Er det folkeskolereformens skyld jeg henter knægten kl 16 …. i børnehaven?

Skolestart og ramaskrig over alle folkeskolens dårligdomme er nærmest rituelt debatstammedans for august måned. I år er det de lange skoledage der særligt står for skud. Den lille mand bag Farsunivers synes ikke det handler om længden, men om kvaliteten

Derfor er det også befriende at den ellers politisk korrekte københavnersprøjte Politiken forsøger at nuancerer den debat, for er den blevet længere af folkeskolereformen eller er den bare blevet mere indholdsrig, og det er derfor vi pludselig bliver opmærksomme på vores ungers lange arbejdsdage.

Far har i flere år forsøgt ikke at mene noget om noget, som det sig hør og bør, når man er gift med en folketingsmand. Men nu er han ikke længere gift med sådan en (til de indviede kan oplyses at han stadig er gift med Mor, men hun ikke længere er MF’er og onde tunger vil påstå hans holdningsløshed ikke skyldes det politiske ægteskab, men hans egne faglige hensyn og almindelig maskulin indføling i ægtestanden og generel svagpisseri Red.) så det giver en lidt større frihed til at lufte noget der kan tangere en holdning. Selv folkeskolen tør han have en mening om, selvom Far af erfaring ved, at man skal passe på med at have en mening om den der reform, specielt hvis man forsøger at nuancere for der er tilsyneladende kun to acceptable farver i debatten og det er sort/hvid. Men i denne pride tid kunne man måske udvide paletten lidt.

Politiken kan man læse en nuanceret kronik Vi vil have en stæk og stolt skole, og den vil jeg da opfordre både både “globaliseringsnødvendigheds-tilhængere-når-nu-Kina-gør-det-så-skal-vores-bør-også” og “negativisterne i det brune hjørne på lærerværelset” til at læse. Verden er lidt mere nuanceret end som så. Det har Politiken også behandlet på lederplan.

Politiken tør ligefrem sige Hurra for lange dage og mener at kritikken af de mange timer i skolen er forfejlet.

Det påpeger, at der rigtignok er meget at kritisere selve implementeringen af reformen for. “Politikernes tankeløse kobling mellem reform og lærernes arbejdstidsregler har givet reformen den dårligst tænkelige begyndelse – så dårlig, at det kan tage år for parterne at finde hinanden og reformens hovedspor.”

Og jeg kan være meget enig med Politiken i at kritikken kan blive så overstyret, at den rammer helt forbi og det præger en del af debatten, og synes det er befriende når den ellers ret kulturkonservative avis skriver: “Længere dage var netop en af reformens centrale pointer – ja, en nødvendighed for at skabe en ny og mere varieret skoledag. Så man må tage sig til hovedet over kritikken.

Hvis skolerne lever op til løftet om at skabe en skoledag med leg og læring, bevægelse og faglig fordybelse, kan det ikke i sig selv være et problem, at børn i 2. klasse først har fri klokken 14.25. For hvor mange elever blev før reformen hentet tidligere i sfo’en?

En SFO, der vel at mærke ikke var det strålende pædagogiske tilbud, den burde have været.

NATURLIGVIS skal man ikke være blind for, at nogle kommuner og skoler har haft en mindre heldig hånd med skemalægningen, og at mærkelige ugeskemaer nogle steder er resultatet. Men det skyldes ikke så meget reformen som manglende omhu fra ledelsesside.

Det må også anses for et ledelsesproblem, at der mange steder er åbenlyse problemer med at leve op til målsætningen med de såkaldte lektiecafeer. Skal de blive en succes, kræver det, at skolerne afsætter de rette ressourcer for at nå eleverne på deres individuelle niveau.

Ingen skal tage for let på lektiecafeerne, der trods det uforpligtende navn kan få stor og forpligtende betydning for den faglige udvikling.

Men reformen kræver, at skolelederne ’træder i karakter’, som tre erfarne skolefolk og varme støtter af reformen skriver i dagens Kronik.

På papiret er skolereformen fortsat det bedste, der er sket for folkeskolen i næsten 50 år. Nu gælder det bare om, at skolens parter arbejder tæt sammen om at føre papirtankerne ud i livet.”

Far har tidlige skrevet om den samvittighed (måske har han endda kaldt den dårlig) der ramte den erhvervsaktive fader, da han stoppede sin barselsorlov og sendte en 11 måneder gammel baby i vuggestue med en arbejdsuge, der ramte 37 timer. Altså det samme timeantal som hans datter, der på det tidspunkt gik i 3 klasse havde. Godt nok havde hun fri fra skole KL 13, men blev på skolen i en “fritidstilbud” indtil hun blev hentet hende ved 16.00 tiden. Nu går hun i øvrigt i 7 klasse, er blevet reformeret og har fået nyt skema, hvor det kun er torsdagen der slutter kl 16.00 de andre dage kan hun fra kl 15.15  gå ud i byen eller til nogle af sine mange fritidsaktiviteter.

læs også Er heldags vuggestue længere end heldagsskole?

Som så mange andre familier (eller i hvert fald nogle) vil vi i den lille valbyfamilie gerne være sammen og forældrene er i den priviligerede klasse, hvor vi i et vist omfang kan planlægge egen arbejdstid, så det er sjældent den 3 årlige bliver hentet efter 15.30 og det er han vist meget godt tilfreds med, men hans to store søskende synes vist det er alt for tidligt at komme hjem, men de har jo heller aldrig været vant til andet…..folkeskolereform eller ej…..

Ude på den anden side af Valby bakke er det faktisk lykkedes at få familielivet til at hænge sammen efter reformationen, hvor ungerne stadig har en masse fritidsaktiviteter (både organiserede og det uorganiserede) og vi har dagligt fælles måltider og samvær om aftenen, men selvfølgelig savner familien lektielæsningen i de sene aftentimer, for den glæde har folkeskolereformen med sine lektiecafeer berøvet os alle.

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *