I mange samfund har man forskellige tabuer. “Tabu” i betydningen “det som vi ikke taler om” og i oprindelig betydning også “stedet hvor vi ikke kommer”. Oprindeligt var tabu oftes religiøst betinget.
Tabuer stortrives stadig, selv i de bedste familier, dog har det i den modene danske familie sjældent en religiøs årsag, men måske mere en praktisk psykologisk.
Toiletvaner er i mange familier tabu (gudskelov Red.). Således også i #Farsunivers, med få undtagelser. F.eks. den treårige som hver morgen ved 7 tiden råber, så hele huset involveres, “jeg skal tisse og lave lort” og gentager til alle har svaret på udsagnet. En anden undtagelse fra toilettabuet er bloggen #Farsunivers, hvor vi har berørt emnet perifært, men det er jo også ligesom et mere privat forum, hvor også mere delikate emner kan berøres ganske diskret.
[/caption]
http://farsunivers.dk/?p=1180
Far deler normalt ikke ud af sine toiletvaner, men vi har dog i Valbyfamilien aftalt visse færdelsregler for brugen af fællesarealer som f.eks. toiletterne. Således forsøger vi at begrænse det individuelle tidsforbrug, derfor er læsning eksempelvis ikke tilladt (det har så iøvrigt også den sundhedsmæssige effekter, sådan at der meget sjældent opleves hærmorider i valbyhjemmet)
Alt det tænker Far på mens han for anden weekend i TRÆK var på vej til et par dages oplevelse i svigermors skød.
Far vil ikke afvise at hans toiletvaner og specielt tidsforbruget ændre sig en kende når han er i svigermors kløer.
Far har godt i den store litteratur stødt på mænd, der har måtte fortrække til toilettet for at få fred. Det kan man f.eks. opleve i Panduros roman Øgledage, hvor hele handlingen er forlagt til toilettet. Eller at samtalekøkkenet skulle have fortængt mændene til de latrinære regioner
Far har en erkendelse af at kulturer er forskellige og oplevede en, for ham, grænseoverskridende MMS, da de glade bedsteforældre ville dele oplevelser fra deres nye båd med børnebørnene og sendte en foto af….ja toilettet…(hvem der sad der lader vi være tabu)
Men derfra og så til at skulle gøre en ganske diskret, forsigtig underdanig mand som Fars toiletvaner til en Fetich, burde ikke være nødvendigt.
Derfor er det med stor forundring han opdagde at svigermor har fundet det nødvendigt, at udstyre fars toilet (kaldet gæstetoilettet Red.) med sørgebind.
For det var det Far oplevede da han mødte dette…
Men nu skal man jo ikke altid vende alting indad, måske skal det slet ikke opfattes som en kommentar til svigersønnen, at Svigermor på den vis har udstyret i orden. Måske er det bare hendes fetich!
Det var i hvert fald hvad der kom Far i hu, da han besøgte det lokale kunstmuseeum Trapholt og så denne udstilling. Men det spørgsmål lader Far være tabu, for man behøver jo ikke vide alt.
