Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 13.dec #Farsunivers #NuMedHund

at lave den til…” svovlede den udfordrede Far på en højhellig 3. søndag i advent, som han nok havde nok forventet skulle bruges til noget med gløgg, Lucia og at komme hviledagen i hu. Han havde i hvert fald slet ikke regnet med at skulle fabrikere en aerobic power stepbænk….. til en hund….

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 13. dec.

Advarsel om uhensigtsmæssig sprogbrug, hvis du klikker…

Hvordan var det endt med at Far brugte sin søndag med at skændes med en hund?

Tjaaa det hele var startet med Mor begejstret var kommet hjem fra sin nye guru alias hundefysioterapeuten og ekstatisk fortalt, hvor øvelser som hunden (eller måske hende) skulle lave for at opnå den ultimative lykke eller noget i den stil. Far havde måske ikke fået fat i alle detaljerne om hvordan en hund (eller hun) får trænet sine akillessene og hvordan man laver en aerobic power stepbænk til hunde.

Det havde Mor nok også gennemskuet, så efter hun var kørt på en en julegaveindkøbstur, som traditionen byder hver adventssøndag, sendte hun lige en besked med en tekst der lød noget i retning af “den så sådan ud og jeg har købt det der skal bruges til den, som står inde på hundens værelse og han skal nok hjælpe dig”

En sådan besked skærper jo en hver ægtemands opmærksomhed på at der nok var opbygget nogle forventninger om at han havde lover at løse en opgave i weekendens løb.

Så Far entrerede den store knægts, som nys var flyttes hjemmefra, værelse og som vist var ved at blive omdannet til et dyreunivers. Her havde fruen opstillet råvarer fra det lokalebyggemarked, og altså nu sendt en vejledning aka et foto af fødder og aerobic power stepbænk, så det var jo bare at gå i gang.

Og det var så her det gik op for Far hvem fruen havde henvist til, da hun i sin elektroniske besked havde skrevet “han skal nok hjælpe dig” for umiddelbart havde Far jo nok tænkt, at det var den yngste knægt som egentlig var ham der havde fået hunden. Men knægten var ikke hjemme, til gengæld havde hunden en klar opfattelse at han var ham.

Og det var jo nok meget symptomatisk, for hvordan #farunivers “NuMedHund havde udviklet sig

Men det er en ganske anden historie….

Mor, søn og hund i spændt forventning om, at skulle i gang med aerobic power step eller hvad man nu lavet men en klods flamingo viklet ind i Plastfolie og toppet med tæpper og rigelige mængder gaffatape

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 12.dec #Farsunivers #NuMedHund

“Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle skrive, at det er dejligt at starte morgenen med en glad logrende hund, der springer op og vender sig på gulvet for at blive kløet på maven. Det er faktisk stærkt vanedannende at opleve en hunds betingelsesløse begejstring og evige legesyge.” Lyver Far eller er det som vanligt medierne.

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 12. Dec

Politikens Chefredaktør Christian Jensen havde egentlig advaret mig om det. Både det med at få hund, men også hvem der ville hænge på kræet når det gøede sin ret før kl. 5 om morgenen. Selvom det maskuline familieoverhoved her i huset normalt står op på den tid er det jo ikke for at lege med en hund, men for at læse litteratur, helt på samme vis som chefredaktøren.

Han skrev om det i avisen i sommer, desværre 14 dage efter Far var bukket under og havde sagt ja til projekt #NuMedHund i #Farsunivers. Men dog inden overleveringen af dyret var foretaget, så Far forsøgte sig med lidt fif fra pågældende Chefredaktør.

»O.k., jeg har tænkt over det med hunden. Jeg vil ikke modsætte mig projektet, men jeg bliver nødt til åbent og ærligt at sige, at jeg ikke kommer til at bidrage med noget som helst i den forbindelse. Ikke fordi jeg ikke vil. Men fordi jeg ikke kan« skrev han f.eks.

Den attitude havde Far også forsøgt sig med, men det blev hurtigt gjort klart af den radikale mor, at havde man først sagt A måtte man også sige B (og selvom Far aldrig havde bekendt sig til hverken A eller B forstod han godt budskabet)

Så for Far var der kun håber tilbage. Håbet om at chefredaktørens rosenrøde beskrivelse at sine morgner med Molly også kunne bliver til romantiske morgner i #Farsunivers #NuMedHund

Men desværre levede chefredaktøren her op til de værste fordomme blandt den danske befolkning, journalister er ikke til at stole på.

Chefredaktørens beskrivelse lød nemlig sådan “Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle skrive, at det er dejligt at starte morgenen med en glad logrende hund, der springer op og vender sig på gulvet for at blive kløet på maven. Det er faktisk stærkt vanedannende at opleve en hunds betingelsesløse begejstring og evige legesyge.

Jeg skal ikke belære hundeelskere om alle de glæder og velsignelser, der følger med sådan et lille væsen. Men jeg kan forsikre alle hundehadere om, at der inde i os alle findes et lille hjerte, der kan komme til at banke for en lille hund. Jeg mærker det hver morgen.”

Eller måske skulle Far erkende at han måske ikke havde fået læst artiklen helt grundigt, men kun læst indledning og afslutning sådan som de fleste danskere gør inden de begejstrede eller forargede deler artikler på diverse sociale medier, for efterfølgende at beklikke journalisternes troværdighed, fordi de ikke lige havde fået sat sig ind i hvad de delte.

Chefredaktøren havde nemlig også beskrevet, det Far nu erfarede “Jeg kan virkelig godt afvise en hund, men det lod Molly mig ikke gøre. Når jeg prøvede at sætte mig i min læsestol, begyndte hun at bide i mine sutsko. Når jeg tog sutskoene af, bed hun i mine sokker. Når jeg tog sokkerne af, bed hun i min storetå. Når jeg tog benene op, begyndte hun at bide i bogryggene i reolen. Ikke mere morgenlæsning til mig. Øv.

Jeg har egentlig aldrig betragtet mig selv som et vanemenneske, men da Molly saboterede mine fredfyldte morgener, blev jeg virkelig mismodig og ked af det.

Jeg sagde til min hustru, at det altså ikke ville gå i længden. Hun forsikrede, at det ville holde op efter 3-4 måneder. Sjældent har så kort tid føltes så lang.

I det hele taget gik det ikke supergodt mellem Molly og os. Jeg overvejede seriøst, hvordan vi kunne få givet Molly videre til ejere, hun var bedre tjent med.”

Her mener Far til gengæld, at Chefredaktøren er inde på en farbar vej.

Men det er en hel anden historie



Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 11.dec #Farsunivers #NuMedHund

Man kan godt blive lidt presset af en hund som ikke rigtig kender klokken

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 11. Dec

Far havde taget initiativ til en dejlig lang fælles julemorgen, da han alligevel var oppe, fordi han var blevet vækket af en fugtig snude mellem sine baller lidt i 5 om morgenen. Det var hurtigt blevet efterfulgt af hundebjæf, hvilket øjeblikkeligt fik far ud af fjenderne med bevidstheden om at det ikke var en våd drøm, men den skinbarlige virkelighed i at leve sammen med en hund. En så dejlig lang decembermorgen synes Far alligevel ikke familien skulle snydes for, så han og hunden vækkede den 8årige med et kram, som så råbte;

“Gå væææk, jeg har Gastronomi” da han følte sig en kende presset af den lille ny hund og hans tunge far på morgenkvisten i #farsunivers #NuMedHund (dog vil vi ikke udelukke han mente klaustrofobi. Red)

Det delte den underfundige fader selvfølgelig straks på de sociale medier og det blev med det samme efterfulgt at kommentarer som “Og så alligevel….. han er jo din søn😏” og “Gastronomi må han have arvet fra faderen – og dét er da ikke så dumt”

Det skal Far ikke kunne udelukke, for han er jo nok lidt madglad og det kan da både ses og mærkes. Men hans pointe var faktisk en anden og meget mere skræmmende nemlig, at knægten lød som Vivian (Lillemor) fra “Jul på Vesterbro” så far have overvejet om knægten mon havde arvet det fra moderen.

Døm selv

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 10.dec #Farsunivers #NuMedHund

I en omskiftelig tid skal man nogle gange have hjælp til at undgå digital nedsmeltning, isolationsdepression og Coronastress

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 11. Dec

“Tager du ikke med ud på stranden og går med hunden, han trænger til at komme ud” råbte den hjemmegående Mor til sin gemal som var hjemmearbejdsramt og sad på kontoret på 1. salen.

Far havde over frokosten våndet sig over, at der var så pisse travlt med alle de nye Coronatiltag og de evindelig digitale møder, som havde det med at lægge sig i kalenderen som perler på en snor. Så han var ærlig talt en kende overrasket over, at fruen forestillede sig han havde tid til det, så han råbte så højt han kunne at det rungede i hele huset…..

“JOOOO”

og tænkte, hun har jo ret HAN trænger.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 9.dec #Farsunivers #NuMedHund

Kimen til en evindelig uenighed om en en hund blive kræsen eller bare gourmethund af, at få ordentlig mad og hunden alligevel ender med at gå sulten i seng.

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 9. Dec

“Jeg har været hos slagteren, og købte kødben med til hunden” sagde Mor da hun kom hjem og regnede vist med at hun delvist imødekom Fars ide om at hunde kunne spise rester fra menneskenes bord, som dengang han var barn.

Far vidste godt det var en vej til, at hun stadig kunne købe det helt ernæingsrigtige foder, som hendes hundetræner anbefalede (og sælger) til en pris der ligger betydelig over kg prisen på hvad Far ellers kommer i ovnen. Samtidig påstår træneren AKA Mors nye guru, at hunde bliver kræsne, hvis de får ordentlig mad.

Så Mor pakkede et af de elegant indpakkede kødben ud og gav det til hunden.

Men her satte far foden ned og skar ind til benet “Det der er sgu da ikke et kødben. Det er marvben Det er ikke hundemad, før jeg har tilberedt det og vi har spist marven. Det der så er tilbage er et kødben til hunden” sagde den madkyndige far bedrevidende, mens han tog benet fra hunden og tændte ovnen.

Dette er et delikatessen marvben og ikke et såkaldt kødben til dyr (og skyl det lige, hvis hunden har nået at få fat i det før dig)
Marvben skal drysses med havens krydderurter, revet citronskal og flagesalt
Efter en halv time i ovnen er man lidt nærmere himmeriget og hunden kan få knoglen at tygge på, når den går sulten i seng
Altså…

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 8.dec #Farsunivers #NuMedHund

Til det mange der har spurgt, hvad blev det for én? I Farsunivers vil vi gerne afsløre…… det blev en hund!

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 8. Dec

Dengang Far var teenager for godt 20 år siden, havde de i den maskuline omgangskreds (også kaldet drengerøve m/k) a good vending der hed “for 500 kr. blandede villaveje” som var et udtryk der kunne dække over næsten alt. Det var opstået en da en af drengene i lettere overrislet tilstand havde sat sig ind i en taxa og bestilt for 500 kr. blandede villaveje og så rent faktisk var blevet kørt rundt på villavejene for 500 kr. og det var mange penge den gang.

I dag koster sådan en omgang blandede villaveje betydelig mere, men det er sådan en hund der har gjort #Farsunivers til #NuMedHund

I dag koster sådan en omgang blandede villaveje betydelig mere, men det er sådan en hund der har gjort #Farsunivers til #NuMedHund

En del blandede villaveje og en del Tibetansk terrier, så er man helt sikket på ikke at have den fjerneste anelse om hvor stor sådan et kræ bliver, og striden om størrelsens betydning, kunne billæges og alligevel har Far fornemmelse af ikke helt at have vundet. Men på den anden side, så kan sådan en hund vel godt vokse til 5-10 dobbelt størrelse fra den er et halvt år, så han får sig ønske om en ordentlig hund opfyldt..
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 7.dec #Farsunivers #NuMedHund

Da sommeren gik på held var faderen blevet en dyr erfaring rigere, men knægten havde jo lovet at han nok skulle passe det nye familiemedlem, gå tur med den hver dag og hvad der nu ellers høre til.

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 7. Dec

Søde var de og løfterne blev overholdt hele vejen hjem til Valby.

Minderne har man jo lov at ha og Far erindre ofte knægten om hans løfter, når den stolte mand trækker af med hunden i tusmørket ved aftentide. Far nyder følelsen og eksponeringen over for hele hele nabolaget, for er der noget mere maskulint, end en voksen mand med en lille hund i regnvejr og en plasticpose fyldt med lort i hånden.

Og hunden nyder også turen med det maskuline familieoverhovede

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Blir det en kræsen gourmethund af at få rigtig mad? Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 6.dec #Farsunivers #NuMedHund

Far erindrede sin kristne ægteviv om den gode kristen dyd, at komme hviledagen i hu, da mor åbnede en helt ny dimensioner af oplevelsesindustrien; HUNDESKOVEN hvor alle københavnere i følge hende er forpligtet til at møde op, hver weekend.

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 6. dec.

Det er søndag og de fleste huslige pligter overstået, det betyde at Far kunne slappe af med lidt relevant og eftertænksom litteratur, i hvert fald før han fik dyr.

Far havde udset sig en til tiden passende nyklassiker “Mit liv som hund” af Reidar Jönsson.

Men inden far fik fordybet sig i litteraturen kom Mor og spurgte på den der måde som kun fruer, der har været gift længe kan spørge uden at indsætte et spørgsmålstegn i sætningen “Skal du med ud i hundeskoven”


Hundeskoven var synonym med en af de 10 hundeskove der lå i hovedstadsområdet. Far havde tidligere været med og oplevet hundeskoven med det skræmmende billede af store flokke som løb glammende, hoppende og savlende rundt og deres hunde var ikke meget bedre. Det blev nok aldrig Fars yndlingsbeskæftigelse og han forsøgte sig forsigtigt med om ikke mor mente man skulle komme hviledagen i hu. Mor smilede, med sådan et smil, der udtrykker, at hvis noget skulle hvile, så var det måske mere en intimiderende blog om at være hundeejer.

Så Far har brugt sin weekend med i hundeskoven og mens han løb rundt og inderligt håbede at de 750 mio kr. som dagens finanslovsaftale havde bevilget til oplevelsesindustrien ikke skulle gå til flere Hundeskove…..

Hundeskove og regler for hunde i naturen - ThorupStrand - natur & turisme

Men det er en helt anden historie…..

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 5.dec #Farsunivers #NuMedHund

“Hvis du sidder med hunden, så kører jeg hjem fra Fyn” sagde den intetanende Far til sin kone, hvilket resulterede i en længere udredning om sikkerhed biler og hunde, hvorefter de første kasser med sikkerhedsudstyr blev åbenbaret og Far var sikret arbejder med installation af hundesikkerhedsudstyr i bilen hele weekenden .

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 5. dec.

Dagen hvor Far skulle bevæge sig fra forestilling om at være hunderejer til det var en realitet, indfandt sig allerede få uger efter familien var hjemkommet fra ferie. Mor havde forhandlet med sig selv og familien i hundens fødehjem, om hvornår hjemtagningen kunne foretages og det hele var vist presset lang ud over den af myndighederne vedtagne 8 ugers grænse (men det bliver selvfølgelig ikke beskrevet i en offentlig tilgængelig blog red.).

Moderens pres skyldtes, at hjemkomsten af den lille ny, skulle samstemmes med, at der konstant kunne være mindst et familiemedlem hjemme i det lille valbyhjem. Alt sammen fordi en moderne hund helt åbenlyst ikke kunne værre alene hjemme og hverdagen med skole og arbejde var jo oprundet, så der var kalendergymnastik i sigte.

Far forstod nok ikke helt problematikken, da han erindrede det der med at have hund ude på landet, hvor han var vokset op, som et dyr man klappede når man gik og lukkede den ind i et passende rum og så var den glad når man kom hjem.

Men i følge den nyudsprungne ekspert ud i moderne hundeadfærd, skulle der laves en længere indkøringsplan, hvor der skulle arbejdes med intervaller på 5 minutter, som så langsomt kunne udvides.

Far havde regnet lidt på det, og var nået frem til, at hvis man kunne udvide hundens evne til at være alene hjemme med 5 minutter pr dag, så ville der gå 20 uger før han kunne påbegynde arbejdet med sådan en gennemsnitlig arbejdsdag på 8 timer.

Det var jo væsentligt længere end han havde brugt da han holdt #farsbarsel med mindstemand, så han krydsede fingre og håbede Mor i sine akademiske studier af hundeadfærd stødte på en lidt mere operationel teori, så de kunne komme til at passe deres arbejde – det var jo for fanden bare en hund (hvilket han heller ikke artikulerede højt).

Bunken af (hunde)litteratur voksede i hvert fald konstant, ligesom trækket på dankortet til (hunde)bogindkøb viste en proportional med Mors fanatiske optagethed (offentligt vil far dog nok udtrykke det som engagement i at få en god hund, som han har hørt det udtrykt….af hende).

Den ellers så faktaorienterede Far, har svært ved at deltage i den demokratiske samtale om hun, da hans research konstant er mindst 7 bøger bagud.

I snakken om indkøring af den lille ny i familien, kom Far til at tænke på en historie fra dengang, da han som ganske ung leder blev opsøgt af en kvindelig medarbejder, hvor hendes hund havde fået 8 hvalpe og i den anledning spurgte om der kunne være mulighed for at få barselsorlov.

Den unge leder grinede forsigtigt, da han faktisk synes det var en meget sjov joke. Det gik dog hurtigt op for ham, at det ikke var en joke og han måtte så diplomatisk forklare, at lige det åbnede overenskomsten altså ikke mulighed for. Men medarbejderen tilgav ham vist aldrig rigtig, og det var først nu Far rigtig var i stand til at udvise en vis forståelse for hendes spørgsmål og han var glad for det ikke var hans ægteviv, der havde opsøgt ham som leder med det spørgsmål. Så var det trods alt at foretrække kun at være familieoverhoved og ikke skulle træffe væsentlige beslutninger.

Nå – men dagen var altså oprundet, hvor familien skulle hente den nyindkøbte hund. Og det var i den forbindelse, at far kom til at spørge sin kære kone “Hvis du sidder med hunden, så kører jeg hjem fra Fyn” og fik så den længere udredning om sikkerhed, biler og hunde. Samtidig hentede Mor et par kasser med sikkerhedsudstyr til bilen som hun havde indkøbt.

Her åbenbarede sig endnu en nyskabelse for Far. Autostolen til hunde, som kan monteres og som de kan spændes fast i. Mor havde købt luksusudgaven, men blød pels og integreret rum til vandflasker og mad, samt monteringsmulighed for sikkerhedssele – og måske også ipad.

Far lod være at spørge om prisen, spædte hunde-autostolen fast og gik ind for at fylde hundevandflasken og sagde til familien at nu var HAN klar til at køre til Fyn og hente det nye familiemedlem.

Men det er en ganske anden historie

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 4.dec #Farsunivers #NuMedHund

Efter en længere disput om størrelsens betydning var Far og Mor nu på vej mod ……….

Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 4. dec.

På familiens sommerferie, havde Far gjort det klart, at hvis (NÅR red.) de skulle have hund, så skulle den have en størrelse der kunne mærkes.

