FarsUnivers

Juhuuuu………..Mor er kommet hjem i #Farsunivers, hun har nemlig været på udvalgsrejse hele ugen, så Far har haft nok at se til. Men nu er hun vendt hjem, smækfuld af indtryk om hvordan Europa behandler flygtninge, særligt måtte vi lægge øre til hendes indignation over at flygtninge i udslusnings-lejr i Grækenland ikke måtte læse bøger.

Så dejligt at hun kom hjem til biblioteksmanden og kunne få medhold i at det dog nok er en af de største krænkelser man kan udsætte mennesker for og som den 11 årige sagde da hun hørte historien “Hvorfor?….det kan da godt være de ikke må være der, men derfor kan man da godt behandle dem ordentligt” men det vil Mor selv fortælle mere om, sikkert både i folketing og medier, for hun har allerede skrevet det første indlæg om det.

Midt i alle fortællingerne om de tragiske menneskeskæbner rundt om i Europa, nåede vi frem til et andet højdepunkt. Uddeling af de obligate gaver, når Mor har været ude at rejse. Så Far og søster kommer til at dufte bedre.

Men det der gjorde størst indtryk var gaven til den 2 årige. En espresso maskine, med steamer så man kan lave Cafélatte. Godt nok kun en legetøjs én, men lavet i økologisk træ, vi skulle jo nødigt blive i tvivl om at Mor er Radikal

En Cafélattemaskine i økologisk træ, så kan det fandeme ikke blive mere Radikalt…..så man må sige min søn bliver udsat for den sociale arv for fuld udblæsning. Kunne være jeg snart skulle ta ham med på Brøndby stadion

Mor er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og som sådan er hun velbevandret i de freudianske udviklingsfaser og hvordan forstyrrelser i disse giver sår på sjælen eller hvordan det nu hænger sammen. I hvert fald er Mor og Far grundlæggende uenige om hvornår knægten er klar til pottetræning. Far har Mor mistænkt for at hendes modstand hænger fast i et teoretisk grundlag med udgangspunkt i Freuds anale fase, hvilket han selvfølgelig ikke tør bringe på banen, da det vil virke forstyrrende på en forholdsvis prosaisk diskussion om lort, potter og bleskift. Far har iøvrigt også en noget mere praktisk tilgang til lorten og når nu den næsten to årige knægt kan fortælle at han har noget i bleen, så er han vel også i stand til at fortælle om behovet før det opstår.

Derfor er Far i svære overvejelser om han helt selvstændigt skal købe en potte til sin lille poder når han fylder to år lige om lidt eller om det vil skabe anale konflikter med Mor, altså om Far får røven på komedie.

Far er helt sikker på at hverken Mor eller Freud har forstået de udviklingsperspektiver, der ligger i at knægten hurtigt kommer op på potten

Far er i øvrigt endnu mere bange for tabuer og hvilke konsekvenser sådanne kan skabe. Helt grundlæggende er han sikker på, at tabuer og det at lade være at tale om nogle ting er til endnu større fare for ens sjælefred end tidlig adfærdsregulering. Alligevel har han heller ikke turde bringe det ømtålelige spørgsmål på banen, hvornår begynder man at snakke med knægten om sex?

Mor og Far forholder sig selvfølgeligt til emnet rent teoretisk og har da også et vist beredskab i pædagogiske bøger, som de større søskende har været udsat for og som har givet anledning til nogle udviklende snakke (og for ungerne sikkert lettere pinlige). Men nu synes Far altså spørgsmålet har rejst sig i forhold til den mindste. Aktuelt fordi storesøster har været på skiferie med en veninde og brugt alle sine snollerpenge på et krus til sin elskede lillebror. Det er et flot krus med en ko som kører traktor……men man skal altså ikke kigge ret længe på det, for man kan se at det erigerede fallistiske motiv, som oven i købet har ejakulerede overtoner.

Det tror jeg også snart knægten får øje på og så er det jo med, at være klar med et beredskab og en snak om hvad det nu er for noget og her tror jeg ikke at Albertes pigebog er det rette medium.

Man behøver vist ikke være freudianer for at kunne se det fallistiske i dette motiv?

Men måske er det bare Far der overtolker, når nu han er så massivt påvirket af freudianere, i hvert fald har han ikke lige fundet den rette vinkel til at rejse debatten over for Mor, sikkert af angst for at hun finder en eller Freudiansk begrundelse for at det også er for tidligt at snakke om sex med knægten. (Det bør understreges at Mor ikke er freudianer, aldrig har været det og næppe heller bliver det, men blot har en anden holdning end Far til pottetræning. Dette ønsker hun bliver understreget, i fald der skulle være læsere, der ikke kender hende. Red.)

Far og knægten har dog taget forskud på glæderne og er begyndt på den første bog om sex, som knægten faktisk sagtens kan forholde sig til, som det vist også klart fremgår af det tillidesfulde blik han her sender sit fædrene ophav.

Den 2 årige knægt og Far har leget en ny leg her i vinterferien. Herude i Valby er vi nemlig vældig inspireret af en lokal institution, så vi har set lyset og giraffen.

Fra start synes Far det var vældig sjovt, at folk kunne blive forargede over at de slagtende en giraf i ZOO og lod rovdyrende spise kødet. Vi der kommer fra landet ved nemlig godt, at hvis man vil spise kød må man slagte dyrene, det gælder også i naturen. Jeg har også lært min søn, at det er meget få rovdyr der er vegetarer. Så Far twittede lystigt både på dansk og engelsk om Giraffen Marius, for at lave lidt sjov med de forargede girafaktivister.

Har holdt lidt ferie, men hva er det for noget med en #HemmeligSocialdemokrat der har slagtet en hellig girafeko ude i #zoo ? #dkpol

Mor advarede mod det og fortalte, at ZOO direktøren havde fået dødstrusler. Pudsigt at folk som er forargede over, at man slagter en giraf, truer med at slå ihjel som gengæld, men sådan er der jo så meget. Både direktøren og jeg overlevede og han er slået igennem som en dygtig debatør, som fik sat perspektiv på giraffen.

Mor som også er politiker, fik i nattens løb 138 mails om giraffen og hun har ellers intet med dyrevelfærd at gøre, og har i hele sin parlamentariske karrierer vist kun fået to mail om dyrevelfærd, så der er er godt nok nogle der har været oppe på de høje navler, for at gide skrive til landets parlamentarikere om at dyrene i ZOO har fået hjemmeproduceret kød.

Men selvfølgelig er giraffen ikke kun sort eller hvid (knægten er f.eks. helt overbevist om den er gul). Københavns Zoo profiterer af publikums følelser ved at give dyrene navne og sælge merchandise, hvorefter man tramper på de samme følelser ved en offentlig partering og det skal jo nok vække følelser hos de der ikke helt er i pagt med naturen. Vi adskiller jo netop også vore kæledyr, som vi giver navne og ikke spiser, fra vores husdyr, som vi typisk ikke kalder nogen, men tilgengæld æder. Og selvom det ikke var ZOO der havde givet giraffen navn, så kunne man måske have fodret løverne en smule mere diskret.

Men altså, løver spiser kød og vi vælger at holde dem i fangenskab rundt om i verdens Zoologiske haver. Det kræver at vi slagter andre dyr for, at de kan få noget at spise. SÅ til alle jer aggressive speltvegetarer, slap nu af, I får aldrig omvendt ZOO’s løver til jeres veganerreligiøsitet, så lad dem dog få en bøf og nyde giraffen.

Vi har brugt vinterferien, på mellemrumsbetændelse, så vi havde masser af medicinrester og sprøjter, da giraffen skulle slagtes.

I think The International Committee (ICO) should have the courage  to change the color of the Olympic rings and choose the same shades as Gilbert Bakers rainbow flag, to honor Putin and his democracy. If they cared about democracy…

And then remind him of what it was athletes did together, back in time when the Olympics Games started in Greece many years ago. I think he’ll like it

Thanks to Google to take the lead and set up gay-themed

Egentlig er jeg imod kvoter og stramme regler for ungernes udfoldelse herhjemme, da jeg er af den overbevisning at man alligevel ikke kan skærme sine unger mod alverdens dårligdom. Jeg er sikker på at det eneste man kan stille op er, at snakke med de små poder om alle påvirknerne og finde et perspektiv der kan passe. Man kunne måske kalde det dannelse.

Men nu overvejer jeg alligevel et TV forbud over for den halvandenårige. Der er nemlig sket det, at hver gang Søren Espersen dukker op på skærmer, så peger han og råber begejstret “Far”

Men ok, det gør han så også når han ser Rasmus Klump og Skæg toner frem. Så måske er det bare en grynende politisk bevidsthed og perspektivering, mere end et signal til Far om at han er gammel, så TV’et vedbliver nok med at være tændt, ind imellem.

I det herrens år 1813 gik Danmark statsbankerot, og bor man i hovedstaden er det også de tal man skal trykke, hvis man vil have fat i den moderniserede lægevagt, altså den hvor der er sat servicemindede sygeplejesker i røret i stedet for læger (som vist så i stedet bruger tiden til at ringe til sygeplejeskerne, for snakkes i telefon skal der åbenbart)

Nå men den der akuttelefon har min søn bestemt, at vi skal afprøve her til morgen. Eller det mener Mor i hvert fald, fordi hun siger knægten har øjenbetændelse, Far synes nu bare han har røde øjne. Men Hun har talt, så nu forsøger vi at komme igennem til 1813.

Far er lidt i tvivl om han skal bringe på banen, at det altså ikke er Far der har smittet knægten, og bragt en weekendtur hos SVIGERmor i fare. Et hurtigt blik i mors øjne, mens hun venter i rører bør overbevise Far om, at det nogle gange bare er bedst at lade ting være usagt.

Far holdt mund og Mor havde en god oplevelse med kun 12 min venten og en rigtig god service, med kyndig vejledning fra en sygeplejeske og receptudskrivning fra en læge, så nu er turen til svigermor sikret….Far ved ikke helt hvad han skal mene om 1813…….

Jul rimer på sul og det gør, at alle tilsyneladende taler om kur i årets begyndelse eller i hvert fald den feminine del af befolkningen. Således også på min arbejdsplads, hvor nogle af kvinderne har sat sig for at gennemføre en kur, som italesættes ret højlydt fordi der skal deles opskrifter og skabes moralsk opbakning (kontrol!). Det taler så til deres fordel, at det er en proteinkur, for så er der da i det mindste kød på bordet, også i frokostpausen.

Så der tales en del om det hen over frokostbordet og som mand forholder jeg mig tavst til både årsag, virkning og løsning eller tavs er jeg jo nok aldrig helt, men så forbeholdent, med en vis ironisk distance. Og de kan jo ikke vide, at jeg sidder ved frokostbordet og tænker “åhhh jeg burde også tabe mig, jeg tror jeg har taget rigtig meget på i julen, og mon ikke også jeg har fået mave og måske skal jeg et nummer op i buksestørrelse, måske burde jeg helt holde op med at spise gris og drikke vin….”. Det siger jeg selvfølgelig ikke noget om, for det er altså lidt for følagtigt at gå på kur, hvis man som man skal bevare en maskulin selvrespekt.

I morges stod jeg kun iført underbukser og strøg en skjorte med udsigt til dobbeltsengen, hvor Mor lå og talte med den 11 årige. De lå og småsnakkede, mens jeg stod i egne tanker og forsøgte at lade være at kigge i det store spejl, som udgør den ene låge i klædeskabet. Måske som en del af den maskuline selvfortrængning af kurbehov. Pludselig spidsede jeg øre, da den 11 årige spurgte Mor “ham der James Bond, er han ikke lidt tyk?” hvortil Mor med undren i stemmen spurgte “Daniel Craig?” “Ja” sagde den 11 årige “Er han ikke lidt tyk på samme måde som Michel?”

Far rettede sig op, kiggede i spejlet og pludselig var al behov for kur ophørt, mens han fascineret stirrede på sit spejlbillede…

Far havde egentlig forsvoret at han nogensinde skulle bruge søndagen til sådan noget, men Mor siger, at når det inkluderer en støvsuger er det en maskulin opgave……selvom det er hendes bil

Læs også: #Farsbarsel 15 – Mænd gider (stadig) ikke støvsuge

læs også Søndagen er til at……ja hvad fuck er det nu????