I aftes spurgte jeg den 14 årige knægt, hvad han havde tænkt sig i anledning af Mors dag? Han tøvede lidt, men fornemmede nok en vis forventning, da Mor var gået i kælderen for at pakke gave ind til sin egen mor.
Jeg foreslog så at vi kunne lave morgenmad, sådan lidt pandekager, bage boller, stege bacon og æg. Det tændte et lille lys i øjnene, men da jeg så tilføjede, at det skulle være meget tidligt for Mor skulle tidlig op og til bispevielse i Haderslev, kom det prompte fra ham:
“Nu går jeg ikke så meget op i Morsdag”
Mens jeg forsøgte at finde en grimasse der passede, samtidig med jeg udtrykte, at det jo var helt op til ham selv, så lød der et ekko i mit baghoved, fra jeg selv var i den alder. Jeg kunne jo ikke andet end føle en vis respekt for hans stillingtagen, omend jeg dengang vist udtrykte det som noget i retning af:
“Mors dag er et kapitalistisk udtryk for en kommercialisering af moderrollen, som jeg ikke ønsker at deltage i”
Nu er der løbet meget vand i standen siden jeg var teenager og sproget har udviklet sig en hel del, så der er nok ikke nogen der kunne finde på at udtrykke sig sådan mere. Jeg var egentlig også bare tilfreds med, at knægten tog stilling og ikke fandt lige den begivenhed interessant, hvad hans bevæggrunde så end måtte være. Selvfølgelig var han ikke sluppet for at deltage, hvis det bare var fordi han ikke gad stå tidlig op, for så havde han lige fået et skud dannelse af gammelfar og blevet belært om at der ikke er noget der hedder “gider ikke” og der er ingen grund til at sove dagen væk. (Her er så et ekko af forfatterens mormor, som forfatteren ellers tog voldsom afstand fra som teenager. Red)
“Far selvom Mor hellere vil til bispevielse med Johnny Magrethe end være sammen med mig, så vil jeg gerne gi hende blomster fordi jeg synes hun er sød.
Er de der bispebryllupper i øvrigt ikke udtryk for noget indavl i kirken eller har jeg misforstået noget, for jeg kender jo kun to bispe og….” “Tjaa der er jo så meget vi ikke forstår min dreng, så spørg hellere Mor”
Nu er vi jo så heldigvis begavet med den 1 årige lillebror, der som noget helt naturligt er oppe før Far får sko på, så han begyndte fejringen af Mors dag ved 5 tiden. Så Far kunne godt tilsidesætte sine skumle planer om alternativ fejring af mors dag på sengekanten. (Udtrykket “tilsidesætte” bruges normalt ikke i forhold til “planer”, men oftes i forbindelse med “behov”, så det er lidt uklart hvad forfatteren forsøger at udtrykke. Red)
Nu havde Far og Mor været på romantisk Kristi Himmelfartsferie de sidste dage, uden unger, så Mor var vist ovenud tilfreds med, at det var en glad et årig, der denne morgen kyssede og udtrykte sin glæde over at hun endelig var hjemme igen.
Mor tog så tidlig afsted til det der bispevielse i Haderslev, som den øverste klasse i landet er indbudt til og at dømme efter mors påklædning så er det vist noget af et party de skulle til sammen med dronningen.
Men hvad ved jeg, for jeg er jo ikke inviteret.
Den et årige og jeg har så brugt dagen på at lege i parken, spise is og så har han plaget så meget om blomster til Mor, at jeg måtte give mig og købe nogle. Måske skal man bare være glad for hans uspolerethed, for når han vil gi’ blomster er det et udtryk for, at ville vise sin ubetingede kærlighed, for gudskelov er han ikke påvirket af hverken kapitalismekritikken eller kommercialiseringen…endnu…..