Det tænkte Far over i bilen, morgenen efter de fløjet hjem fra det paradisiske sommerferie, hvor far efter mange års modstandskamp havde strukket våben og sagt ja til hund. Mor, Far og den 8årige sad spændt i deres gode gamle bil, med blikket stift rettet mod fjerne horisonter på den anden side af Storebæltsbroen. Mor havde via det franske mobilnet aftenen forinden flyrejsen hjem, klikket på indbetal depositum på et for Far ukendt beløb.

På en ubeset hund. Eller ubeset var den jo ikke, Mor havde fremvist utallige fotos af en hvalpeflok fra en villavej i Middelfart på de sidste dage af familiens (forholdsvis) skærmfrie ferie i Provence. Far synes godt nok hvalpene så temmelig små ud, men det kunne jo skyldes skærmes størrelse og Mor havde med overbevisning i blik, stemme og krop gjort klart, at det nok var den eneste mulighed for at købe hund i Danmark resten af året, fordi der var så stor efterspørgsel efter sådanne kræ i Coronatiden.

Far tænkte eftertænksomt på, at så kunne man måske vente til næste år, men tav, da han fornemmede på mor og søn, at det måske ikke var et forslag som kunne vinde den helt store opbakning lige der.

I bilen have der sænket sig en andægtig tavshed, da Lillebæltsbroen dukkede op og man nærmede sig villavejen, hvor den tilkomne hund boede. Om tavsheden skyldtes forventningsfuldhed eller at alle var trætte fordi Mor havde planlagt lidt stramt oven på aftenens feriehjemkomst var svært at bedømme, men det var nok ikke fordi familien delte faderens eksistentielle erkendelse af at være fanget i et forpligtende ejerskab af et dyr, hvor depositummet var trukket og fælden klappet.

Så bilen blev parkeret. Far mandede sig op, og gik forrest op ad havegangen mod den velholdte villa. Bankede hårdt og bestemt på, helt som han havde lært man skulle da han gik til præst ude på landet, hvor præsten ikke havde så meget andet at byde på end hårde knoer.

Døren blev åbnet af en familie i deres fineste skrud, en mor i festlig kjole og far med sine tre drenge i jakkesæt og slips. Valbyfaderen hilste og præsenterede sig lidt forsigtigt som kommende ejer af en af deres hundehvalpe, mens han tænkte på at det ikke virkede som om det var Middelfartfamilien, der havde presset på for at de skulle komme komme så tidligt en lørdag morgen lige efter de var landet i Kastrup. Var det virkelig hans ægteviv der havde presset på for at handle, mens jernet var varmt eller i dette tilfælde var det jo ikke jernet der var varmt, mens fars rygrad som var smeltet.

Mens de tanker fløj gennem hovedet på Far smilede han til den fysnske hundefamilie og sagde “undskyld, det passer måske ikke så godt….I er måske på vej til fest” mens han overvejde om der stadig var en mulighed for at køre hjem med uforrettet hundesag. Men den smilende hundefar rettede på slipset og sagde “Nej da” på syngende fynsk “vi er på vej til stævne, men kom bare ud i haven og se hvalpene de er så søeee” (her manglede et “d” som vist er faldet ud af det fynske sprog)

Valbyfar så lidt skæptisk på hundefar og sagde “det ser ud til at været et festligt stævne I skal til, så flot som i er klædt på” hvortil den jakkeklædte mand smilende sagde “nåååå nej, vi er Jehovas Vidner så det er en en lidt anden slags stævne”

Åh Åh tænkte far, jeg skal ikke kun have en hund ind i min husstand, men oven i købet et fanatisk rovdyr, mens han kiggede anklagende på sin religiøse kone, som imidlertid kun havde øje for sin søn og det der skete ude i haven.

Men det er en ganske anden historie….

Den store hund
Det første blik på Fars nye velvoksne hund
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar