Arbejdsweekend for børn – JULius fælder træer i #Farsunivers

Når man som Vitus er 3 år (SNART 4 år) og går i børnehave, så er man en stor dreng og kan passe børnehavens frække nisse Julius en hel weekend. Vitus synes det var lige så hårdt som når storesøster har lektier for. Det blev en rigtig arbejdsweekend, fordi vi skulle fælde juletræ og det blev så hårdt, fordi Julius hele tiden lavede ballade i stedet for at hjælpe til.

Det har Vitus og Far lavet en lille film om, som alle børnene i børnehaven kan se sammen og til slut kan I se, hvad Julius og Vitus har lavet som I kan spise sammen.

Filmen kan I ser her og på youtube

De voksne kan også læse mere om #farsunivers tvunget i det kreative hjørne af speltkvindene for når man går i børnehave i distrikt 2500 overskud, er der også mange udfordringer for de voksne som man også kan læse om her Kunsten at vælge arbejdsweekend i vuggestuen

Men alt balladen startede allerede da vi kom hjem fredag eftermiddag

image

Julius havde ikke været hjemme hos Vitus ret længe før han var væk. Vi fandt ham i en dåse med konfekt, hvor han var i gang med at guffe i sig. Så Vitus skældte ham lidt ud, for man må jo ikke spise marcipan uden at få lov.

image

Der gik ikke ret længe så var Julius igen væk. Denne gang fandt Vitus ham i Mors skab oppe på badeværelset, hvor han have gemt sig sammen med Vitus nye Spiderman tandbørste som Vitus havde fået af julemanden. Ser man rigtig godt efter på billede, kan man se at Julius, den frækkert, havde taget en marcipangris med, men han nåede kun at spise et ben før Vitus opdagede ham

image

Julius var hele tiden væk, og når ikke han kravlede ned i kagedåserne så prøvede han at pakke gaver op. Både på Vitus pakkekalender, hvor julemanden har hængt gaver eller som på billede her under juletræet. Men det grinede Vitus af for det er bare snyde gaver der er under det her legetræ.

image

Julius fik lov at sove i Vitus seng, og det var nok ikke nogen god ide, for da Vitus vågnede lørdag morgen havde han fået tegnet overskæg. Det grinede Vitus af og sagde til Julius, at han var en fjollet ballademager når han tegne overskæg på én når man sov.

image

Julius og Vitus var så glade da de havde fældet træet som I kan se i filmen.

image

Da Vitus og Julius havde fældet juletræ kom julemanden forbi og sagde de var dygtige. Vitus fortalte julemanden at han ønskede sig Hulkehandsker og det mente julemanden godt at Vitus kunne få, hvis han ikke laved elige så meget ballade som Julius.

image

Mor synes ikke at Vitus og Julius har stillet juletræet helt lige, så Far må hjælpe lidt til

image

Julius er til gengæld bedre end Vitus til at støvsuge og det er jo godt ellers var mor bare blevet sur over at der var grannåle over alt.

image

Hvad er nu det Julius har lavet om natten?

image

Julius har taget alt marcipanen og krymmel til at lave marcipanjuletræer som Vitus skal have med til alle sine venner i børnehaven.

image

Heldigt at Vitus fik stoppet Julius inden han åd al marcipanen, så han kunne lave marcipanjuletræer til alle sine venner på Stjernestuen

 

vitus juletræ

Til sidst blev Vitus og JULius færdige med at pynte juletræ og det blev rigtig flot synes de begge to

 

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Den virtuelle virkelighed rammer masserne i 2016 Google Cardboard: VR

Denne overskrift kunne man læse i papirudgaven københavnske lokalblad Politiken i dag.

I den digitale udgave var det blevet til Efter jul bliver den virtuelle virkelighed for alvor en del af din hverdag

I #Farsunivers har vi erfaret at når tendenser først er nået helt ind over Valbybakke og ind i redaktionslokalerne bag de tykke mure på rådshuspladsen, så er der tale om trends der for alvor har bidt sig fast i det øvrige samfund.

Således også ude i #Farsunivers på den anden side af bakkerne. Her behøver vi ikke vente på de danske medier beskriver tekonoligiske trends, da husstanden rummer både et 3årig og et 16årig legebarn, der bruger halve liv på youtube (Mor påstår også der er endnu ėt legebarn på godt 40år Red.)

