Når mor bruger litteratur som undskyldning for store forventninger

I Farsunivers skrev vi for et stykke tid siden om at at Far have en haft en smag af Boza i munden i rigtig lang tid. Det er en tyrkisk gærret drik, som han aldrig havde smagt. Alligevel havde han smagen på tungen og det er jo en helt forunderlig fornemmelse at kunne genkende en smag man aldrig har smagt. Det er den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk skyld. I hans seneste værk “Dette fremmede i mig” er hovedpersonen gadesælger som sælger youhurt og Boza. Det er også det som litteraturen kan; give os indsigt og forståelse for det vi måske ikke kender eller forstår. Men litteraturens kraft er meget større, når først de stærke kvinder favner og misbruger den (Lex Mor)

 Læs mere: Den bitre smag af litteratur

Det fik det mødrende ophav i Farsunivers til at gå igang med samme roman. Men for hende stoppede den sanselige indlevelse ikke ved Boza. Nej der kom krav om den fulde menu, for hun var bare blevet lysten på alle smagssanserne i Pamuks univers. Så der kom en sms om at hun havde købt kikærter, og forventede en tyrkisk menu næste aftenen, når far kom hjem fra forretningsrejse. 

“Du ved sådan en masse småretter man kan nipse af” som hun sagde i telefonen.

Så Far måtte igang med at tænke kreativt ud i det tyrkiske køkken. Heldigvis har Far siden han besøgte dette fantastisk land på interrail i en fjern fortid været ret vil med køkkenet, som af en del betegnen som det fjerde bedste i verden.
Udfordringen var så at fruen kun have købt kikærter, så der skulle spices op på det kreative. 

Og således blev Far fanget i egen fælde af litteratur som det der kan skabe lyst til det man ikke vidste man havde lyst til.

Det blev til falafel, humus, tzatziki, hakkede syltede chill og tomatersalat med persille og feta.

Da Farsunivers, jo også har tendenser til madbloggeri, får I lige opskrifterne:

Falafel

  • 400 g tørrede kikærter
  • 2 bdt persille, finthakket
  • 1-2 fed hvidløg, finthakket
  • 1-2 løg – jeg brugte 2 små, finthakket
  • 3 tsk tørret stødt koriander
  • 3 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk salt
  • 3 æg,
  • ½ dl rasp
  • lidt majsmel
  • 1/2 tsk chili
  • 2 spsk citronsaft
  • Olie til at stege i/fritere

De tørrede kikærter sættes i blød i koldt vand i 12-24 timer.

Skyl kikærterne grundigt (de skal ikke koges) og blend derefter blot alle ingredienserne til falafler sammen.

Form runde falafler med en ske i hånden og steg dem i varm olie til de er fine sprøde og lækre.

Humus

  • 1 dl tørrede kikærter
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie, måske lidt mere ..
  • citronsaft
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 spsk tahin
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk. stødt koriander
  • salt og peber
  • lidt vand

De tørrede kikærter lægges i blød i koldt vand natten over, gerne omkring 12 timer. Skyl dem grundigt og kog dem derefter i en gryde med vand i 40-60 min.

Blend grundigt alle ingredienser sammen.
Tilsæt evt lidt koldt vand, hvis konsistensen ønskes mere cremet. Humus må endelig ikke være tør.

Smag til med citron, salt, olie.

Når jeg serverer hælder jeg en sjat olivenolie i, og drysser paprika dekorativt over og topper med persille

Fladbrød

  • 4 dl vand –
    25 gram gær –
    1/2 spsk flagesalt –
    450 gram hvedemel –
    150 gram tipo 00 mel 

  • Bland vand, gær og salt. Tilsæt dernæst mel og bland det grundigt sammen. Ælt dejen i 10 min, den må godt være lidt fugtig men stadigvæk slippe, så tilsæt mere mel hvis den føles for våd. Lad dejen hæve en times tid under et klæde og del dernæst dejen op i 16 boller. Find en god jernpande frem og skru op på maximum varme. Fladbrød skal bages på panden uden fedtstof og panden skal derfor være rygende varm

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>