“Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle skrive, at det er dejligt at starte morgenen med en glad logrende hund, der springer op og vender sig på gulvet for at blive kløet på maven. Det er faktisk stærkt vanedannende at opleve en hunds betingelsesløse begejstring og evige legesyge.” Lyver Far eller er det som vanligt medierne.
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 12. Dec
Politikens Chefredaktør Christian Jensen havde egentlig advaret mig om det. Både det med at få hund, men også hvem der ville hænge på kræet når det gøede sin ret før kl. 5 om morgenen. Selvom det maskuline familieoverhoved her i huset normalt står op på den tid er det jo ikke for at lege med en hund, men for at læse litteratur, helt på samme vis som chefredaktøren.
Han skrev om det i avisen i sommer, desværre 14 dage efter Far var bukket under og havde sagt ja til projekt #NuMedHund i #Farsunivers. Men dog inden overleveringen af dyret var foretaget, så Far forsøgte sig med lidt fif fra pågældende Chefredaktør.
»O.k., jeg har tænkt over det med hunden. Jeg vil ikke modsætte mig projektet, men jeg bliver nødt til åbent og ærligt at sige, at jeg ikke kommer til at bidrage med noget som helst i den forbindelse. Ikke fordi jeg ikke vil. Men fordi jeg ikke kan« skrev han f.eks.
Den attitude havde Far også forsøgt sig med, men det blev hurtigt gjort klart af den radikale mor, at havde man først sagt A måtte man også sige B (og selvom Far aldrig havde bekendt sig til hverken A eller B forstod han godt budskabet)
Så for Far var der kun håber tilbage. Håbet om at chefredaktørens rosenrøde beskrivelse at sine morgner med Molly også kunne bliver til romantiske morgner i #Farsunivers #NuMedHund
Men desværre levede chefredaktøren her op til de værste fordomme blandt den danske befolkning, journalister er ikke til at stole på.
Chefredaktørens beskrivelse lød nemlig sådan “Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle skrive, at det er dejligt at starte morgenen med en glad logrende hund, der springer op og vender sig på gulvet for at blive kløet på maven. Det er faktisk stærkt vanedannende at opleve en hunds betingelsesløse begejstring og evige legesyge.
Jeg skal ikke belære hundeelskere om alle de glæder og velsignelser, der følger med sådan et lille væsen. Men jeg kan forsikre alle hundehadere om, at der inde i os alle findes et lille hjerte, der kan komme til at banke for en lille hund. Jeg mærker det hver morgen.”
Eller måske skulle Far erkende at han måske ikke havde fået læst artiklen helt grundigt, men kun læst indledning og afslutning sådan som de fleste danskere gør inden de begejstrede eller forargede deler artikler på diverse sociale medier, for efterfølgende at beklikke journalisternes troværdighed, fordi de ikke lige havde fået sat sig ind i hvad de delte.
Chefredaktøren havde nemlig også beskrevet, det Far nu erfarede “Jeg kan virkelig godt afvise en hund, men det lod Molly mig ikke gøre. Når jeg prøvede at sætte mig i min læsestol, begyndte hun at bide i mine sutsko. Når jeg tog sutskoene af, bed hun i mine sokker. Når jeg tog sokkerne af, bed hun i min storetå. Når jeg tog benene op, begyndte hun at bide i bogryggene i reolen. Ikke mere morgenlæsning til mig. Øv.
Jeg har egentlig aldrig betragtet mig selv som et vanemenneske, men da Molly saboterede mine fredfyldte morgener, blev jeg virkelig mismodig og ked af det.
Jeg sagde til min hustru, at det altså ikke ville gå i længden. Hun forsikrede, at det ville holde op efter 3-4 måneder. Sjældent har så kort tid føltes så lang.
I det hele taget gik det ikke supergodt mellem Molly og os. Jeg overvejede seriøst, hvordan vi kunne få givet Molly videre til ejere, hun var bedre tjent med.”
Her mener Far til gengæld, at Chefredaktøren er inde på en farbar vej.
Men det er en hel anden historie
- Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 9.dec #Farsunivers #NuMedHund – om at opfostre en goumethund
- Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 7.dec #Farsunivers #NuMedHund – om at gå tur med lort i pose
- Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 11.dec #Farsunivers #NuMedHund -Om at stå op før hunden får snude i alt