vores samfund og altså også over spisebordet i det lille valbyhjem.

Vores spise og drikkevaner afslører jo ofte vores kulturelle baggrund. Det er ikke så tid man oplever at der bliver drukket snaps til julefrokosten i de muslimske hjem, på den anden side er det jo ikke mange eid-fester der bliver udråbt fra de sønderjyske minareter.

I #Farsunivers tror vi det er fornuftigt, at tage udgangspunkt derfra hvor vor’ verden går, så vore undersøgelser af forskellen mellem den sociale og bioligiske arv har taget udgangspunkt i eget afkom.

I vore videoobservationer har det vist sig, at den 2årige vist sig i besiddelse af stærke jyske gener, hvilket f.eks. kan observere ved indtagelsen af den gode danske ret Hakkebøf med bløde løg. Et ikke uvæsentlig element i denne ret er udkogte hvide kartofler og brun sovs. Da Far forleden diskede op med denne ret, dog med det lille twist, at sovsen var i en så begrænset mængde og indkogt fondkvalitet, at den på jysk hånligt ville blive betegnet som sauce.

Alt det vidste den 2årige ikke noget om da han reagerede på retten, så reaktionen var per intuition og kan derfor godt danne grundlag for en antropologisk observation i den påbegyndte undersøgelse(omend i eget praksisfelt som Pierre Bourdieu nok ville have bemærket)


Den opmærksomme seer vil nok også bemærke at knægten utvetydigt peger på faderen og derefter peger på køkkenet for at gøre opmærksom på sin trang til sovs, hvad nogen også kunne tolke som et klart billede af kønrollerne i det lille valbyhjem, men det er et helt andet studie.

Den kulturelle forestilling om, at det er noget specielt jyske at forvente brun sovs i mængder så de kan spise med ske og iøvrigt i en så bastant konsistens at man kan toppe den op på en gaffel, deles altså at den lille uskyldige sjæl på filmen, og man må derfor nok erkende at en del ligger i generne, da det rent faktisk ikke er den tradition han udsættes for i det etnisk sjællandskprægede køkken af fædrende produktion.

Faderen i hjemmet havde ellers frygtet og set indicier på en større og helt anderledes påvirkning, da knægten tog sine første selvstændige skridt ud i at skabe egen identitet.

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *