Ryd op efter jer selv Roskilde ..eller….øh…os?

Far tog i dag sig selv i en altmodisch bedrevidenhedstristesse. Det startede alt sammen efter han forleden havde pippet dette tweet, som kun en midaldrende mand (m/k) der har livserfaring nok til at give en opvoksende gereration gode råd, kan tillade sig.

Den samme midaldrende Far sad derfor fra morgenstunden og nikkede hovedet for kort, da han i dagens Politiken læste en anden fra sin generation harcelere over at Roskilde Festivallen tillader at deres gæster “opfører sig som de værste miljøsvin, i en tid hvor klima er på alles læber”

Mens det midaldrende familieoverhoved i Farsunivers tænkte tilbage på diskussionen et par uger tidligere, med den 16årige som ville købe nyt telt til 199 kr. i stedet for at låne Fars tomands kvalitetstelt til campen på Roskilde. Den klimabevidste unge dame ville ikke på noget tidspunkt indrømme, at det var for at efterlade discountudgaven på en mark i Roskilde, hun ville investere i nyt telt, så hun endte i fars genbrugstelt.

Det var derfor en selvtilfreds far, der synes hans opdragelse var lykkedes rimeligt. At budskabet om, at godt nok er det vigtigste at lægge politisk pres for at skabe en bedre verden, men man kan ikke bare stemme på nogen, der vil noget godt med klimaet, og tro det er nok, man skal også selv gøre noget.

LÆS OGSÅ: Med curlingmor i køkkenet til Roskilde Festival #RF17

Således bekræftet læste Far videre i sin papiravis, men slog lige et slag forbi facebook profilen på læserbrevsskribenten fra dagens avis, som han i dag var så enig med.

På hendes profil læste han et af hendes opslag om, at hun havde biletter til salg til en Dior-udstilling i London dagen efter. Lige der følte den klimabevidste far sig ramt, og ikke et ondt ord om Dior, London eller læserbrevsskribenten, for Far eftertænksomhed var helt i hans egen lille verden. Han blev ramt er en genkendelse af, at det netop sådan man lever i fars kreativeklasseverden. Lige at overveje en udstilling, en flyrejse væk, når nu det kan give en oplevelsesrig indsigt, der kan være med at skabe en bedre verden. Mens han peger fingre at de som smider plastiksugerøret på stranden, og forarget fortæller om skildpadder med McD sugerør i næsen.

Det vil Far i hvert fald tænke over og snakke med familien i eftermiddag, når de sidder i flyet mod deres sommerferiemål, som er en strand under sydens sol….alt det tænkte han over mens han satirisk blev ramt.

LÆS OGSÅ:

#Heartland; når den magelige småborgerlighed skygger for erkendelsen af at være for gammel til Roskilde

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *