En rigtig lille julebuk

“Michel for fanden, du som selv går så meget op i om dit bælte matcher dine sko, hvordan kan du  komme til at gi’ din søn to forskellige støvler på hjem fra vuggestuen og hvad tror du de forældre, hvis støvle du har taget med siger” blev der råbt fra Mor til Far lørdag morgen da han gik og satte rensdyr og kane op på taget.

20141129_153728

Fødderne er varme og tørre – så støvlerne lever op til formålet

Ud over at tonefaldet og volumen ikke indbød til dialog, så var det et temmelig retorisk spørgsmål, da Far jo ikke kunne vide hvordan andre forældre synes at de to næste ens støvler matchede, men ud over det forsatte den ensidige dialog “En ting er at du nogle gange kommer til at give ham støvlerne omvendt på, men her har du taget en støvle fra et andet barn ihhhh…” (Her henviste moderen til en morgen, hvor Far havde kommet venstre støvle på højre fod og visa versa, og da Far lidt proaktivt og højlydt bemærkede over for den 2årige, at han nu igen har taget støvlerne omvendt på, ja så var det også blevet bemærket af de andre voksne på stuen og ad den vej også kommet Mor for øre. Red.)

Far var godt klar over, at han ikke skulle indgå i en argumentation, men blot ydmygt forklare at det ikke var fordi de havde fået ½ fredagsøl på arbejdet eller fordi knægten og han, havde haft travlt med at komme hen og købe de småborgerlige lysende rensdyr til taget som heller ikke lige var faldet i god jord. De synes bare de to støvler lignede hinanden.

20141129_154912

Man skal vist være kvinde med hang til overdreven detaljenavlepilleri for rigtig, at synes de to støvler ikke matcher i et omfang så man ikke kan bære dem samtidig.

Mor har iøvrigt udtrykt at Far har tendens til at have været julefornægter i sit tidligere liv (altså i det omfang, man kan tale om liv, før han mødte Mor – som det lyder hvis man lytter med det indre øre Red.) Far synes egentlig selv han er kommet godt efter det, og  stod f.eks. sidste år en hel jul igennem hos svigermor, som han iøvrigt også kærligt har beskrevet i Nedfaren til svigermors julebord og opfaren

Se også Skal man absolut lyve for sine børn når det er jul …

Julefornægtelsen var iøvrigt også blevet et tema efter Far for år tilbage havde klippet alle lyskæderne til havens træer i stykker i forbindelse med en hækklipning – for Far handlede det nu ikke om fornægtelse med økologisk ansvarlighed og det unødvendige at bruge energi på at lyse havens træer op.

Men alderen og et pragmatisk livssyn har indhentet Far eksponentielt stigende med antallet af børn der omgiver ham. Så i år har han bestemt sig for at gå “all in” og plastre huset til med lysende kaner, rensdyr og julemænd, som kan ses i hele kvarteret. Men heller ikke det synes fruen var passende for det omkringboende lattesegment (for det har selvfølgelig ikke noget at gøre med, hvad man kan forvente af et radikaliseret MF’er).

Så nu har Far og knægten pyntet legehuset som kun kan skimtes bag hækken fra vejen. Endnu et bevis på Faderens pragmatiske og evne til at  indgå i kompromisser om hvor højt det småborgerlige julefyrtårn skulle lyse ud over kvarteret.20141130_105906

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>