»Hvis børn tør drille de voksne (i institutionen), er det udtryk for et tillidsforhold.«
I #Farsunivers har vi opdyrket et fantastisk tillidsforhold mellem knægten og personalet i børnehaven. Vi vidste det godt, men efter pædagogernes hærgen af vores lille valbyhjem, da knægten havde inviteret børnehaven til 4 års fødselsdag, er vi bekræftet. (De to gamle forældres respekt og imponerethed over pædagogernes arbejde vokser enormt efter en halv dag med huset fuld af børnehavebørn zzzz)
I går kom en bog om børns institutionsliv eller måske mere de voksnes håndtering af institutionslivet. Når børn er i institution mere end nogensinde, skal vi passe på ikke også at institutionalisere og skemalægge hjemmelivet, så man ’spiser i takt’. Det siger børneforsker Erik Sigsgaard og sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen. De har lavet en brugerguide til forældre og daginstitution….
se mere om bogen her
Hvordan vælger man det rette dagtilbud til sit barn? Hvordan sørger man for en god opstart? Og hvad skal man være opmærksom på for at skabe en god overgang mellem institutions- og hjemmelivet?
Den bog kunne jeg ønske blev læst af de bedrevidende speltkvinder og deres hipstermænd som tror verden drejer sig om dem, men endnu vigtigere at den blev læst af de såkaldt blå feminister, som tror alt kommer af sig selv når bare skatten er lav. Et godt institutionsliv handler om hvordan vi alle deltager.
læs også Vuggestuebørn stresser
I denne uge kunne man i Politiken læse om en bekymret mor fra speltsegmentet som vist ikke brugte tillid i sin børneopdragelse.
Se hele hendes opkast her
Tror hun skal arbejde lidt med tilgangen til forældrerollen og hvordan livet leves inden barnet udsættes for en moderbinding der kan være stigmatiserende .
I #Farsunivers har vi nu i øvrigt aldrig været i tvivl om, at børn kan trives rigtig godt i en vuggestue. I hvert fald afleverer vi hver morgen en glad dreng og henter en velstimuleret 3årig ( Far vende sig til at skrive 4årig red.) hver eftermiddag, som ivrigt fortæller om alle dagens oplevelser.
Det har vi skrevet lidt om og kan måske inspirere den kære mor eller måske skulle hun selv starte med lidt tillidsøvelser og give lidt slip, for når man stammer garnet kvæler man jo barnet
http://farsbarsel.blogspot.dk/2013/02/farsbarsel-63-en-institutionel-hverdag.html?m=0
Posted from WordPress for Android