Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 18. dec.
Ingen tvivl om at Mors ønske om en hund var højere end Fars på størelse af dimensioner mellem Mount Everest kontra Himmelbjerget. Men i #Farsunivers #NuMedHund har der også vist sig endnu højere forskelle, som f.eks. tiltroen til at hunde have en bevidsthed.
Far mener nemlig som andre rationelle mennesker ikke at dyr har en bevidsthed og derfor heller ikke følelsesmæssigt kan forholde sig til hverken mennesker gud eller politik. Far spiser faktisk også dyr (han har dog aldrig smagt hund Red.) hvilket han naturligvis ikke ville gøre, hvis han var af den overbevisning at dyr havde en bevidsthed om de blev opdrættet til at blive spist. (Far forsøger ellers at være ret diskret om sin hang til køb og holdning til dyrs bevidsthed, for ikke at lægge sig ud med alt for mange veganere Red)
Far er på det nærmeste agnostiker og tror hverken på Gud, spøgelser eller helbredende håndspålæggelser og derfor tror han heller ikke på dyr har en bevidsthed ud over instinkt. Men han er begyndt at tvivle også på det.
Da Mor til gengæld er et troende og borgerligt individ der åbenmundet tror man kan tale med en hund, holder hun naturligvis en avis der holdningsmæssigt adskiller sig fra den Far. Det havde indtil #FarsUnivers blev #NuMedHund ikke været et problem, for de kunne jo bare læse hver sin avis.
Men efter den lille hund kom ind i Farsunivers og jo primært var under Mors opdragende vinge, har den lille køter åbenbart tilegnet sig en politisk og religiøst holdning, som adskiller sig fra Fars, nøjagtig som det også har været tilfælde med de fleste af børnene i Farsunivers. Det påvirker forældrenes avislæserri.
Som det tidligere er beskrevet i #FarsUnivers #NuMedHund er der en vis konkurrence mellem Far og hund om at stå tidligst op og det er løbende blevet intensiveret.
Hunden havde nemlig fået smag for at spise papiravis og den valgte hver morgen med bevidst og usvigelig sikkerhed Fars avis, mens den aldrig havde sat tænderne i Mors Kristelig Dagblad som ellers kom ind ad brevsprækken samtidig.
Således er Far kommet i tvivl om dyr virkelig har en bevidsthed og om det er lykkedes mor også at proppe en politisk og religiøs overtro ind i hunden.
Men det er en ganske anden historie….
LÆS OGSÅ