Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 7.dec #Farsunivers #NuMedHund

Da sommeren gik på held var faderen blevet en dyr erfaring rigere, men knægten havde jo lovet at han nok skulle passe det nye familiemedlem, gå tur med den hver dag og hvad der nu ellers høre til.

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 7. Dec

Søde var de og løfterne blev overholdt hele vejen hjem til Valby.

Minderne har man jo lov at ha og Far erindre ofte knægten om hans løfter, når den stolte mand trækker af med hunden i tusmørket ved aftentide. Far nyder følelsen og eksponeringen over for hele hele nabolaget, for er der noget mere maskulint, end en voksen mand med en lille hund i regnvejr og en plasticpose fyldt med lort i hånden.

Og hunden nyder også turen med det maskuline familieoverhovede

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Blir det en kræsen gourmethund af at få rigtig mad? Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 6.dec #Farsunivers #NuMedHund

Far erindrede sin kristne ægteviv om den gode kristen dyd, at komme hviledagen i hu, da mor åbnede en helt ny dimensioner af oplevelsesindustrien; HUNDESKOVEN hvor alle københavnere i følge hende er forpligtet til at møde op, hver weekend.

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 6. dec.

Det er søndag og de fleste huslige pligter overstået, det betyde at Far kunne slappe af med lidt relevant og eftertænksom litteratur, i hvert fald før han fik dyr.

Far havde udset sig en til tiden passende nyklassiker “Mit liv som hund” af Reidar Jönsson.

Men inden far fik fordybet sig i litteraturen kom Mor og spurgte på den der måde som kun fruer, der har været gift længe kan spørge uden at indsætte et spørgsmålstegn i sætningen “Skal du med ud i hundeskoven”


Hundeskoven var synonym med en af de 10 hundeskove der lå i hovedstadsområdet. Far havde tidligere været med og oplevet hundeskoven med det skræmmende billede af store flokke som løb glammende, hoppende og savlende rundt og deres hunde var ikke meget bedre. Det blev nok aldrig Fars yndlingsbeskæftigelse og han forsøgte sig forsigtigt med om ikke mor mente man skulle komme hviledagen i hu. Mor smilede, med sådan et smil, der udtrykker, at hvis noget skulle hvile, så var det måske mere en intimiderende blog om at være hundeejer.

Så Far har brugt sin weekend med i hundeskoven og mens han løb rundt og inderligt håbede at de 750 mio kr. som dagens finanslovsaftale havde bevilget til oplevelsesindustrien ikke skulle gå til flere Hundeskove…..

Hundeskove og regler for hunde i naturen - ThorupStrand - natur & turisme

Men det er en helt anden historie…..

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 5.dec #Farsunivers #NuMedHund

“Hvis du sidder med hunden, så kører jeg hjem fra Fyn” sagde den intetanende Far til sin kone, hvilket resulterede i en længere udredning om sikkerhed biler og hunde, hvorefter de første kasser med sikkerhedsudstyr blev åbenbaret og Far var sikret arbejder med installation af hundesikkerhedsudstyr i bilen hele weekenden .

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 5. dec.

Dagen hvor Far skulle bevæge sig fra forestilling om at være hunderejer til det var en realitet, indfandt sig allerede få uger efter familien var hjemkommet fra ferie. Mor havde forhandlet med sig selv og familien i hundens fødehjem, om hvornår hjemtagningen kunne foretages og det hele var vist presset lang ud over den af myndighederne vedtagne 8 ugers grænse (men det bliver selvfølgelig ikke beskrevet i en offentlig tilgængelig blog red.).

Moderens pres skyldtes, at hjemkomsten af den lille ny, skulle samstemmes med, at der konstant kunne være mindst et familiemedlem hjemme i det lille valbyhjem. Alt sammen fordi en moderne hund helt åbenlyst ikke kunne værre alene hjemme og hverdagen med skole og arbejde var jo oprundet, så der var kalendergymnastik i sigte.

Far forstod nok ikke helt problematikken, da han erindrede det der med at have hund ude på landet, hvor han var vokset op, som et dyr man klappede når man gik og lukkede den ind i et passende rum og så var den glad når man kom hjem.

Men i følge den nyudsprungne ekspert ud i moderne hundeadfærd, skulle der laves en længere indkøringsplan, hvor der skulle arbejdes med intervaller på 5 minutter, som så langsomt kunne udvides.

Far havde regnet lidt på det, og var nået frem til, at hvis man kunne udvide hundens evne til at være alene hjemme med 5 minutter pr dag, så ville der gå 20 uger før han kunne påbegynde arbejdet med sådan en gennemsnitlig arbejdsdag på 8 timer.

Det var jo væsentligt længere end han havde brugt da han holdt #farsbarsel med mindstemand, så han krydsede fingre og håbede Mor i sine akademiske studier af hundeadfærd stødte på en lidt mere operationel teori, så de kunne komme til at passe deres arbejde – det var jo for fanden bare en hund (hvilket han heller ikke artikulerede højt).

Bunken af (hunde)litteratur voksede i hvert fald konstant, ligesom trækket på dankortet til (hunde)bogindkøb viste en proportional med Mors fanatiske optagethed (offentligt vil far dog nok udtrykke det som engagement i at få en god hund, som han har hørt det udtrykt….af hende).

Den ellers så faktaorienterede Far, har svært ved at deltage i den demokratiske samtale om hun, da hans research konstant er mindst 7 bøger bagud.

I snakken om indkøring af den lille ny i familien, kom Far til at tænke på en historie fra dengang, da han som ganske ung leder blev opsøgt af en kvindelig medarbejder, hvor hendes hund havde fået 8 hvalpe og i den anledning spurgte om der kunne være mulighed for at få barselsorlov.

Den unge leder grinede forsigtigt, da han faktisk synes det var en meget sjov joke. Det gik dog hurtigt op for ham, at det ikke var en joke og han måtte så diplomatisk forklare, at lige det åbnede overenskomsten altså ikke mulighed for. Men medarbejderen tilgav ham vist aldrig rigtig, og det var først nu Far rigtig var i stand til at udvise en vis forståelse for hendes spørgsmål og han var glad for det ikke var hans ægteviv, der havde opsøgt ham som leder med det spørgsmål. Så var det trods alt at foretrække kun at være familieoverhoved og ikke skulle træffe væsentlige beslutninger.

Nå – men dagen var altså oprundet, hvor familien skulle hente den nyindkøbte hund. Og det var i den forbindelse, at far kom til at spørge sin kære kone “Hvis du sidder med hunden, så kører jeg hjem fra Fyn” og fik så den længere udredning om sikkerhed, biler og hunde. Samtidig hentede Mor et par kasser med sikkerhedsudstyr til bilen som hun havde indkøbt.

Her åbenbarede sig endnu en nyskabelse for Far. Autostolen til hunde, som kan monteres og som de kan spændes fast i. Mor havde købt luksusudgaven, men blød pels og integreret rum til vandflasker og mad, samt monteringsmulighed for sikkerhedssele – og måske også ipad.

Far lod være at spørge om prisen, spædte hunde-autostolen fast og gik ind for at fylde hundevandflasken og sagde til familien at nu var HAN klar til at køre til Fyn og hente det nye familiemedlem.

Men det er en ganske anden historie

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 4.dec #Farsunivers #NuMedHund

Efter en længere disput om størrelsens betydning var Far og Mor nu på vej mod ……….

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 4. dec.

På familiens sommerferie, havde Far gjort det klart, at hvis (NÅR red.) de skulle have hund, så skulle den have en størrelse der kunne mærkes.

Det tænkte Far over i bilen, morgenen efter de fløjet hjem fra det paradisiske sommerferie, hvor far efter mange års modstandskamp havde strukket våben og sagt ja til hund. Mor, Far og den 8årige sad spændt i deres gode gamle bil, med blikket stift rettet mod fjerne horisonter på den anden side af Storebæltsbroen. Mor havde via det franske mobilnet aftenen forinden flyrejsen hjem, klikket på indbetal depositum på et for Far ukendt beløb.

På en ubeset hund. Eller ubeset var den jo ikke, Mor havde fremvist utallige fotos af en hvalpeflok fra en villavej i Middelfart på de sidste dage af familiens (forholdsvis) skærmfrie ferie i Provence. Far synes godt nok hvalpene så temmelig små ud, men det kunne jo skyldes skærmes størrelse og Mor havde med overbevisning i blik, stemme og krop gjort klart, at det nok var den eneste mulighed for at købe hund i Danmark resten af året, fordi der var så stor efterspørgsel efter sådanne kræ i Coronatiden.

Far tænkte eftertænksomt på, at så kunne man måske vente til næste år, men tav, da han fornemmede på mor og søn, at det måske ikke var et forslag som kunne vinde den helt store opbakning lige der.

I bilen have der sænket sig en andægtig tavshed, da Lillebæltsbroen dukkede op og man nærmede sig villavejen, hvor den tilkomne hund boede. Om tavsheden skyldtes forventningsfuldhed eller at alle var trætte fordi Mor havde planlagt lidt stramt oven på aftenens feriehjemkomst var svært at bedømme, men det var nok ikke fordi familien delte faderens eksistentielle erkendelse af at være fanget i et forpligtende ejerskab af et dyr, hvor depositummet var trukket og fælden klappet.

Så bilen blev parkeret. Far mandede sig op, og gik forrest op ad havegangen mod den velholdte villa. Bankede hårdt og bestemt på, helt som han havde lært man skulle da han gik til præst ude på landet, hvor præsten ikke havde så meget andet at byde på end hårde knoer.

Døren blev åbnet af en familie i deres fineste skrud, en mor i festlig kjole og far med sine tre drenge i jakkesæt og slips. Valbyfaderen hilste og præsenterede sig lidt forsigtigt som kommende ejer af en af deres hundehvalpe, mens han tænkte på at det ikke virkede som om det var Middelfartfamilien, der havde presset på for at de skulle komme komme så tidligt en lørdag morgen lige efter de var landet i Kastrup. Var det virkelig hans ægteviv der havde presset på for at handle, mens jernet var varmt eller i dette tilfælde var det jo ikke jernet der var varmt, mens fars rygrad som var smeltet.

Mens de tanker fløj gennem hovedet på Far smilede han til den fysnske hundefamilie og sagde “undskyld, det passer måske ikke så godt….I er måske på vej til fest” mens han overvejde om der stadig var en mulighed for at køre hjem med uforrettet hundesag. Men den smilende hundefar rettede på slipset og sagde “Nej da” på syngende fynsk “vi er på vej til stævne, men kom bare ud i haven og se hvalpene de er så søeee” (her manglede et “d” som vist er faldet ud af det fynske sprog)

Valbyfar så lidt skæptisk på hundefar og sagde “det ser ud til at været et festligt stævne I skal til, så flot som i er klædt på” hvortil den jakkeklædte mand smilende sagde “nåååå nej, vi er Jehovas Vidner så det er en en lidt anden slags stævne”

Åh Åh tænkte far, jeg skal ikke kun have en hund ind i min husstand, men oven i købet et fanatisk rovdyr, mens han kiggede anklagende på sin religiøse kone, som imidlertid kun havde øje for sin søn og det der skete ude i haven.

Men det er en ganske anden historie….

Den store hund
Det første blik på Fars nye velvoksne hund
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 3.dec #Farsunivers #NuMedHund

“Hvis vi skal have hund, så skal det være en rigtig hund og ikke en lille tæppetisser der ligner en kat” sagde den velovervejede far, hvortil den impulsive Mor svarede “NÅR….” og kiggede så overbevisende på ham, som kun en ægteviv med egen indtægt og stemmeret kan.

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer

3. dec.

Det skete i december engang, at far tænkte tilbage på de sommerdage i Provence, hvor han blev voksen og følsom nok til hund. Da Far først havde sagt JA til hund og mor havde scannet hele internettet efter én, kom den næste udfordring…..

Hvad skulle det være for en slags hund?
Den samtale, som udviklede sig til lidt længere meningsudveksling, blev påbegyndt over frokosten i Ferme le Pavillon af den beregnende mor, som vidste at hende mand var mild og god, når maden var det samme.

Det var så her Far lidt bastant kom til at udtrykke “Hvis vi skal have hund, så skal det være en rigtig hund og ikke en lille tæppetisser der ligner en kat” hvortil den impulsive Mor svarede “Når….”

Så var positionerne ligesom slået fast, og der var ikke andet at gøre for den tvivlrådige Far end at understrede sit argument om at den tilkomne hund burde have en vis størrelse. Han fik hjælp af mindstemanden, der endnu engang tumlede rundt med de to hunde som var hjemmehørende i paradiset 4 ha store have i Provence. Og faktisk var det jo nok netop den samhørighed Far havde set mellem knægt og hunde, der sammen med rosévinen havde formildet ham til at sige JA til hunn. Samt sin egen revisionistiske erindring om at vokse op sammen med en Collie.

Knægten med den store Labrador og den endnu større Berner Sennen i den 4 ha store provencalske idyl, som dannede udgangspunkt for fars vrangforestilling om at have hund i den lille villa med den endnu mindre have i Valby

Derfor var far ret stålfast i at det skulle være en stor hund og i hvert fald ikke så lille en hund som en Cocker Spaniel, som han var overbevist om at Mor havde et falsk og romantisk billede af bare fordi hun havde haft sådan en som barn. En argumentation som far så overbevisende toppende ved at fremhæve, at de lugtede forfærdeligt, da deres ører langsomt rådner.

Nu vidste Far jo egentlig godt, at man ikke skal sige noget negativt om andres hunde, specielt ikke de afdøde, ligesom man ikke skal opdrage på andres børn. Det fik han så også understreget af denne samtale, hvor det helt tydeligt blev understreget af Moderen, at det var en familiehund de var ved at erhverve sig, som primært skulle være inde i huset og som de i fælleskab skulle gå tur med og også motionere.

Med en så overbevisende argumentationsrække faldt Fars krav til hund med omkring 10-20 kg og Mor kunne så endnu engang (helt undtagelsesvis) tage sin mobiltelefon frem og vise de muligheder, som hun allerede dagen før havde scannet internettet for – og de blev hurtigt helt enige om at det helst skulle være en blandingsrace, fordi de ofte har en bedre temperament som Mor understregede, mens far tænkte “YES og er betydelig billigere” hvilket han klogelig holdt for sig selv, der var jo godt tid til de kom hjem og skulle have pengene op af lommen, så meget kunne ske inden.

“Men der er rift om hunde her i Coronatiden” sagde Mor og forsatte så hurtigt at der ikke var mulighed for at afbryde “der er allerede solgt flere af dem jeg havde budt på i går, så vi skal handle hurtig” sagde Mor så hvilket abrupt afbrød fars adstadige tankestrøm.

Men det er en ganske anden historie…

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 2.dec #Farsunivers #NuMedHund

“Det havde nok været nemmere at få barn nummer fire” tænkte Far, mens han satte det tredje babygitter op og hørte Mor snakke om kalender, for at finde ud af hvem, der skulle blive hjemme hos den lille ny……
…hund i farsunivers.

Et juleeventyr om en moden mand, og genvordighederne med at blive hundeejer
2. dec.

I går drømte Far sig tilbage til den romantiske sommer i Provence, hvor han havde sagt JA til sit livs udkårne – men hvordan var han havnet i den situation så pludselig?

En ting var, at Far var blevet fanget af sit berusende JA i rosé Provencesidyllen  og sit konfirmerende JA til mindstemanden dagen derpå, en helt anden ting var om det betød, at der var flyttet én ind i hans hus allerede inden han igen havde sat benene på dansk jord?

Det fornemmede den 8årige da også, så allerede da familien bænkede sig om frokostbordet i den idylliske have dagen efter det fatale ja, kom han løbende sammen med en dansk legekammerat og råbte “Faaar, hvor længe går der fra man har bestemt man skal have hund til man får det?” til stor moro for de omkringsiddende. Far svarede hurtig, at der godt kunne gå mange måneder…. men havde glemt en ubekendt men afgørende faktor, nemlig MOR.

For selvom Mor og Far have aftalt at ferien i fællesskabet skulle være skærmfri,  mens de var på besøg i paradisets have (ud fra devisen at de ikke kunne forvente af ungerne, at de lagde mobiler og Ipads fra sig, hvis forældrene selv sad med næsen i skærmen. Ud over det mentale boost, der ligger i at være off og ikke hele tiden af føle sig så uundværlig, at man konstant må tjekke beskeder.)

Men Mor var af den klare overbevisning (og når hun har en overbevisning, betyder det OVERBEVISNING Red.) at der var indtrådt en undtagelsestilstand, når han havde sagt JA til hund, så skulle hun handle hund instant.  (Og der var lidt for meget hun(d) i den sætning, til at Far helt kunne overskue konsekvensen. )

Det gik hurtigt op for Far, at det var åbenbart i helt bogstaveligt forstand, at der skulle handles øjeblikkeligt, da Mor lagde sig ved swimmingpoolen og diskret skruede op for lyset i sin mobiltelefon. Hvorefter hun lod som om hun intenst stirrede ind i sit håndklæde, mens hun i virkeligheden scannede hele internettet for at finde et passende rovdyr til salg.

Da Far lidt undrende opdagede, hvad den proces indehold og forsigtigt spurgte om hun nu også fandt det strengt nødvendigt, at sidde ved swimmingpoolen og bruge fælleskabet tid på at søge efter hund, forklarede hun så tålmodigt som kun en ægteviv kan, at der var rift om hunde, fordi det ikke kun var Far der var faldet i under Coronanedlukningen og havde givet efter for hang til husdyr. Det var hele familien Danmark, så der var rift om husdyrene, derfor var det nødvendig med øjeblikkelig digital handling.

Fars aktiviteter ved poolen havde ganske anden analog karakter og havde med garanti ikke gjort ham til hundeejer

Familien Danmark synes åbenbart det virkede overkommeligt at anskaffe sig hund (kat, skildpadder, fisk, fugle, krokodiller ….) når nu de alligevel arbejder  hjemme.  Det vil Far så iøvrigt gerne advare imod, for selvom det der Corona trækker ud, så ende det nok med at de fleste af os begynder at gå på arbejde igen og så opstår hundelivet. Far fandt da også kilder der underbyggede hans opfattelse i håb om at have fundet en redningsplanke, for når selv fødevarestyrelsen bakkede det maskuline familieoverhoved op, så….

Men det er en ganske anden historie…..

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 1.dec #Farsunivers #NuMedHund

“Det havde nok været nemmere at få barn nummer fire” tænkte Far, mens han satte det tredje babygitter op og hørte Mor snakke om kalender, for at finde ud af hvem, der skulle blive hjemme hos den lille ny……

…hund i farsunivers.

Et juleeventyr om en moden mand, og genvordighederne med at blive hundeejer
1. dec.

Det skete i de dage i juli engang, at en romantisk rejse satte hundeønsket i gang dernede i Provence. Eller faktisk begyndte det for 6 år siden, da Far blev enig om at man ikke skulle have flere børn, end de tre der hørte til i #farsunivers. Det betød til gengæld at der blev skabt en alliance mellem Mor og den mindste om dagligt at plage om at få en hund, når nu ikke der kom en lillebror/søster/LGBT+.

Men Far er et principfast menneske, så han stod imod. Selvom der var lige ved at opstå et kompromis mellem Far og knægten om indkøb af en ged, da far kunne se en nytteværdi i en ged, som hjælp til græsplænen indtil Mor bestemt sagde “tror I nogen siden I kan få nogen til at passe en ged når vi skal ud?” og så var det lige som uddebatteret.

Nå men tilbage til Provence, sommer og rosé. Her landede den lille familie i Ferme le Pavillon, som vel nærmest var at betegne som paradiset have i en ellers corona-aflyst sommer. Her åbnede der sig pludselig et vindue for at den booking og de flybilletter Mor indkøbte sidste år, alligevel kunne finde anvendelse. Så på med mundbindet, op i flyet og ud at køre med den lejede bil i Provences bjerge.

Hele familien var begejstret. Far toppede nok begejstringen da paradiset have var beboet af en fantastisk kok, som oven ikøbet havde et flot vinsamling. Det kan vist også ses af den anmeldelse som Far åbenbart fandt nødvendig at dele på nettet midt i sin ellers skærmfri sommerferie.

Anmeldelsen slutter med “Familien bag består af faderen som sørger for maden, moderen som hygger og styrer slagets gang, samt et par børn på 5 og 10 år som er åbne og klar til leg. Til at fuldende idyllen er et par rolige og velopdragne hunde som lunder omkring og hygger om gæsterne.”

Her afslørede Far for den uindviede verden, at han var til falds for hunde i et øjebliks fred og idyl.

Om det var manipulation, vedholdenhed eller rendyrket momentan idioti er Far stadig i tvivl om. Men på aften nummer to i paridiset have, fyldt op af god mad og rosévin i rigelige mængder plager den 8årige endnu engang om at få en hund, hvortil far grebet af stemningen, idyllen og de velopdragne hunde fik sagt JA.

Det blev der overraskende nok ikke taget særlig notits af, for familien var åbenbart så vant far siger NEJ, at de er bare lettede over at der kommer et svar, som ikke efterfølges af eder og forbandelser over om han ikke godt kan få fred for det evindelige plageri om en hund.

Men næste morgen da familien samles ved morgenbordet, kigger mindstemand på sin far og siger med store tvivlende øjne “Far ved du godt at du sagde ja til at få en hund i går”.

Far kigger på den lille uskyldige, mens mors øjne hviler tungt på ham (selvom hun ikke havde drukket helt så meget vin aftenen før) trækker Far vejret tungt ind og svare for anden gang på mindre end et døgn JA.

Men det er jo en ganske anden historie…..

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvis alt bliver til et spørgsmål om køn?

Det er med bævende køn, hver gang vi i #farsunivers forsøger at hælde nuancer i den sort/hvide identitetsdebat, men vi vover at udvise lidt mandsmod og erklære os enige med samfunds- debattør Caroline Fourest, når hun siger at hvis vi måler alt med identitetspolitisk målestok, så går det galt.

Eller som Caroline Fourest udtrykker det i Politiken i dag “Ved at gøre alting til et spørgsmål om hudfarve, køn og religion svækker man den feministiske og antiracistiske kamp” i anledning af at hendes nye bog netop er udkommet på dansk.

»Man gør den antiracistiske kamp til et spørgsmål om privilegier. Jeg tror ikke, at fattige hvide i USA eller Europa føler sig specielt privilegerede. Nu rejser man folk mod hinanden, og i stedet for at tale om de reelle problemer som for eksempel social ulighed, skal de hvide undskylde, at de er hvide«.

Caroline Fourest advarer mod disse holdninger.

»Man får aldrig racisterne til at ændre opfattelse med den retorik. Og hvis man begynder at give folk dårlig samvittighed over at være hvid, så er jeg bange for, at vi her i Europa får en bevægelse som den amerikanskewhite supremacy . Og det har vi ikke brug for«.

I Farsunivers diskuterer vi også ofte identitetspolitiske emner, specielt med den 18 årige kulturradikale, den 20 årige liberalist og den gamle feminist, og selvfølgelig skal vi have #MeTo på bordet, men hvis diskussionerne bliver for dogmatiske og ikke sættes i et større samfundsperspektiv, så ender det altid med at vi alle føler os forurettede og går fra bordet uden andet perspektiv, end at de andre er nogle idioter. Når vi derimod forsøger at tage vores historiske erfaringer med os til at perspektiverer vores holdninger, så lykkedes det at snakke om både Halfdans negerdukker på identitetspolitikens alter eller Hvad en neger er? eller at Kvinder kan man ikke li’ brænder af eller om “hottentotterne” skal sendes på revisionismes mødding eller vi skal snakke om dem?

(de grimme og identitetsproblematiske udtryk er ikke ord, vi bruger men henvisninger til andre blogs du kan klikke på RED.)

Før du reagerer med automatdebatørpiloten, så læs protrættet i Politiken eller endnu bedre, køb Caroline Fourest bog ’Generation Krænket – fra sprogpoliti til tankepoliti’ og så skal vi måske snakke sammen om hudfarve, køn og religion og en hel masse andet som også er vigtigt…?

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Herfra min verden går….at forveksle København med Danmark.

Forleden stod der at læse i den Københavnske lokalavis Politiken:
“Farmer’s market
I USA er det meget almindeligt, at lokale landmænd med jævne mellemrum indtager den centrale plads i en by for at sælge grøntsager fra små boder direkte til forbrugerne. Farmer’s market, kalder amerikanerne det.

Den slags er imidlertid ikke for alvor slået igennem her i Danmark. I hvert fald ikke endnu.”

Øhhh tænkte jeg, har I aldrig hørt om torvedage, som vi kalder det i mange provinsbyer?
Man skal ikke så langt ud over Valby Bakke for at opleve dem, fantisk kun til Valby, hvor enekelte landmænd sælger deres afgrøder, og som er i cykelafstand af redaktionslokalerne på Rådhuspladsen. Eller til Køge som vel har et af de største af slagsen hver lørdag og som kan nås med hovedstadens S-tog.

Det kan være lidt trættende at læse en avis med en sådan hovedstadslingo, med et udgangspunkt som udelukker at der sker noget andre steder end der hvor de står.

Som en madanmeldelse i samme avis skrev, da de havde forvildet sig helt til Hundested for et stykke tid siden
Der kan være langt mellem de gastronomiske lyspunkter i provinssommerlandet. Kortere og kortere, men dog stadig”

Ja der kan være langt mellem den mellemfolkelige forståelse i et begrænset journalistisk udsyn på Rådhuspladsen. Det sker, men dog stadig.

Eller som en tidligere journalist på bladet engang selvironisk sagde til mig, da vi en sen aften, let overrislede, stod i den yderste ende af vesterbrogade, lige inden den bliver til Roskildevej og man kan se Zoologisk Have på toppen “Nååå det er der den ligger, den berømte Valby Bakke, hvad mon der ligger på den anden side af den?” 😉 en ironisk selvdistance der kunne være redaktionelt klædelig.

Det er i hvert fald svært at give sine børn udsyn, hvis det er sådanne aviser der ligger på bordet. I forvejen er vi udfordret i #farsunivers, da den 8årige ofte gentager at han er den eneste københavner, og med en overlegen mine opremser, hvor resten af husstanden er født i et toneleje, der mere end antyder at vi er nogle bonderøve. Hvor mon han får det fra…..

Eksempler

https://politiken.dk/ibyen/anmeldelser/Restaurantanmeldelser/art7824626/Der-kan-v%C3%A6re-langt-mellem-de-gastronomiske-lyspunkter-i-sommerlandet.-Men-her-er-et-hit

https://politiken.dk/ibyen/art7829810/Her-er-7-ting-du-skal-spise-drikke-og-opleve-i-august

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Kvinder man ikke kan li’ brænder man da af #farsunivers

Synes I virkelig det er politisk korrekt med en symbolsk afbrænding af en kvinde til Sankt Hans i #farsunivers?


Nej, men vi synes det er vigtigt at være sig historien bevidst og vi bruger så anledningen til at  tale om hvor tåbeligt man bar sig ad når den kristne kirke  dømte kvinder til afbrænding på bålet indtil 1693.

Sådan gør vi i #farsunivers på samme vis som når vi ser symboler på magthavere der har haft slaver eller læser børnebøger, hvor undertrykkende ord som vi ikke selv bruger mere optræder, som f.eks. NEGER. Så snakker vi om hvorfor vi ikke bruger det mere.

Så til vores mini #SanktHans i aften brænder vi ikke hverken en kvinde eller en heks, men symbolet på hvor dumme mennesker er når de undertrykker andre, hvis mening eller væremåde de ikke kan lide.

Læs også: Halfdans negerdukker på identitetspolitikens alter

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar