Da Far var barn kunne en hund spise helt af sig selv, men det er lang tid siden – Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn  21.dec #Farsunivers #NuMedHund

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 21. dec

Far laver tit mad til familien og derfor falder det ham også helt naturligt at gøre det til den lille ny i #Farsunivers #NuMedHund.

Det serverer han som regel i en dertil indrettet skål, kaldet hundeskål. Sådan synes Fars det bør være, byggende på nedarvede erfaringer gennem mange generationer, hvor hunde var i stand til helt selv at spise tilstrækkeligt til at overleve og det kunne nok fortsætte i generationer fremover, hvis ikke det var for de lærte kvinder..

Sådan er det nemlig ikke mere, en hund kræver meget mere stimuli end blot at spise af en skål siger Mor….og ikke mindst hendes hundecoach, som også er leveringsdygtig i diverse spise-devices, som er helt nødvendig for at en så intelligent hund, som den der har invaderet fars hjem til at indtage føde.

Mor har købt hele argumentationen, for hvem kan stå for, at ens egen hund er noget helt specielt og oven i købet klog. Mor har så også købt hele det sortiment af hunde-lege-spise-redskaber som er mulige, at erhverve for penge.

Far vil ikke spørge til prisen og har heller ikke kommenteret, at man ellers ikke leger med maden. Han har blot konstateret at det dog giver momentane frihedsperioder for resten af familien, da det kan tage uendelig lang tid for Mor og hund at indtage tilstrækkelig med kalorier for at kunne opretholde et energiniveau, til at være en gøende vagthund det meste af de mørke timer i døgnet.

Men det er en ganske anden historie….

Et udvalg af madindtagsdevices
Her et udvalg af alenehjemmespisedevices som fyldes med leverpostej (af den dyre fra Stryns) som så lægges i fryseren og udleveres til hunden, hvis den mod forventning skal være alene hjemme, som jo er ganske unaturligt for et flokdyr siger Mor…og hundecoach

LÆS OGSÅ

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *