Skal “hottentotterne” sendes på revisionismes mødding eller skal vi snakke om dem? #Farsunivers har et bud

I den forløbne uge kom det frem at Gyldendal i deres genudgivelse af Halfdan Rasmussens Børnerim  har bortcensureret otte rim, der blandt andet indeholder ordene ‘neger’ og ‘hottentot’.

For nogle måneder siden skrev vi faktisk om digtene med hottentotter og nerdukker i Farsuniver, da vi som godnathistorie  læste det oprindelig uforfalske værk fra Halfdan og helt uforvarent stødte på de sorte ord. I farsunivers valgte vi en anden løsning end den revisionistiske redigering af fortidens værker som andre foretrækker.

“Far og den 7 årige måtte tage en længere snak om slaveriet, om sortes rettigheder og skældsordet nigger…….så fremover læser vi nok stadig digte om negere, men vi kalder ikke andre mennesker det. Det overlader vi til historieløse politikere.” Læs mere her MEN kan indeholde stødende ord

Vi læste digtene og stoppede op, når de ord der over tid har ændret betydning kom og så tog far og den 7 årige en længere snak om slaveriet, om sortes rettigheder og skældsordet nigger…….så fremover læser vi  stadig digte om negere, men vi kalder ikke andre mennesker det. Det overlader vi til historieløse politikere.

Jeg synes det er en vigtig debat, både at snakke med vores børn om, hvad det gør ved os når vi bruger bestemte ord om andre mennesker, men også om man bare skal blive ved med at udgive bøger, hvor spoget er stigmatiserende og racistisk.

Så jeg forstår godt Gyldendals overvejelser, når direktøren siger “De (rimene, red.) er skrevet i en bestemt tid, hvor intentionen var en anden. Man vil måske kunne blive stødt af dem og finde dem racistiske” som Morten Hesseldahl sagde til Ritzau.

Gyldendal var imod politisk korrekt tankepoliti – få dage efter udgav de censurerede børnerim

Morten Hesseldahl lægger vægt på, at Gyldendal ikke har fjernet den gamle udgivelse, der indeholder de otte digte.

Vi laver den her nye udgivelse, fordi vi gerne vil brede forfatterskabet ud til et nyt publikum, som måske har svært ved at forstå de gamle digte. Det er en valgfrihed, vi stiller op. Vi trækker ikke de bøger tilbage, som kan virke krænkende, fordi vi faktisk mener, at de oprindelige Halfdan Rasmussen digte har en værdi, sagde han til TV2.

Udfordringen kommer så blot i forhold til hvornår man skal ændre de oprindelige værker. Vi så det for år tilbage, hvor Statens Museum for kunst ændrede titler og beskrivelser til 14 kunstværker. I Sverige har man også haft debatten på bibliotekerne, i forhold til om man kunne have Astrid Lindgreens historier om Pippi og hendes far som var “negerkonge” stående.

I Danmark har bibliotekerne valgt den mangfoldige tilgang og har både værker af Holberg, hvor han skriver kællinger, selv om vi i dag kalder dem kvinder og altså Halfdans børnerim med både hottentotter og negerdukker. Og Gyldendals nye redigerede værk skal nok også få sin plads. Bibliotekerne laver også gerne debatter, hvor folk kan være med til diskuterer litteraturen og sprogets udvikling og betydning for samfundet.

At det er en svær diskussion understreges at at Gyldendal få dage forinden det blev kendt at de ville censurerer nogle af Halfdans digte var imod politisk korrekt tankepoliti.  Her handlede historien om, at amerikanske forlag benytter sig af sensitivity readers eller følsomheds-korrekturlæsere, der er en form for mangfoldighedskonsulenter, der har til opgave at gennemgå litteratur og tjekke, om forfatterens ord kan krænke minoritetsgrupper.

Til den historie udtalte Morten Hesseldahl i en video, som Gyldendal havde sendt til ‘Go’ morgen Danmark‘:

– På Gyldendal kommer vi ikke til at benytte os af krænkelseskonsulenter. For os er det ikke afgørende, at vores bøger ikke krænker. Det er afgørende, at de siger noget vigtigt og relevant. Derfor er vi helt solidariske med vores forfattere, siger han.

– Det er en dårlig idé at have et politisk korrekt tankepoliti, som der bliver lagt op til, sagde han.

Det er jeg helt enig med ham i, og synes ikke at det er en god ide at bortcensurere digte i gamle bøger heller ikke når de genudgives, måske kunne man vælge at skrive perspektiverende tekster ind i genudgivelsen og få børn og deres voksne til at diskuttere sproget og dets virkning, helt som vi gør i Farsunivers, når vi læser dem som godnathistorier. Her synger vi også nogle gange om at bruge en “negerdreng som rangle” selvom vi har snakker om at en kokosnød nok ville lyde bedre.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Er eventyrets mester H.C. Andersen eller konfliktunderholdningens mastro Clement bedst til at give politisk indsigt? #BlevDuKlogere?

Dette galleri indeholder 2 billeder.

Forleden aften nåede den 7årige lige at se lidt af Debatten inden sengetid, hvor både Paludan og Vermund slog om sig med uhyrlige påstande og manipulerede statistikker. Nu var det jo primetime flow TV, så konfliktunderholdningens mester Clement afbrød flittigt … Læs resten

Flere gallerier | Skriv en kommentar

Når uheld være skal…fuckfinger

“Når uheld være skal og lykken er døv, man brække kan sin finger i en kælings røv” lyder en gammelt ordsprog.

I #farsunivers har vi heldigvis ikke brækket noget, men mindstemand har fået betændelse i fingeren. Det er selvfølgelig ikke så rart, men når uheld være skal, kan man lige så godt få det maksimale ud af at det netop er den finger, synes at være hans motto. Derfor viser han glad og gerne sin strakte langefinger frem til sin far, og har oven i købet lært at stave til FUCKFINGER. Og tjaaa … lærdom har jo mange fædre.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Halfdans negerdukker på identitetspolitikens alter

Helt uforvarent kom vi til at være politisk ukorrekte da vi læste Halfdan Rasmussen som godnathistorie i #farsunivers

“Negerdukken Lille Sam
kan ikke gøre for det
Han kan bare ses ved dag,
om natten bli´r han borte.

Mors fine dug er hvid
Jeg syr en skjorte af den
Så kan Sam få skjorten på
Så han kan ses om natten”

Sådan skrev han da Børnerim blev udgivet i 1964, her i en genudgivelse fra 2011. Mon den var blevet tilrettet på identitetspolitikens alter, hvis den var udkommer i dag?

Men 10 sider senere opstod der virkelig en indre krig,

da to små søde negerdukker kom forbi…..

Og så var det far og den 7 årige måtte tage en længere snak om slaveriet, om sortes rettigheder og skældsordet nigger…….så fremover læser vi nok stadig digte om negere, men vi kalder ikke andre mennesker det. Det overlader vi til historieløse politikere.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Når en 6årig gennemskuer Kinas pandadiplomati bedre end #dkpol & #dkmedier

“Far det er da dumt for man jo bare gå gå op og se dem selv” sagde den 6årige indsigtsfuldt da vi hørte radio og endnu et meningsløst pandaindslag “følg panda-ankomsten LIVE på nettet”

Når den 6årig i #farsunivers kan gennemskue Kinas pandadiplomati bedre end mange politikere og medier

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Mænd der læser er de mest sexede – men hvordan får Bogbranchen fat i dem?

Mænd læser også – men hvordan får bogbranchen fat i dem? spørger Kulturmonitor i dag, og det er sådan noget far beskæftiger sig med når han er på arbejde, men hjemme i Farsunivers kan man heldigvis arbejde med de helt simple svar. Det har vi fundet i en udgave af Euroman, hvor der nok ligger en sandhed gemt i overskriften “Mænd der læser, er det mest sexede….” så der er flere årsager til at det maskuline familieoverhoved i Farsunivers læser godnathistorie for ungerne.

Men svaret er nok lidt mere komplekst, som Kulturmonitors artikel også handler om. Faktisk er der en stor potentiale både hvad angår ligestilling og det at få de fremtidige generationer til fortsat at have lyst at læse, hvis vi får flere mænd til at læse.

I går oplevede jeg Katja Iversen, Årets dansker 2018 , direktør i den internationale organisation Women Deliver. Hun var oplægsholder på en konference hos Altinger.

Hun havde tre hovedbudsksber

  • Nej, der er ikke i Danmark. Vi sakker bagud. Og det koster.
  • Ligestilling er en win-win-win. Økonomisk, socialt, Politisk. Og alle spiller en rolle.
  • Vi ved hvad der skal til. Løsningerne findes. Kom nu igang!

Men hun havde også en del andre pointer, som f.eks. at fædrebarsel ville være et første skridt, fordi det kunne ændre både vores arbejdsmarked, men også give fædre et anderledes forhold til deres børn. F.eks. ændre på det faktum at det er mødre der læser for deres børn. Det at vi har stigmatiseret vores kønssyn ved at tro vi har ligestilling, og derfor ikke arbejder med at ændre de stereotyper der opstår pga. køn.

Katja Iversen havde også en anden historie med til os, hun havde nemlig startet dagen med at holde morgenmøde med ligestillingsminister og flok erhvervsledere der gerne ville ligestilling, men da talen var faldet på lovgivning, var de blevet fjerne i blikket, for det skulle ske ad frivillighedens vej. Hvorpå Katja Iversen tørt konstaterede, “det svarer til at sige til sin teenager at de skal rydde op på deres værelse når de har lyst”

Dagens artikel i Kulturmonitor rammer også ned i kønsstereotyperne, hvor de har fortæller om en mand der møder læseklubben …kun bestående af kvinder.

“En gang om måneden i vinterhalvåret mødes syv mænd tidligt om morgenen på Frederikshavn Bibliotek for at diskutere bøger. De skiftes til at vælge en bog, som de alle skal læse til måneden efter, og når de mødes, skal den, som har valgt, holde et lille oplæg om bogen og dens forfatter –  og give rundstykker.

“Bibliotekarerne var overraskede, da jeg foreslog, at man startede en læseklub for mænd. Jamen, så skulle det da være noget med faglitteratur, mente de! Men da vi mødtes første gang viste det sig, at de, som var mødt op, var lige så interesserede i at læse skønlitteratur. Der er mange fordomme,” ler initiativtageren til læseklubben Hans Lundgren Carlsen.

Han havde tidligere henvendt sig på biblioteket for at blive medlem af en læseklub og var blevet henvist til de eksisterende klubber, hvor der ganske vist kun var kvindelige medlemmer, “men jeg kunne da godt få lov at være med, hvis jeg ville”, som han udtrykker det.

“Så foreslog jeg i stedet, at man oprettede en klub for mænd. Det var bibliotekarerne med på, og vi lavede hurtigt et opslag på bibliotekets hjemmeside, hvor vi søgte mænd til klubben. Der var faktisk overraskende meget interesse, og i efteråret startede vi op. I dag er vi syv medlemmer, og der er flere på venteliste. Men man skal ikke være for mange, for alle skal kunne komme til orde,” siger han.

Bogklub for mænd blev for generisk 
Der er statistisk belæg for bibliotekarernes reaktion: En aktuel opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at kvinderne i sidste kvartal af 2018 har læst mere fag- og skønlitteratur end mændene og brugt bibliotekernes tjenester mere. 70% af lydbogsportalen Mofibos brugere er kvinder. Til gengæld er andelen af mænd, der læser fagbøger ugentligt eller hyppigere større end samme gruppe hos kvinderne. Det viser Bog- og Litteraturpanelets Årsrapport fra 2018.”

Det var også en af årsagerne til at man på Gyldendal i 2012 forsøgte sig med en bogklub for mænd under navnet Update.

Her henviser direktør Christina Østerby  til at mænd ofte vælger kulturtilbud, som giver dem et socialt fællesskab, og at det især er dér, bogbranchen har en udfordring og siger til Kulturmonitor

“Dem, der ikke er aktive læsere i forvejen, vil ofte vælge noget sport eller en tur på VEGA med vennerne for at høre musik som fritidsaktiviteter. Bøger er ikke særligt sociale. Der er selvfølgelig mænd, der læser højt for deres børn, men også på det område virker det som om, at kvinderne er mere aktive: Man kan i hvert fald se, at når man spørger børnene, hvor de får deres inspiration til læsning fra, så er det mødrene – mødrene, film og venner. Og så lærere og bibliotekarer i anden række,” siger hun.

“Det, som er interessant, er jo, om jeg så med bøgerne kan tale ind i noget af det samme, som en tur med vennerne til koncert eller fodbold. Det er noget af det, vi strategisk skal til at se på hos Gyldendal. For eksempel ved at man også bliver inviteret til nogle relevante arrangementer, der passer til ens interessefelt.”

I #farsunivers, der skiftes vi til at læse højt for den mindste, når han skal sove, men der er far jo også feminist, der har haft barselsorlov og altså ved at mænd der læser er de mest sexede, så der er jo et incitament til at få knægten til at falde i søvn, og her virker godnathistorier fortrinligt.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvorfor tror mindstemand at det er kvinder der gør rent?

I #farsunivers gør Far mindst lige så meget rent som Mor (i hvert fald, hvis du spørger ham selv) alligevel tror den 6årige at det er en kvindeopgave at gøre rent, hvor kommer den ide fra?

Når Far og knægt om morgenen går ned til bussen for at kører i skole, går de forbi et hus som ligger lige ved siden af en stor byggeplads på det gamle grønttorv i Valby.

Uden for det hus, står der ofte en flok mænd i arbejdstøj og ryger, de er alle mørkhårede og taler et sprog som far og søns sprogkundskaber ikke rækker til at forstå. Så helt fordomsfuldt er far og søn blevet blevet enige om at de nok er polske håndværkere, der bor sammen og arbejder på den store byggeplads.

Forleden da far og søn gik forbi havde de fået et hjemmelavet piktogram op, som nok skulle have en adfærdsregulerende effekt på ikke at tage mudrede støvler på ind. Det vakte selvfølgelig også interessen for familiehovede med de tre hjemmeboende børn, for tænkt hvis det havde effekt.

Den 6årige havde en noget mere stereotyp opfattelse af hvad der var på spil her, da han konstaterede “det er fordi der er rigtig beskidt derinde, for de ryger jo” hvortil den alfaderlige ex-ryger bemærkede at derfor kunne man jo godt gøre rent, hvortil knægten svarede “nej for det er jo kun mænd der bor der”. Den bemærkning tænker vi så lidt over i Farsunivers.

læs også #farsbarsel 8 – Ska vi overlade barsel til kvinder, de er jo vant til det huslige

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Fars boller

I en travl hverdag er det altid en udfordring, hvad man skal finde på til aftensmad, når nu man har bestemt sig til at familien hver dag skal have et hjemmegjort måltid.

Men der er trods alt en grænse for hvor meget selv en moderne metroseksuel mand vil gå, i hvert fald i farsunivers

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Der er ingen tvivl om, at vi har et problem med de der mænd

I Farsunivers er vi helt enige i overskriften i dagen berlinger, som lyder “Der er ingen tvivl om, at vi har et problem med de der mænd” – det eneste jeg kan være lidt ked af i artiklen er at jeg er citeret og måske efterlader det indtryk, at jeg ikke synes det er et problem man skal gøre noget ved – og så netop på denne højhellige Kvindernes Internationale Kampdag. Jeg synes nemlig der er masser af strukturelle løsninger, og vi kunne jo starte med at øremærke en del af barselsorloven til mænd, så det bliver mere naturligt for dem, at tage del i deres børns liv. 

Artiklen handler om at der er forskel i mænd og kvinders kulturbrug. Det er – stadig – kvinder, der går i teatret, på biblioteket og til rundvisning. Det er kvinder, der bærer kulturlivet. Mænd vil hellere slappe af. »Mange er socialiseret til at have et hovedfokus på arbejdsmarkedet, og når de så kommer hjem, vil de bare hvile,« som en mandeforsker siger til avisen. Det er nu nok en mere kompleks forklaring på den forskel end som så. At vi som mænd og kvinder bruger kulturen forskelligt er i sig selv ikke noget problem, når blot det ikke virker stigmatiserende på vores omgivelser eller vores børn.

I artiklen beskriver de at der i følge den nye kulturvaneundersøgelse er væsentlig flere kvinder der bruger bibliotekerne end mænd. Det samme gør sig i næste lige så høj grad gældende for teatre, hvilket får Teaterdirektøren på Nørrebros teater til, at det ikke nødvendigvis er et mål i sig selv at der kommer lige mange mænd og kvinder.

“Mændene må bare ikke føle sig ekskluderet.”

“Den vurdering er Danmarks Biblioteksforening enig i. Direktør Michel Steen-Hansen påpeger, at det er vigtigt, at mænd opdager de sider af biblioteket, der kan give dem noget. Af samme grund har Københavns Kommune gjort en del ud af lave tilbud til unge mænd – især lavtuddannede, unge mænd. Netop fordi de følte, at de havde noget at bidrage med til den brugergruppe.

»Men derudover læser kvinder flere bøger. Og der er også flere mødre, der laver ting med de helt små børn, og her er bibliotekerne ofte en god ramme. Der er altså en grund til, at kvinderne præger bibliotekerne så meget,« siger Michel Steen-Hansen til Berlingske i dag.

Det er så her jeg godt kunne have tænkt mig at artiklen havde haft en uddybning fra mig. Udfordringen er for mig at se ikke hvor mange mænd og kvinder der bruger bibliotekerne eller hvem der læser hvilke bøger, den store udfordring er at det er kvinder der fortager sig aktiviteter med familiernes små børn, som f.eks. at gå på biblioteket. Det er ikke et problem bibliotekerne skal eller kan løse, i hvert fald ikke alene. Måske kan de blive bedre til at tænke aktiviteter for mænd og deres børn, men det er ikke pointen i denne blog.

Pointen er at der er andre strukturelle udfordringer i samfundet, som giver denne skævhed i, hvem der laver aktiviteter med familien små børn. Jeg generelt modstander af kvoter, men synes der bør gøres en ekstraordinær indsats for at ændre vores kulturelle mønster, der understøtter at barsel og børnepasning er noget kvinder primært sørger for. Det står nemlig ret skævt til i Danmark til med barselsorloven, til trods for at danske forældrepar i dag har mulighed for frit at fordele 32 ud af 48 ugers barselsorlov imellem sig, er det stadig de færreste, der benytter sig af ordningen og selvom der måske er hjælp på vej fra EU med en lidt øremærket barsel, så er der lang vej. Mor holder stort set hele barslen, og de danske fædre står således kun for 9 procent af den samlede barselsperiode, viser tal fra 2014

Det påvirker hele arbejdsmarkedet, for når det gælder barselsorlov, er kvinderne seks gange så meget væk fra arbejdspladsen som mændene, som det fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Dermed er den voldsomme forskel i barselsorlovsperiode mellem mænd og kvinder i Danmark en medvirkende årsag til at skabe ulighed mellem mænd og kvinders muligheder på arbejdsmarkedet.

Hvis vi sammenligner med det øvrige norden taler tallene også deres tydelig sprog. Når det kommer til at tage del i barslen, ligger danske mænd i bunden sammenlignet med mænd fra andre nordiske lande. Tal fra Nordisk Socialstatistiks komité (NOSOSKO) viser, at mens svenske mænd står for en fjerdedel af barslen og islandske for en tredjedel, er der altså kun tale om lidt over syv procent for danske mænds vedkommende.

Den danske professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith kom i et interview i marts i år til HK med sit bud på, hvad Danmark kan lære af de andre lande. Hun siger blandt andet:

– Min vurdering er, at den eneste løsning på at få mere ligestilling på arbejdsmarkedet i forhold til både løn og stillinger, er at sikre en mere lige fordeling af barselsorloven. For det er der, det hele starter. Vi skal begynde at leve på en anden måde i familierne, så kvinder og mænd tager mere lige ansvar for familien, for det gør de ikke i praksis i dag.

Det er en voldsom udtalelse om at mænd ikke tager et lige ansvar for familien, men jo mere  jeg mens jeg skrev på Farsbarsel dykkede ned i statistikker og undersøgelser viste der sig desværre et billede af danske mænd, som nogle der ikke mener de skal beskæftige sig med små børn og husholdning generelt. Det er en grov generalisering og heldigvis er der enkelt eksempler på det modsatte, men knægten og jeg kan godt blive lidt pinligt berørte på vores køns vegne.

Det er den kamp som bør være i fokus når medierne momentant dykker ned i den skæve ligestilling i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, at vi som mænd og kvinder bruger teatre og biblioteker forskelligt, er i sig selv ikke et samfundsmæssigt problem, men der ligger en samfundsmæssig udfordring til grund for det.

 

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Tak for et instagram moment

Måtte lige takke de gæve kvinder i vores nabolag, der skabte en så fotogen event, så vi alle har nogle meningsfulde øjeblikke at instergramme.

Eventen kaldes Fastelavn “bedre kendt som lortehalloween med sine polyesterkostumer sat hastigt og halvhjertet sammen i sidste øjeblik af jagede mødre på forlangende af hidsigt grædende børn, der gerne vil klædes ud som katte eller YouTube eller Spider-grisen fra den der nye film” …(som de betegnede det i Listen)

… “hvorefter mor dækker hele kostumet til med flyverdragt, fordi »ellers bliver du syg, skat«, og så står de og tørrer snot i ærmerne i endeløse meningsløse køer foran en tilsyneladende uforgængelig tønde, mens forældrene spiser drømmekage fra pulver og glæder sig til, at det hele er ovre…”

Men i #farsunivers glæder vi os nu bare over enhver chance for at opleve sammen og selvom sønnike hverken slået en kat eller nakket en dronning, så sluttede eventen med en håndbajer (selvom det vist ikke var med i den feminine arrangementskomites plan) så bare tak 😉

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar