I Farsunivers skrev vi for et stykke tid siden om at at Far have en haft en smag af Boza i munden i rigtig lang tid. Det er en tyrkisk gærret drik, som han aldrig havde smagt. Alligevel havde han smagen på tungen og det er jo en helt forunderlig fornemmelse at kunne genkende en smag man aldrig har smagt. Det er den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk skyld. I hans seneste værk “Dette fremmede i mig” er hovedpersonen gadesælger som sælger youhurt og Boza. Det er også det som litteraturen kan; give os indsigt og forståelse for det vi måske ikke kender eller forstår. Men litteraturens kraft er meget større, når først de stærke kvinder favner og misbruger den (Lex Mor)

 Læs mere: Den bitre smag af litteratur

Det fik det mødrende ophav i Farsunivers til at gå igang med samme roman. Men for hende stoppede den sanselige indlevelse ikke ved Boza. Nej der kom krav om den fulde menu, for hun var bare blevet lysten på alle smagssanserne i Pamuks univers. Så der kom en sms om at hun havde købt kikærter, og forventede en tyrkisk menu næste aftenen, når far kom hjem fra forretningsrejse. 

“Du ved sådan en masse småretter man kan nipse af” som hun sagde i telefonen.

Så Far måtte igang med at tænke kreativt ud i det tyrkiske køkken. Heldigvis har Far siden han besøgte dette fantastisk land på interrail i en fjern fortid været ret vil med køkkenet, som af en del betegnen som det fjerde bedste i verden.
Udfordringen var så at fruen kun have købt kikærter, så der skulle spices op på det kreative. 

Og således blev Far fanget i egen fælde af litteratur som det der kan skabe lyst til det man ikke vidste man havde lyst til.

Det blev til falafel, humus, tzatziki, hakkede syltede chill og tomatersalat med persille og feta.

Da Farsunivers, jo også har tendenser til madbloggeri, får I lige opskrifterne:

Falafel

• 400 g tørrede kikærter
• 2 bdt persille, finthakket
• 1-2 fed hvidløg, finthakket
• 1-2 løg – jeg brugte 2 små, finthakket
• 3 tsk tørret stødt koriander
• 3 tsk stødt spidskommen
• 1 tsk salt
• 3 æg,
• ½ dl rasp
• lidt majsmel
• 1/2 tsk chili
• 2 spsk citronsaft
• Olie til at stege i/fritere

De tørrede kikærter sættes i blød i koldt vand i 12-24 timer.

Skyl kikærterne grundigt (de skal ikke koges) og blend derefter blot alle ingredienserne til falafler sammen.

Form runde falafler med en ske i hånden og steg dem i varm olie til de er fine sprøde og lækre.

Humus

• 1 dl tørrede kikærter
• 2 fed hvidløg
• 1 dl olivenolie, måske lidt mere ..
• citronsaft
• 1 tsk. stødt spidskommen
• 1 spsk tahin
• ½ tsk cayennepeber
• 1 tsk. stødt koriander
• salt og peber
• lidt vand

De tørrede kikærter lægges i blød i koldt vand natten over, gerne omkring 12 timer. Skyl dem grundigt og kog dem derefter i en gryde med vand i 40-60 min.

Blend grundigt alle ingredienser sammen.
Tilsæt evt lidt koldt vand, hvis konsistensen ønskes mere cremet. Humus må endelig ikke være tør.

Smag til med citron, salt, olie.

Når jeg serverer hælder jeg en sjat olivenolie i, og drysser paprika dekorativt over og topper med persille

Fladbrød

• 4 dl vand –
  25 gram gær –
  1/2 spsk flagesalt –
  450 gram hvedemel –
  150 gram tipo 00 mel 
• 
  Bland vand, gær og salt. Tilsæt dernæst mel og bland det grundigt sammen. Ælt dejen i 10 min, den må godt være lidt fugtig men stadigvæk slippe, så tilsæt mere mel hvis den føles for våd. Lad dejen hæve en times tid under et klæde og del dernæst dejen op i 16 boller. Find en god jernpande frem og skru op på maximum varme. Fladbrød skal bages på panden uden fedtstof og panden skal derfor være rygende varm
• 
  

I de seneste år har der været en del debat om de såkaldte friblødere, de får nu konkurrence fra den maskuline trend friskidere.

Udgangspunktet for fribløderne var en en af de mere sekteriske måder at frigøre kvindekroppen.

“Slap af, tag noget tøj på, der godt må blødes på eller læg dig nøgen på din seng og tænk på din blødning.”

Sådan skrev bloggeren Kelly Jo for 5-6 år siden i en introduktiontekst om ‘free bleeding’, der ifølje Jo handler mere om at måde at tænke på, end om en konkret handling. Fænomenet eller i hvert fald debatten om det, er så vokset og blevet skamredet i forhold til at udstille friblødning som feminisme, og tamponener som kvindeundertrykkende. Selvom fænomenet fik stor omtale i Danmark sidste år, er det sjovt nok stort set kun feminismens modstandere der har debatteret og udstillet friblødningen. Hvor imod det er de færreste, der har mødt friblødere i den virkelig verden. Men hvad som helst kan bruges som argumenter i følelsesladet debat som den om køn og ligestilling.

Derfor er det vel heller ikke så overraskende, at der nu er opstået en modtrend, hvor en stor gruppe mænd definerer sig som “friskidere” hvor de simpelhen holder op med at bruge toiletpapir. Tendensen er opstået for at styrke det oprindelige patriarkalske udgangspunkt i et samfund, som til stadighed bliver truet af feminine og samfundsskadelige ligestillingstendenser.

Læs selv mere om fænomenet her

Eller se en uddybning af den underliggende ide bag her

“Ups” sagde den 5årige, da alt indholdet i Mors dametaske var væltet ud over gulvet. Det gik ikke helt stille af, for midt i bunken lå 12 galvaniserede firetommer søm. Mor følte sig nok en kende udstillet da Far straks dele billedet og spørgsmålet om dametasker er radikalt anderledes eller det bare er en fordom.

Kvindefrænderne bakkede nu ellers hurtigt op om den forudrettede Mor på de sociale medier, for en mand gør ikke ustraffet grin med en dametaske. 

Undsætningen som denne, blev vist fremsat ud fra den forudsætning at en dametaske indeholder “alt”, fordi hun på den måde kan kan klare alt. For naturligvis har det intet at gøre med mangelfulde systematiske evner. (Og nævner ikke noget om forskellen mellem en maskulin systematisk værktøjskasse, med et rum til hver ting og et feminint syskrin med lidt af hvert i hver rum)

Hmmmm tjaaa bum bum, indrømmet at dametaske indeholder mange nyttige ting i en kvindes verden. Men Far og søndrede undrede sig alligevel over om 12 firetommers galvaniserede søm, ligger indenfor normalsfæren af en dametaske? 

Det var vel det Far spurgte om, da han lagde taskens indhold ud på det der internet og de sociale medier. Ikke for at sprede fordomme om damen med tasken, eller forurette fruen.

Derfor måtte vi lade det komme an på en prøve, for forudrettede kvinder er noget vi helst undgår i Farsunivers. Far tømte derfor egen maskuline arbejdstaske ud over stuebordet, til knægtens udelte begejstring, for det åbenbarer som regl firmaindpakket slik fra div konferencer.

Men ….hmmmm altså også ét søm. Et 15 mm dykkersøm (Far er tømmresøn, så han ved).

Måske er afstanden mellem netop det 15 millimeter dykkersøm og de 12 firetommer galvaniserede navler, udtryk for forskellem mellem mænd og kvinder, deres tasker og trang til systematik. 

Ellers også er det helt tilfældigt at Mor havde 12 store søm i sin taske, mærkværdigt er det i hvert fald for Far, at ingen stillede spørgsmålstegn ved hvorfor de var i damens taske.

​Der er ikke meget plads til en far i en teenagepiges symbiotiske og månedlange mor/datter forberedende konfirmation, så dejligt at få nogle maskuline kompetencer i spil, men strygejern og bræt.

Det hele startede for tre år siden, da mor af etnisk jysk oprindelse var på besøg på teaterøen. Den ligher længst ude på Refshaleøen, der hvor kragerne erstattes af rensningsanlæg og kraftvarmeværker. Lige der ligger et idyllisk lille teater, som Mor tænkte kunne blive fantastiske rammer for en konfirmation 3 år ude i fremtiden. Så hun spørger teaterdirektøren, som noget forundret spørger “altså om tre år, øhhh det har vi vist ikke lige en kalender for, men….øhh planlægger man konfirmationer i så god tid”

“Ja i Jylland” svarede Mor. Så sådan blev det. Siden da har Mor haft gang i forberedelserne.

For tre måneder siden gik Mor og datter igang med det allerstørte projekt, at finde konfirmationsKJOLEN.

Far har ikke det fulde overblik over, hvor mange kjoler, der har været gennem det lille valbyhjem, men fingrene på to hænder rækker nok ikke til sammentællingen. Selvom Mor har udstrålet, at alle kjoler kunne refunderes, har Far en mistanke om at for nogle af kjolernes vedkomne, har det kun været muligt at bytte dem til andet tøj. Ihvert fald er garderoben så rigeligt fornyet hos både den store og lille pige, så der er tøj til både fest, samt anden og tredjedagsgilder. 

Konfirmationskjolen endte i øvrigt med at være Mors 15 år gamle kjole, som hun købte dengan hun var gravid med konfirmanten. Så tøj fik de da på.

Men det vigtigste er jo at pigerne er glade inde i deres boble af hår, permanent, bordpynt, kjoler, sko, neglelak og andre livsnødvendige. Det lyder i hvert fald sådan på deres livlige kvidren og hvisken. Far er til gengæld spændt på når boblen brister, og regningen skal gøres op, om han så skal græde af smerte. Men glæde er heldigvis ubetalelig og kan ikke gøres op i penge. Som han siger til sig selv.

For der er så meget mænd ikke forstår, og Far har hverken forstand på permanentkrøller eller Gud, så måske skal han bare være glad for at blive holdt uden for, og kun at få lov til, at glatte det krøllede tøj, samt slå på glasset, før han tømmer det og bare håbe på en god fest.

Her kunne så have været et foto af konfirmanten, hvis ikke hun havde råbt “du skal bare ikke tage billeder af mig til noget som helst på nettet” 

I dag er det verdens bog- og copyrightdag og i #Farsunivers har konsekvensen været fokus på et Araberkomplot, da det rimer på rabarberkompot.

Det hele startede med at den 5årige har fået nye poetiske læsevaner. Han nye ynglingsdigt står i at læse min Mormor Gebis med titlen Araberkomplot.

En bog med digte som han kan udenad, da Jakob Martin Strid bare har en inspirerende sprogtone og i øvrigt fylder sine bøger med fantastisk illustrationer. Digtende kan også synges, da Las og Dissing har sat dem i musik og “Araberkompot”skal messes som står man i toppen af et arabisk bedetårn. Knægtes synes også det er sjovt når Far råber digtet ved sengetid, hvad resten af familien musikalitet til gengæld ikke helt rækker til.

Far er også vild med poesi, så alt var fryd og gammen. Lige indtil knægten begyndte at spørge ind til meningen med digtet. Det med araberkomplot var nemt nok at forklare i en paranoid terrortid, som knægten jo ikke kan undgå at følge med i. Men det med rabarberkompot var straks værre. Den 5årige blev ved at spørge “Men hvordan smager rabarberkompot”, “hvor gror der rabarber?” “kan vi ikke bare købe nogen eller lave noget?”

Den folkeoplyste fader ville selvfølgelig gerne hjælpe sin søn ind i kompottens verden, men da faderen er bondeæt og derfor opdraget til at være påholdende og kendte priserne på et bundt rabarber hos grønthandleren, måtte der findes alternativer. Fars landlige dannelse gav ham derfor straks ideen om at han selv måtte gro dem.

Så turen gik til Bauhaus og deres plantamarked, hvor hver stikling rabarber kostede det samme som en potion rabarbergrød hos NOMA. Men så kom Facebook ham til hjælp. Far skrev om der var nogen af hans “venner” der havde rabarberplanter de ville dele. Det var der. Det første bud kom fra en ven næsten 100 km væk, den næste 75 km væk, men det var måske forventeligt, når man er bondetfødt og nu forsøger at være urban i hovedstaden. Så Far tænkte at udgifterne til en sådan tur prismæssigt modsvarede Bauhauspriserne. Men så kom Facebook ham endnu engang til hjælp, da kvarteret hvor han bor, har en facebookgruppe. På den spurgte han også og straks var der bid. Så knægten og hans fader udstyrede sig med spade og sæk, vandrede ned ad vejen og kom naboerne ved.

Så weekenden er gået med at grave, plante og sylte, hvor far egentlig havde forestillet sig, at han skulle have læst en masse, når nu det var verdens bogdag. Men sådan er det med bøger og litteratur, de er uforudsigelige, giver indsigt i ting man ikke kender og skaber inspiration til at gøre noget helt andet end man havde planlagt.

Så nu har man rabarber i haven og rabarberkompot på henkogningsglas, for knægten kunne ikke li det.

Fakta
For tiden er der fokus på fakta, og da Far i sit arbejdsliv er bogens mand og sidder i UNESCO National kommission kommer her lige lidt faktuelle oplysninger om  Verdens Bogdag som ifølge WIKIPEDIA bygger på en mangeårig tradition i den katalonske del af Spanien. Her fejrer man dagen ved at give en bog og en rose til den, man holder af.

I 1995 blev datoen 23. april af UNESCO udpeget som bogens og ophavsrettens dag.

Markeringen af dagen er siden blevet en tradition i lande over hele verden, I Danmark har dagen aldrig rigtig slået igennem, selvom bl.a. bibliotekerne på forskellig vis har forsøgt at markerer den i smarbejde med bla. boghandlere, forfattere og forlag.

Hos FN kan man læse: It was a natural choice for UNESCO’s General Conference, held in Paris in 1995, to pay a world-wide tribute to books and authors on this date, encouraging everyone, and in particular young people, to discover the pleasure of reading and gain a renewed respect for the irreplaceable contributions of those, who have furthered the social and cultural progress of humanity. With this in mind, UNESCO created the World Book and Copyright Day

Har haft den der smag af Boza i munden i rigtig lang tid. Det er en tyrkisk gærret drik, som jeg aldrig har smagt. Alligevel har jeg haft smagen på tungen og det er jo en helt forunderlig fornemmelse at kunne genkende en smag man aldrig har smagt. Det er den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk skyld. I hans seneste værk “Dette fremmede i mig” er hovedpersonen gadesælger som sælger youhurt og Boza. Det er også det som litteraturen kan; give os indsigt og forståelse for det vi måske ikke kender eller forstår.

Pamuk kan det der med at skabe stemninger med få ord og beskrive hele den tyrkiske kulturelle og politiske udvikling i de sidste 50 år på 600 sider. Men altså også skabe en ekspressionistisk fornemmelse i min mund om, at kunne smage noget jeg endnu ikke har smagt. 

En aktuel historie, hvor man får Istandbul ind under huden og længes efter denne fantastiske by i terrorens og det truende diktaturs skygge. 

I dag skriver Rune Lykkeberg om samme Pamuk og Tyrkiets demokratiske udvikling og konkluderer at det forekomme næsten uforståeligt, at tyrkerne nu har en præsident, Recep Tayyib Erdoğan, som taler imod Vesten, for islam, udrenser den offentlige sektor for anderledes tænkende, fængsler journalister og systemkritikere, forfølger minoriteter og bekæmper både forsamlings- og pressefriheden. Og han er demokratisk valgt. Han har et – i en eller anden forstand – folkeligt mandat til sit opgør med vestliggørelsen af Tyrkiet.

Men det er ikke uforståeligt, hvis man læser Pamuks forfatterskab. Han er selv tilhænger af ytringsfrihed, pressefrihed og det liberale demokrati, men hans bøger er skrevet på spændingen mellem det østlige og det vestlige som social konflikt, eksistentiel kamp og politisk kraftfelt.

Han skriver i et essay om, hvordan hans gamle slægtninge kysser og kærtegner hans barn, som man gjorde i det traditionelle Tyrkiet:

»Alle disse prægtige helte fra min barndoms helligdage så engang sig selv som vestlige, men nu er det, som om de har mistet troen på, at det overhovedet kan lade sig gøre at blive som dem i Vesten. Derfor erde vrede på Vesten.«

Men læs selv Rune Lykkerberg analyse som giver en forklaring på den tyrkiske udvikling, ud fra at man ikke bare kan tvangsdemokratiserer oppe fra  eller endnu bedre dyk ned i Orhan Pamuks facinerende forfatterskab

I #Farunivers har vi gennem tiden beskæftiget os en del med religionernes stigmatiserende kønsroller. 

Så et påskeråd herfra er, at uanset hvad du tror på, så lad ikke din gud bestemme vore kønsroller…..eller som Maren Uthaug så rammende tegner det

Læs også:

Hellere side på biblioteket og tænke på kirken end……….

Udgivet den december 26, 2015 af saintmichels

Endnu en jul hvor Far fik bekræftet at det ikke alting går som præsten prædiker, samt at ferie ikke altid er det samme som fri. Under julegudstjenesten sagde præsten bibliotek ikke mindre end 7 gange og priste det guddommelige i … Læs resten →

En udfordring at leve med en etnisk minoritet af anden religiøs overbevisning

Udgivet den juli 28, 2014 af saintmichels

Mandag afsluttes ramadanen. Nogle steder fejres det med eidfest, Inger Støjberg fejrede det med en kronik om muslimer og i mit hjem bliver det festligholdt til stegt flæsk. På mit køkkenbord lå nemlig en pakke skivet brystflæsk fra en gris i … Læs resten →

Jeg ved det, jeg er en dårlig far. Min søn fyldte 5 år sidste weekend og jeg har ikke delt et eneste billede af den, for omverdenen så interessante, begivenhed på nogen af de sociale medier.

I #Farsunivers er mindstemand blevet endnu et år ældre, og igen i år har faderen svigtet ved ikke at dele fotos af sin egen poder på SoMe, til gengæld har familiooverhoved været nærværende og fejret knægten sammen med hele familien og de 14 nærmeste børnehavebørn.

Som kompensation deles en film af en skraldespand og historien om hvorfor den spiller Happy Birthday for evigt.

Det begyndte alt sammen med, at moderen da hun begyndte at planlægge den 5 åriges fødselsdag 5 måneder før dagen oprandt, havde bestilt en lille plastik blomst med fødselsdagslys som spillede Happy Birthday når man tændte dem, fra en obskur kinesisk hjemmeside.

Da Far 5 minutter før gæsterne satte sig til bords begyndte at overveje sin del af forberedelsene tændte han lysene i den lille blomt som straks foldede sig ud og begyndte at spille.

Knægten var glad for den enerverende lille spillemaskine og pustede efter et par minutter lyset ud. Desværre havde det ikke effekt på spilledjævlen der var inden i, som blot spillede lystigt videre. Familien kunne ikke finde nogen afbrydermekanisme, så derfor tog Far maskinen med i køkkenet sammen med en hammer og fik smadret den til ukendelighed, dog uden at kunne få stoppet lyden, så den røg ud i affaldsspanden til hård plast, som står bag huset ind mod naboens soveværelse. Det er nu 8 dagen siden, og i morges opdagede knægten så, at hans fødsesdagslys stadigt spillede. Måske de har opfundet evighedsmaskinen derude i østen, og måske naboen er mere opmærksommme på det, end vi er hindtil har været det i Farsunivers.

Næste afsnit at Farsunivers vil omhandle de etiske perspektiver ved at dele sine børn på nette, så stay tuned….

Far fik i dag lov at bruge lørdag formiddag i det nye Bauhaus, ikke så langt fra det lille Valbyhjem. Det var helt uden bagtanke, men han kunne alligevel ikke lade være at tænke på at der måske var andre, der sagde det samme til lillemor og så tog ind i Valbyhallen som ligger lige ved siden af. Der var nemlig sexmessen EroticWorld, den var så ikke åben så tidlig på dagen som småbarnsfaderen køber ind i den anden af mændendenes paradisforretninger Bauhause, så Far slap for at træffe det valg.

Far vidste godt at EroticWorld var der. Facebook havde nemlig fortalt det, ved meddelelsen “en af dine venner er interesseret i en begivenhed nær dig” så Far måtte lige tjekke ud og så én af sine flere tusinde facebook “venner” havde krydset interesseret. Det fortæller måske også noget om et delt samfund, at kun én af Fars facebookvenner havde sat kryds blandt de mange som havde ytret interesse for sexmessen.

En evig genkommen diskussion i #Farsunivers er hvor kristen man skal være. Mor har valgt hele pakken og sidder i meninghedsrådet og Far er ateist og har meldt sig ud af foreningen.

Så Mor var lidt overrasket da Far bestemt sagde “JA” da hun spurgte om han ville med i kirke onsdag aften.

Årsagen var at finde på kirkens hjemmeside, for som børnelærdommen siger: så er det bedre at sidde på kroen og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på kroen  eller måske skal man bare være åben for verdens forskellighed. På Vesterbro sogns hjemmeside kunne man nemlig læse 

A TRIBUTE TO TOM WAITS & EASTER

Træd nærmere, træd nærmere……..og hør musikalske fortællinger og teologiske refleksioner fra livets udkant, når Sct. Matthæus kirke onsdag før påske omdannes til et trashy værtshus kl 20.00, hvor der serveres whiskey & øl i baren i det tilrøgede dunkle og stemningsfulde kirkerum. Med kombinationen af så forskellige genrer som beskidt blues over skrøbelig jazz til kirkegårdstango fortolker bandet Die Reeperbahn Waits musikalske univers imens påskens eksistentielle vitaminer bliver strøet ud i filosofiske dryp. Aftenen bliver i selskab med Die Reeperbahn og sognepræst Birgitte Kragh Engholm både skramlet og følsom, støvet og skæv, lidt underlig og ganske enestående.

Læs også 

Hellere side på biblioteket og tænke på kirken end……….