Således havde den 16årige sørget for at de tre drenge en månedstid før Nicolej Sonne i “So ein Ding” fortalte om det, skulle afprøve googles nye billige VR udstyr (en service oplysning til ældre kvinder i svigermor segmentet: VR står for Virtual Reality Red.)

image

Google Cardbord VR pap til godt 100 kr, knald mobiæen i og du er i den virtuelle verden

Den modne Far havde temmelig svært ved at orientere sig, da han blev lukket inde bag brillen, og overlod hurtigt udstyret til den 3årige. Han var 15 sekunder om at finde vej i det virtuelle univers. Han startede med at række ud efter de virtuelle knapper, men fandt hurtigt ud af de ikke var der i virkeligheden. Tilgengæld lurrede han efter få kig koden om, at hele universet drejede efter hans hoved (måske en anden tendens i tiden, som vi indpoder i vores børns sind, men det er en ganske anden historie.)

Se filmen herunder

Heldigvis kom Faderen ikke på film, da ældre mænd der fjoller med moderne teknologi ikker er underholdende andre steder end i aviserne, men vi fangede det første minut af den 3åriges indtræden i den Virtuelle Realitet .

Et bevis på at den opvoksende generation er digitalt indfødte, ikke at forveksle med at de er digitalt dannede. Dannelse er nemlig ikke medfødt, heller ikke den digitale, så det skal vi hjælpe dem med, men det er en ganske anden historie.

Den 16 årige havde selvfølgelig forberedt familiens indtræden i det virtuelle univers og sikkert besøgt et par tusinde websites og set et tilsvarende antal videoer om fænomenet i det sidste års tid.

Så til mor var der en sød popdreng af ældre dato Paul McCartney Google Cardboard Jaunt VR demo

Far har højdeskræk, så han blev kastet ud på dybt vand 3D – VR/Active/Passive – Old Mine Roller Coaster og han blev så udfordret og indlevet at det også næsten krævede nye underbukser.

Prøv de selv….

Men det var ikke nok til at imponere teenagedrengene i klassen.  Så der skulle helt andre aktionpræhede videoer  til, men det lykkede vist med hjælp fra redtube.

En portal den aldrende Far ingen kendskab har til!!! Men også her kunne det være, at der var behov for lidt dannelse og snak om bier og blomster, men det er jo også en helt anden historie.

Læs mere om: Virtual Reality i en papkasse og Far vil så lade være at fortælle den 16 årige at han ikke som overvejet har købt en Mere hi-tech model, VR Box II, da han er panisk angst for at være old school sammen med de andre kulturkoncervative i Politiken plussegmentet.

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Julemagien er forgængelig

1. December er en særlig dag i alle børns hjerter, for der begynder nedtællingen til jul.

Som i så mange andre hjem sker nedtællingen i #farsunivers også med gaver. Det har betydet at den treårige har sovet temmelig uroligt og med mellemrum vågnet og spurgt om julemanden havde været der. Kl. 05.45 kom storesøster og fortalte, at nu havde han været der med gaver til mindstemand. Det blev han synlig lettet over, for usikkerheden om han havde opført sig tilstrækkelig pænt nagede jo. Så han blev glad for den tandbørste hans fornuftige mor havde pakket ind, ikke mindst fordi Spiderman var på (en aktionfigur der i fars barndom hed Edderkoppen)

Nu indeholder Farsunivers også en 13årig og en 16årig, men 72 pakker er for meget for selv en julefetishistisk mor.

Så beskeden var; kære unger I ved jo godt julemanden ikke findes og så må i lære julemagien forsvinder med alderen. Se blot her
image

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Børn tar vel ikke skade af at blive spærret lidt inde

image

Ungerne i #farsunivers på ferie, hvor forældrene har fået fred en stund. Det behøver man jo ikke blande en dommer ind i.

I #Farsunivers er vi lidt bekymrede over den politiske udvikling og fremtiden for retsstaten for tiden, specielt ungerne. Denne gang er det ikke udsigten til at man har planer om at sætte børn under 15 år i fængsel, men det at man kan gøre det uden at der skal fældes som.

Far har ellers prøvet at mane til ro, for som regeringens integrationsminister udtrykker det »Vi har i regeringen ikke noget ønske om at frihedsberøve børn – med mindre, at det selvfølgelig kan gå hen at blive nødvendigt,«

Hun understreger jo at det kun er nødvendigt, så i Far er lidt uforstående over opstandelsen, men selv i Jyllandsposten kan man spore en vis bekymring, så måske er det ikke kun vores unger, der er bange for at blive spærret inde, men hele Danmark?

image

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE8232823/Regeringens-st%C3%A6rkt-udsk%C3%A6ldte-lynlov-er-vedtaget/

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Lortebog

Far synes det var et noget markant udråb den 3årige råbte på vej ned ad trappen i morges kl 6.00

“far du skal læse den her lortebog” og han undrede sig over hvad der fik den lille til at udtrykke så klar en holdning til litteraturens kvalitet.
Udråbet havde dog en anden forklaring end det Far umiddelbart hørte. Det var nemlig bogens indhold og ikke kvalitet han henviste til.

image

Dog fik knægten ikke sin vilje, da faderen ikke synes emnet var foreneligt med indtag af morgenmad.

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Man behøver jo ikke fortælle alt

I #farsunivers er det Mor der er den fodboldgladeste til gengæld er det Far, der sidder på valget af kanaler hos Boxer, så landskampen på kanal 5 kunne ikke ses i lørdags og han fik vist ikke lige delt den her med mor, men resultatet taget i betragtning, tør han godt fortælle det nu….

fodbold

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Etniske konflikter har udgangspunkt i manglende dannelse, i hvert fald de jyske i Valby

I verden udspiller sig etniske konflikter i det store og det små. Uanset om det er stor eller småt, er det noget der fylder for det enkelte menneske. Der er mange kloge hoveder, som mener de entydigt kan indhegne årsagerne til sådanne konflikter. I #Farsunivers vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved entydige forklaringsmodeller, og gøre opmærksom på at vi nok har fundet den rigtige.

Det taget sig udgangspunkt i at der i Valbyhjemmet, har udspillet sig endnu en etnisk konflikt. Det har medført at vi i Farsunivers må spørge alle de alle andre ekstreme kontrolsfreaks om grænsebomme har noget som helst effekt på at forhindre etniske konflikter. I hvert fald må vi konstatere at antallet af etniske konflikter i Valby ikke er mindsket af indførslen af grænsebomme.

image

Storebæltbom til Jylland hvor svigermors bil færdes så ofte og hjemmevant

Der har vist sig en klart mønster i at de etniske konflikter i Valbyhjemmet tager sit udgangspunkt i forskellig kulturel baggrund eller hvad man kunne kalde mangel på dannelse fra de der kommer udefra. Far har et betydeligt datagrundlag for den påstand. Han er nemlig gift med en etnisk jyde, hvis hele familie har sine kulturelle rødder i det mørke Jylland. Indtil videre er de dog gudskelov blevet forhindret i familiesammenføring. Derfor har svigermor stadig sin bopæl på den anden side af bommen. Men påvirkningen er massiv, ikke mindst på grund af de hyppige besøg. Det man i tidligere tider kaldte dannelsesrejser, men som i nutidens etniske miljøer kalder vist opdragelsesrejser.

At Far endnu engang retter sin opmærksomhed mod de etniske konflikter skyldes at Farsunivers igen er blevet udstillet i medierne, ihvert fald de sociale.

Denne gang var det den etnisk jyske ægteviv, som synes hun ville dele en helt privat morgenkonversation mellem hende og den travle fader, mens han hastede afsted på arbejde.

Hun fandt åbenbart konversationen så almen interessant at hun havde delt deres sms’er på facebook.

SMSsamtalen mellem dem handlede om aftensmad, som helt undtagelsesvis ikke lå faderen på sinde denne morgen, han var nemlig lige vendt hjem fra diplomatisk rejse i FNs tjenste, fyldt af erfaringer som han synes kunne tjene landet.

Det kan man læse om her FN’s kulturbevarende styrker #UNESCO

Men pludselig var det blevet hverdag og alle kunne på facebook læse om, at den jyske mor synes man kunne spise børn og ægtemand af med hotdog en fredag aften.

For faderen endnu et eksempel på de etniske udfordringer der er med integration, når dannelsniveau er så forskelligt som det er mellem jyder og sjællændere, noget som for mange danskere inden i speltbæltet nok kunne have endt i en konfliktoptrappende situation

Jyder

Nu havde faderen jo heldigvis været til UNESCO møde og lært hvad diplomati kan bruges til hvis man er lidt taktisk og smidig i forhandlingen. Måske havde han ikke ændret verden på sine møder i Paris, men på grund af hans tro på demokratisk samtale, blev hans middagsbord fredfyldt dækket med diplomatiske kompromisser og noget for enhver smag.
image

Faderen er ganske klar over at en sådan tilgang til etniske konflikter er ganske politisk ukorrekt. At integrere særlige kulturelle skikke på et dansk bord lever på ingen vis op til gængse politiske assimilation krav og at sådan en eftergivenhed kan medfører frygtelige konsekvenser andre steder i samfundet som f.eks. at plejehjem serverer halalslagtede kyllinger eller daginstitioner i speltbæltet pludselig må opgive sukkerpolitikker og accepterer kanelsnegle til fødselsdage. Faderen ved godt, at en så pluralistisk tilgang til etniske minoriteter nok ikke ville blive accepteret af det bestemmende flertal, hvor der kræves total assimilation, men nu er det jo blot i det lille Valbyhjem, så han håber det går an.

I #Farsunivers tror vi stadig på den demokratiske samtale og på komprimisset som udgangspunkt for vores samliv, uanset om det ondskaben viser sit grimme hoved ude i verden eller det er den lille twist på middagsbordet. Vores alles sammens frihed kræver vi deltager i fællekabet og udfordre det vi selv synes er rigtigt.

Til gengæld må han nok leve med, at han, af sin kone og tidligere venner udstilles på de sociale medier netop fordi han både har dannelse og smag.
image

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Bedsteforældres overgreb på børns normalitet i ferier

#Farsunivers kan næppe være det eneste sted, hvor man oplever at sende velopdragne og strukturede børn på ferie hos bedsteforældre, for efter få dage at få fuldstændig spulerede og ustrukturede børn tilbage. 

Endnu en efterårsferie står for fald og i #Farsunivers er halvdelen gået med arbejde for Mor og Far, mens alle ungerne har været i Jylland. Den 3årige har været i mormor-morfar-land aka Fars svigermor og svigerfar.

Mange familier kender sikkert til den lettelse, der opstår når beredvillige bedsteforældre tilbyder sig som ferieresidens, i nogle af de mange småferier som danske familer konstant udsættes for.

Til gengæld er der nok også mange forældre der kender straffen. Den straf der promte falder når poderne skal hentes hjem fra ja-universet hos bedsteforældrene, hvor NEJ er et lige så ukendt begreb, som slik er den primære fødekilde.

Derfor opstår der ofte abstinensligende tendenser hos de hjemvente børn som pludselig udsættes for at blive nægtet chokolade med sukker til morgenmad eller når de skal til at indgå i et normalt hverdags liv.

Tendenser som kun forstærkes af, at aktivitetsniveauet bliver kraftigt nedsat ved hjemkomst til forældrene, da bedsteforældre ofte har planlagt oplevelserne i 12 timers intervaller kun afbrudt af pauser til sukkerindtag og almindelig overstimulering af de små uskyldiges sanser. Et niveau som den almindelige og normale børnekernefamile ikke kan hamle op med.

Derfor er hjemkomsten ofte præget af gråd og tændes gnidslen når ungerne ved hjemkomst rammes af normaliteten, hvor der både optræder regler, struktur og krav om egen aktivering.

halse

Her artikel fra Politiken, som viser hvad det kan udvikle sig til

Efter hjemkomsten begynder derfor en permanent forhandlingssituation mellem børn og forældre, for langsomt at vende tilbage til en hverdag. Det kræver både tålmod og en masse kompromisser.

I Farsunivers kunne man i dag f.eks. høre følgende sætning udtalt “Ok, men så kun ėn kage og efter rugbrød, også selvom det var omvendt hos mormor”

Timelange forhandlinger som forældrene er dømt til at tabe.

Men i Farsunivers giver vi nu ikke op, for det er beboet af et par forældre, hvor hvem forhandlingsdeciplinen ikke er fremmed, så de stikker ikke op for bollemælk, omend det er udmattende for alle parter og derfor let kan ende i søndagsituationer som denne.

image
I Farsunivers er vi yderst forstående over for ungernes adfærdsvanskeligheder, når de udsættes for miljøskift, som overgang fra bedsteunivers til #Farsnivers. Men det er jo ikke deres skyld, at det kan være vanskeligt at lande, når de har befundet sig i et nej-frit miljø, kombineret med den konstante forstyrrelse der opstår når de hele tiden udsættes for aktiverende stimuli, som opstår i når man har alt tid til rådighed for forkælelse.

Den moderne bedsteforældre dokumenterer selvfølgelig også aktivitetsniveauet for at kunne dele digitalt på div. sociale platforme.

Således er#Farsunivers i de sidste tre dagen blevet udsat for et tæppebombadement af fotodokumentation fra Svigermor, og er derfor fuld af forståelse for at knægten er faldet i søvn på køkkenbordet, uden at kunne spise ret meget af sin kage, sådan ville Far også have reageret, hvis han så massivt havde været udsat for Svigermor.

image

projekt spolér børnebørn foreviget hos en professionel fotograf

image

når kusinen skal have spænder i håret

 

image

så skal fætter også …. selvom han faktisk er opdraget med maskuline værdier af sin Mor

image

Nej det er da slet ikke for tidlig med nisser hos Mormor, så må forældrene jo bare forklare ham der er 3 måneder til jul når han kommer hjem

image

Taffel på kongeslottet, for mindre kan jo ikke gøre det, når man skal have feriefrokost

image

Man skyder da ulve…..i Kolding

image

image

image

image

image

p-tærter bager man da selv, ikke noget snyd med at købe i supermarked

image

image

Ja ja det spøger skam på gangen hos Mormor og Morfar, og forældrene må så leve med de mange mareridt som følger i ugerne efter

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

En moden far har vel også lov at været lidt forfængelig

Den 3årige har inviteret sin Mor og Far med i teatret for at se Mustafa Kiosk – Bogen indeholder nemlig hans yndlingsdigt – om end vi har måtte rette i det for at det kunne passe ind i #farsunivers

En moden far har vel også lov at været lidt forfængelig også selvom det måske kræver et par briller på næsen

20151017_113810

Jakob Martin Strid er en fantastisk forfatter og selvom jeg tvivlede, så egner hans skøre børnedigtsamling sig fortrinligt til de skå brædder.

MUSTAFAS KIOSK

 

mustafas_kiosk-2

“Ding dong.”

“Hvad skulle det være? Man kan købe næsten alt. Hvad med den sang om en kiosk?” 

“Ja tak.”

Teater Fantast inviterer de 4 -10 årige og deres forældre ind i kiosken og præsenterer digtene fra Jakob Martin Strids moderene børnebogsklassiker som en ægte rodebutik af forskellige små historier fortalt med musik, sang, dukker, skuespil og teatermagi.

Med nykomponeret musik af Mads Mouritz.

En familieteaterkoncert bestående af 17 små scener med 4 forskellige slags dukker, 8 forskellige instrumenter, 3 skyggespil, briller, parykker, falske tænder, kostumer samt en scenografi der forvandler sig til en gravko.

En fræk og flabet hyldest til mangfoldighed, fantasi, påhitsomhed og anarki.

http://teaterfantast.dk/forestillinger/mustafas-kiosk/

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Gud er død, far

Det kan i den grad være en pinsel at høre på den slags forældre, som har den der trang til at overvurdere deres eget afkom og podernes evner ud i at synge, spille fodbold eller andre ligegyldigheder som interresserer absolut ingen andre end dem selv. Men undtagelsesvis kan man jo imponeres

Alt det tænkte den nuancerede Far på da han en tidlig morgen var ved at tørre alt det morgenmad op som han havde vælter ud over bordet, da den 3årige pludselig foldede hænderne og med klar røst siger “Kære Gud”.

En temmelig skræmmende udtalelse for en tvivlende fader og så ovenikøbet før fanden får sko på.

Mens faderes tørrer mælken op, som han i affekt væltede da gud kom på bordet, lytter han skeptisk til knægtens forklarende småpludren om Gud, månen og livets forgængelighed i almindelighed. Pludselig stopper den apatiske faders let aggressive optørrende bevægelser og han retter sig op, mens han med beundring hører knægten forkynde “Gud er død he, he. Oppe på månen…det snakker vi om i børnehaven.”

En indre glæde bredte sig i faderen, ikke så meget over sønnens forhold til de guddommelige, men den storytelling han pludselig havde mulighed for at skabe om sit eget blod.

Faderen havde ellers efterhånden opgivet tanken om, at valbyfamilien skulle forstre et barnegeni når nu familiens yngste heller ikke udviste de tendenser. Han nærmede sig jo fire og havde stadig ikke skrevet sin første symfoni, så han ville nok ikke overhale Mozart og udviste heller ikke de store evner på fodboldbanen.

Så meget destomere imponerende at den treårig var nået frem til det diktum at “Gud er død” efter folosofiske diskussioner i børnehaven. Det kan gøre enhver fader stolt og må siges, at være en historie om eget afkom som har potentiale til at blive formidlet. Nietzsche var trods alt over 40 år før han nåede frem til dette højdepunkt i sin karrierer. (Men den kloge fader lader for husfreden og den kriste etnisk jyske mors skyld nok være at fortælle den. Red.)
image

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar