Sådan en jul hvor man håber på en salmonella, mens #Trump klarer lortet 

Far er blevet begavet i julen. Det var den 14 årige, der stod bag. Hun havde købt gave i efteråret, på deres fælles dannelsesrejse ud i den amerikanske valgkamp. 

Hun kunne næste ikke holde masken efter i månedsvis, at have hemmeligholdt indkøbet og overrakte forventningsfuldt gaven med bemærkning om, at her var rullen, der virkelig kunne deles i #farsunivers. For den stolte fader vidner gaven om en vakt politisk bevidsthed, så gaven varmede flere steder.

Med sådan en begavelse er Far glad for at han er vokset op i en såkaldt kristen nordisk kultur, hvor alle højtider fejres med uhæmmet indtag af kød, fedt og fermenteret kål, skyllet ned med voldsomme mængder alkohol. Nu håber han blot på en hurtig omgang salmonella, så han kan få røven på komedie, mens han frygter det værste for verdens tilstand. 

Se Nedfaren til svigermors julebord og opfaren

Læs også:

Blev ungerne så mere politiske bevidste på #Dannelsesrejse i den Amerikanske valgkamp #Trump vs #Clinton

På landet til middag med Trumps støtter – Dannelsesrejse 14 #Trump vs #Clinton

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Julen varer lige til….svigermors orkan

Allerede i november engang påbegyndte Mor og Far en disput om hvor længe julen varer. 

Hvis man ikke tæller alle de mange pakkekalender og advents-julehygge-konfekt-og-klejner-dage op til jul med, så mente Mor julen blev overstået på få dage.

Far derimod havde talt sig frem til at den varede en uge. Et rimelig enkelt regnestykke; SVIGERMOR og svigerfar ankom til det lille valbyhjem lillejuleaften og Far skulle så henslæbe alle dagene frem til fjerdejuledag i svigermors selskab ergo en hel lang UGE.

Det regnestykke har den lykkelige valbyfamilie brugt mange andengradsligninger på at knække, uden dog at blive enige om resultatet. En ligning som i #farsunivers er noget i retning af “den oplevede tid” = “antal dage” x “svigermor” i anden

Endnu engang må faderen dog konstatere at der er forskel på maskulin og feminin tidsregning, da det blev som Mor og Svigermor havde aftalt. 
Så da faderen på trediedagen under samme tag som svigermor, må konstatere at meteologerne lover orkan og varsel om lukkede broer mellem landsdelene, synes en uge pludselig at være overkommelig. 

Han er nemlig pinlig bevist om, at for hver dag broen er lukket tilføres ligningen med “den oplevede tid” en proportional stigning x svigermor. 

Far er bare glad for det går mod lysere tider og at hans svigerfamilie er så festlig når nu julen varer helt til påske….i oplevet tid

Se også – Chancen for hvid jul øger risikoen for indesneet svigermor

Se flere julehistorier i Farsunivers

Skal man absolut lyve for sine børn når det er jul?

Chancen for hvid jul øger risikoen for indesneet svigermor

Kastration med pigtråd har afløst julefreden i #Farsunivers

Nedfaren til svigermors julebord og opfaren

Og det skete i oktober engang at den gamle fader satte julen i gang

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Nem karamel på et par timer

I farsunivers elsker vi karameller, ja faktisk er det den eneste form for slik, den aldrende fader finder helt uimodståelig. Dog er der også opstået en erkendelse af at alder, tænder og karamel ad åre kan være en ganske dårlig kombination. Den tid er heldigvis ikke kommet endnu, så denne juleweekend skulle den store karameldrøm udleves. Knægten og Far havde bestemt at de ville lave over 100 karameller og det virkede jo fristende fornuftigt lige indtil de havde rørt i gryden en time tid, før der var de første tegen på tykning, hvilket dog ingen tid var, i forhold til den tid det tog at pakke hver enkel kamel ind i cellofan, af den tykke slags til gaver.

Men til gengæld blev det fantastisk velsmagende karameller som var alt tiden værd.

  • 1 l øko piskefløde
  • 500 g øko sukker
  • 250 g glukosesirup
  • Lidt flagesalt og finthakkede nødder

FREMGANGSMÅDE

  1. Kog det hele sammen indtil karamellen er godt gylden og meget tyktflydende (mere end du regner med). Rør i den med jævne mellemrum, dog mest i slutningen. Karamellen er først kogt færdig, når den er gylden og slipper grydens bund. Det tager laaaang tid, ved jævn god varme. 
  2. Du kan også tjekkke med et sukkertermometer. Karamellen skal minimum være 135 grader, men vigtigst af alt, mørk gylden, tyk og sej. 
  3. Prøv at sætte en lille prøve på køkkenbordet når du tror karamellen er kogt færdig, og kog så lidt længere. Du kan se, om karamelmassen vil blive for blød i konsistensen og derved skal koges mere. Sidste jul måtte vi koge det hele op igen tre gange, så vær tålmodig, hvilket ikke er vores stærkeste side.
  4. Karamellen hældes op i en beholder på ca. 30×30 centimeter, der er foret med olieret bagepapir på både bund og sider. 
  5. Lad karamellen afkøle ved stuetemperatur helst til næste dag. Skær dem ud i passende stykker, der bliver godt 120 stk. Stykkerne indpakkes enkeltvis i cellofan. 
  6. Halvdelen af karamellerne dryssede vi med flagesalt og den anden halvdel fik finthakkede nødder, og en halvdel spiste vi mens vi pakkede, men det ku ikke ses når nu der var tre halvdele. 
  7. Lad det koge en times tid mere hvis det ser sådan ud…

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Efter to flasker snaps på plejehjemmet, var de glade for Thyra Frank

Man ku godt mærke at Thyra Frank var blevet ældreminister til julefrokosten på min mors plejehjem, der var nemlig kommet to flasker brændevin på bordet til julefrokosten. Sidste år var der kun én flaske, så det blev festlig dag og en enighed om at det var dejligt med politikere som virkelig har noget nyt at byde på.

I ugens løb har alle ellers elsket at hade den nye pige i klasse, fordi hun kom til at sige, at en minister ikke har indflydelse på hvordan kommunerne behandlede deres ældre. Stor ståhej, men kendsgerningen er vel, at hun har ret. I det her land er det kommunerne der sætter serviceniveauet på næsten alle områder, også for de ældre. Så heldigvis er det ikke den enkelte ministers IQ eller evner til at regere der afgør, hvad vi udsættes for på plejehjemmet.

En ædruelig minister, der ikke behøver euforiserende stimuli for at træde ved siden af

En ædruelig minister, der ikke behøver euforiserende stimuli for at træde ved siden af

Landets Statsminister bakkede da også Thyra op i at det er kommunerne, der gør forskellen og at regeringen ikke har indflydelse på hvordan vi behandler de ældre. Så en ældreministers opgave er åbenbart udelukkende, at sende signaler og lade kommunerne om ansvaret. Så tak til Ringsted kommune for snaps (Det bør indskydes at Far selv betalte sit glas – bare for det ikke skal blive til en forespørgselsdebat i folketinget. Red.).

Og tak til Thyra Frank for signalerne, så der kom mere snaps på bordet til julefrokosten. For det er jo sprut på plejehjemmet Lotte, som Thyra bedst huskes for, og det hun selv har fortalt mest om – se Thyra Frank fortalte om portvin på plejehjemmet

Måske kan man også huske hende for at bruge lidt flere skattekroner end de øvrige plejehjem på Frederiksberg. I hvert fald viste et notat fra Frederiksberg Kommune, at plejehjemmet Lotte var 25 procent dyrere i drift end kommunens øvrige plejehjem. Så ønsker man Thyra Franks model indført i hele landet, skal hun som ældreminister ud og finde 4,5 milliarder kroner ekstra (som man kan se her) men det kan jo hurtig hentes på lidt mere topskat.

Om ikke andet er det et fantastisk signal til plejehjemmene, hvordan det så harmonerer med Liberal Alliances skattepolitik og mantra om evige besparelser på den offentlige sektor er en ganske anden sag.

Så nu er jeg rigtig spændt på, hvad julefrokosten byder på næste år, for mere snaps kan vi vist ikke drikke. Men Thyra har helt ret, det er kommunerne og deres personale der gør forskellen. Så tusinde tak til det kommunale plejehjem Solbakken i Ringsted, hvor man kan mærke både varme hænder og hjerte. Tak for at I bruger vores skattekroner så fornuftigt og effektivt. Tak til personalet, fordi I gider hygge om og med os, samt ikke mindst vores pårørende.
(Og for at berolige nedskæringsløverne, så drak vi ikke begge flasker snaps 😉 så der er såmænd nok også en sjat til næste jul.)

Det mødrende ophav til Farsunivers i en festlig julefrokoststund på Solbakken - hvor menuen stod på veltillavet og velsmagende julefrokost fra det kommunale køkken - hvor vi kunne købe både en øl og snaps til.

Det mødrende ophav til Farsunivers i en festlig julefrokoststund på Solbakken – hvor menuen stod på veltillavet og velsmagende julefrokost fra det kommunale køkken – hvor vi kunne købe både en øl og snaps til.

 

 

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Gris til mors julefrokost

Farsunivers har ligget lidt underdrejet, da vi har lidt under Mors månedlange lungebetændelse. Men nu er Mor igen på højkant, og Far har kysset svigermor farvel og måtte erkende sin taknemmelighedsgæld, efter hun i et par omgange har reddet fars forretningsrejser og passet hans afkom, mens mor var på hospitalet. Så Far delte bord med Svigermor, men slap dog for at dele seng med hende.

Så på trods af æresgælden kan Far ånde lettet op, for Mor er blevet så rask at hun har bevæget sig til firmajulefrokost. Så alt ånder fred og idyl i Farsunivers, da de store unger er draget til det mørke Jylland.

Det maskuline familieoverhoved og mindstemand har således en hel fredag til deres disposition og er blevet enige om at udfolde sig kulinarisk. Som de moderne urbane mænd der er, har de tilpasse sig til julefrokostsæsonen og lave herremad.

Appetitvækkere til den maskulige julefrokost. De fås i mange størrelser, men det afgørende er at de smøres godt så de bliver rigtig sprøde

Appetitvækkere til den maskuline julefrokost. De fås i mange størrelser, men det afgørende er ikke størrelsen, men at de smøres godt så de bliver rigtig sprøde

Den ældste og yngste i Farsunivers har nemlig en fælles pasion for grisehaler. Helst stegte, når det er til julefrokost, så føler den lille han spiser flæskesvær og Far at han får gris…..og så er der jo bare dømt julefrokoststemning.

Og som altid når Far skriver om mad, ved vi der kommer forespørgsler på hvordan vi gør. så her følger opskriften. For det smager jo godt det skidt.

Ummm det knaser helt ind i sjælen

Ummm det knaser helt ind i sjælen

Stegte grisehaler:

  • 8 grisehaler
  • 1 dl olivenolie
  • 2 spsk ketchup
  • 1 spsk paprika
  • ½ spsk røget paprika
  • lidt hvidløgspulver, løgpulver og timian
  • finthakket chili efter lyst og behov (for husk aftens mad med chili gir morgenskider med ild i, som de store unger plejer at sige)
  • Salt og peber

Vi skærer en snit hele vejen fra top til bund på undersiden af halerne og lægger 5-6 snit på tværs i hver grisehale. Blander olie, ketchup og krydderier – undtaget salt – til en grød og gnider grisehalerne ind i denne i et tyndt lag ( gem resten) og lægger dem i bradepanden Så drysser vi med lidt salt og sætter halerne i ovnen på 190 grader i 45 minutter.

Efter de 45 minutter tog vi halerne ud og vendte dem,  dryppede dem med lidt af olien fra marinaden og gav dem ca en time mere til de var helt sprøde.

Vi ville have coleslaw til og valgte den nemme udgave, hvor vi rører en mayonnaise af en æggeblomme, en dl neutral olie som vi drypper i, mens vi pisker og krydre med lidt sennep. Vi blander med revet gulerod og fintsnittet hvidkål, og krydrer med lidt salt og cajunkrydder. Og så lidt af det gode maltrygbrød på bordet.

Herregod gris til drengene, mens mors menu sikkert stod på noget helt andet til firmajulefrokosten.

20161202_175819

20161202_180335

Til en herrefrokost er det ok at nøjes med kød

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Blev ungerne så mere politiske bevidste på #Dannelsesrejse i den Amerikanske valgkamp #Trump vs #Clinton

Flere har spurgt Farsunivers om det så har givet ungerne en øget politisk bevidsthed, at være på Dannelsesrejse ud i amerikansk valgkamp. Det enkle svar er “tjaaaa…”

Ved ikke helt om den 17årige knægt på det tekniske gymnasium er så nem at påvirke politisk, men han har reflekteret på rejsen.( Da han i sin tid valgte det tekniske gymnasium og hans to gamle humanistiske forældre forsøgte at påvirke ved at sige “ved du godt at du så ikke får Old eller samfundsfag” svarede han “Ja også derfor”)

I hvert fald kom han i dag med en Epic Rap Battles som han bare skulle vise far og carste over på storskærmen, og den havde oven i købet samme title som Farsunivers har valgt til sine blogs fra Dannelsesrejsen “Donald Trump vs Hillary Clinton” – tjaaaa så er der sgu nok dannet noget på rejsen, men se den selv

Den rammer meget godt ind i konklusionen fra Farsunivers  om at at ingen af præsidentkandidaterne er fantastiske valg, men at Hillary Cliton dog er at foretrække, frem for et menneske som Trump der i alle forhold er ustabil .

Men at den 17årige relativt upolitiske medlem af husstanden har sine holdninger er vi ikke i tvivl om i Farsunivers, det er bare ikke altid så nemt at få taletid.

Det slog han for alvor fast over for Far, da han på dannelsesrejsen i et fortroligt øjeblik betroede ham, at hans favorit youtubeblogger Casey Neistart som aldrig ytre sig politisk kaldte dagens Vblog”who i’m voting for president” og synes det var så fedt, for alle midler skulle bruges for at få slået ham Trump…..

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvordan viser man hvem man holder med #Trump vs #Clinton- Dannelsesrejse 13 #Farsunivers

Hvis man støtter Trump kan man købe en sticker til sin bil eller et lille skilt til haven, men med Hillary Clinton er der en del flere muligheder – i hvert fald i følge den research Farsunivers har lavet overhere.

Læs også På landet til middag med Trumps støtter – Dannelsesrejse 14 #Trump vs #Clinton

I New York støder man på utallige boder, der sælger merchandise til støtte for Hillary og specielt noget som gør grin med kloven Trump. Men det er til gengæld ikke lykkedes at finde nogle der fremhæver Trump for noget positivt.

Man kan måske også beklage at der er gået så meget show i en demokratisk valgkamp – men i et land hvor under halvdelen af befolkningen har tænkt sig at deltage er det måske meget naturligt manntager alle midler i brug.

Men måske er det hele faktisk på linie med den store amarikanske højtid lige om hjørnet HILWOOEEN

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

På landet til middag med Trumps støtter – Dannelsesrejse 14 #Trump vs #Clinton

“sig nu bare hvad I mener om vores valgkamp i Europa” sagde den modne mand med Vietnam Veteran kasketten, da #Farsunivers var bænket rundt om bordet med tre amarikanske ægtepar hos en Amish familie langt ude på landet i USA. “Øhhhh…” svarede Far “Vi forstår det nok ikke helt og specielt ikke Trump og hans måde at udtrykke sig på, og synes ikke det har noget med politik og demkrati at gøre. Måske er vi også lidt bange” Den amerikanske mand og hans kone kiggede forstående på ham og sagde at det forstod de godt, “vi forstår heller ikke det er kommet hertil. Men vi er fra Arkansas  og kan umuligt stemme på fru Clinton” og som konen præciserede “så vi er nødt til at se på vicepræsidenterne og der er det Pence vi støtter. Han er meget mere fornutig end Trump, I skal huske at alternativer er Fru Clinton og hun er uhhh….vi kender både hende og hendes mand”

Men hvordan var den lille valbyfamilie endt langt ude på landet mellem trumpstøtter, vietnamveteraner og Amishfolk? 

Det kan virke som en lang rejse for den traditionelle USA turist, at skulle uden for mainstreet mellem de turistattraktioner de fleste rejser efter. Således også for Farsunivers, som rejser rundt i den østlige USA for at kigger på og lære om den amerikanske valgkamp. For de fleste menensker er der en tendens til mest, at mænge sig med de der ligner en selv, ikke kun når man rejser, men også i valg af bolig, skole til ungerne og i valg af venner og ens liv i øvrigt.

Det gælder også Farsunivers. Derfor havde man valgt at rejse uden om alfartsvej. Således rejste familien fra den ret liberale by Washington med en klar fornemmelse af, at der var rigtig langt mellem de der støttede Trump. Og det selvom alle familiemedlemmerne havde forpligtet sig til at tale men mindst en vælger hver dag, så var det ikke rigtig lykkedes at finde nogen Trumpsupportere.

Men det skulle ændre sig. Efter 100 km ud på landet i Pennsylvania var der pludselig skilte i haverne som anbefalede at stemme på Trump og hans vicepræsident Pence.

Valbyfamilien havde hjemmefra lavet aftale med en “dealer” om at kunne bo hos en Amishfamilie. Det var ikke helt nemt for Amish har hverken hverken strøm, telefon eller biler. De lever i deres egne små religiøse og selvforsynende communities som verden af 1850.

Amishfamilien bestod af et ægtepar sidst i 60’erne og deres endnu ugifte hjemmeboende søn på 40 år.

De var åbne og ville gerne vise deres verden frem og fortælle om deres specielle livsform.

Da valbyfamilien ankom viste det sig at amishfamilien havde inviteret to andre amarikanske familier til aftensmad. Det var to ægtepar først i 60’erne begge par erhvervsaktive, og mændene var henholdsvis bankmand og tømrer (man tale naturligvis ikke så meget om kvindernes arbejde).

Der gik ikke lang tid før samtalen kom til at handle om præsidentvalg og det var her sætningen om at stemme på vicepræsident blev sagt.

Tidligere på dagen havde Farsunivers udfordret AmishFar med spørgsmål om præsidentvalget.

Han sagde at de ikke stemte, men tidligere havde gjort, så de måtte godt, men de fleste i den lille community stemte ikke mere. De var traditionelt republikanere. Han mente at Obama var skyld i mange ulykker, og det klareste eksemple var at Obama havde fjernet bønnen fra skolerne og resultatet var de mange skoleskyderier.

Det undlod Farsunivers, at udfordre og spørge til om der ikke havde været skoleskyderier før Obama.

Amishmanden fortalte ufortrødent videre om deres små etsporede skoler, hvor bønnen spillede en vigtig rolle, før Farsunivers skulle ud og opleve malkningen, inden alle blev bænket om middagsbordet til en fælles bordbøn og en traditionel landlig middag med skinke, kartofelmos og majs, rødbeder og alt sammen hjemmelavet.

Og helt andre stickers på bilerne

Rejsen ud på landet åbnede de danske øjne for noget af det helt specielle, der er på spil i amarikansk politik og som er så vanskeligt at forstå for en europæer. Som det f.eks. kommer til udtryk når Politiken forundret skriver

“»Hillary Clinton skulle have været anklaget og i fængsel. I stedet stiller hun op som præsident i det, der ligner et manipuleret valg«

Det virker som en stadig mere desperat Donald Trump, der næsten dagligt spyr om sig med anklager og trusler, efterhånden som hans præsidentdrømme overskygges af den ene skandale efter den anden. Citatet her er fra weekenden og fra hans twitterkonto, der en regulær opvisning i mudderkastning.”

Så er det måske fordi vi i europæisk kontekst ikke kan forstå amerikansk politik og personerne i præsidentvalgkampen. Samt hele den atmosfære den foregår i. Den “professionalisering” som man i mange år har oplevet i de amerikanske valgkampe, hvor evnen til at håndtere medierne og ikke mindst penge til at købe medietid er så afgørende, samtidig med at man oplever et stadig større skel mellem de der har og dem der ikke har, mellem land og by, rig og fattig, mellem syg og rask samt mellem uddannet og uuddannet. En social forskel som fører til en politikerlede, som vi har vanskeligt ved at forstå omfanget af i dansk kontekst – selvom man kan frygte vi er godt på vej. Men i USA oplever man virkelig skeldet mellem den professionelle politiker og den almindelige vælger, hvor vi i Danmark stadig kan have fornemmelsen af at politikere jo bare er almindelige mennesker der er blevet valgt.  
Et land hvor flere stemmer til American Idol finalen (amerikansk xfactor) end til præsidentvalget i 2012

Derfor er der også så stor fokus på de amerikanske politikeres performance. Som valgstrateg Liz Mair sagde om Clinton “Hun er en virkelig dårlig kandidat” hvilket henviser til både hendes retoriske evner, hendes historie, både personlige, ægteskabeligt og politisk. Hun har bare så mange dårlige historier med sig og er så gennemført professionel at høre på.

I #Farsunivers er vi nok nået til den konklussion at ingen af præsidentkandidaterne er fantastiske valg, men at Hillary Cliton dog er at foretrække, frem for et menneske som Trump der i alle forhold er ustabil  

Det var også den konklussion som den ældre republikanske kvinde som Mor og Far flugtes med et par gader i New York (Og her er der langt mellem Trumpstøtterne). Samtalen startede med den distingverede dame spurgte til hvilke sprog de talte og hun fulgte så op med spørgsmål til det danske skattesystem og velfærdsstat. Så var kimen jo lige som lagt til at spørge til hvem hun stemte på. Så fortalte hun, at hun var republikaner, “men af to onder, så valgte hun Clinton”. Det er måske den sætning familien har hørt oftes på dannelsesrejsen i de sidste uger.

Men det er nu også svære odds både Clinton og Trump har. Som den 17årige sagde da vi til morgen tændte for TV’et, som man gør overhere, og præsident Obama tonede frem “nøjøjj vi kommer til at savne ham” suppleret af Mor som sagde “ja bate han kunne tage en periode mere, og så kunne hans kone stille op.”

 

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar

Dannelsesrejse 12 #Trump vs #Clinton – Make Amerika hate agin

I dag var de store drenge i #Farsunivers ude at se politisk standup på den legendariske New York Comedy Club på deres dannelsesrejsen ud i den amerikanske valgkamp og ja det handelde om Trump. Og ingen tviv om at publikum ar til den liberale side.

På scenen var hovednavnet Dave Siegel og han sluttede med følgende historie.
“Hvis man tænker tilbage på dengang i 30’ernes Tyskland, da Hitler rent faktisk blev valgt demokratisk af et flertal af befolkningen. Mon der ikke dengang var en enkelt jøde som stemte på ham i 1933?

Og forestil jer et jødiske middagsselskab, hvor han siger “jeg har stemt på Hitler” og de andre forbløffet spørger “Hvorfor?” og han svarede

“He is going to make Germany Great again”

En punchline som den jødiske Dave Siegel lige lod hænge inden har forsatte “Ikke for at sammenligne de to, jeg kendte jo ikke Hitler personligt og skal ikke nedgøre ham, men det startede alt sammen med en mur”

Referende til Trumps forslag om at bygge en mur til Mexico for at forhindre illegale mexicanske emigranter og en forstilling om Trumps svar, hvis han fik at vide at 80% af de mexicanske emigranter kommer med fly…..”Ja – det skal være en høj mur”

En fantastisk bekræftende aften i et liberalt antitrump New York efter nogle dage i Trumpland

Make Amerika hate agin -Plakat på muren i New York

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Boycott Ellen’s Stardust Diner #Dannelsesrejse 11 #Farsunivers

​We should have dining at Ellen’s Stardust Diner in New York, but we boycotts because they have fired 16 employees for join a union. Instead took the whole family part in the demonstration.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar