FarsUnivers

I uges løb har Far været udfordret, da han stillede sig kritisk over for Mors opstilling af stuens bøger i  farveorden. Far vedkender sig gerne at han er præget af en reaktionær maskulin tankegang om at gerne at kunne finde gamle bøger i reolen, ved at stille dem op alfabetisk. Derfor er han da også glad for at det ikke er Mor der rydder op i køkkenet i det lille Valbyhjem.

I #Farsunivers er vi modstandere af stigmatiserende generaliseringer i kønsdebatten, men må dog sige at kvinder er helt specielt skruet sammen når det kommer til systematisering. Det er måske heraf den ofte fremturede fordom kommer, at kvinder skulle være bedre til multitasking end mænd.

En meget tvivlsom påstand som vi i #farsunivers har lavet en del empiriske undersøgelse for at afprøve (på kone og ældste datter. Red). Det mest signifikante svar vi er nået frem til er, at det at multitaske i kvindeuniverset ofte forveksler det at sætte mange ting i gang på en gang, i modsætning til systematisk at gå igang med opgaver og fuldføre dem.

Vel også derfor man i dameblade og femininefora kan finde utallige artikler som HUSLIGE PLIGTER SAT I SYSTEM

Måske er det en af årsagerne til der er så få kvindelige mekanikere, da det kræver en ret systematisk tilgang til mekanik ikke bare at påbegynde opgaven, men også få den færdiggjort. Det kan også spores i de fleste værkstedindretninger (både private og professionelle) hvor værktøjet er hængt op på væggen og der er tegnet streger omkring de enkelte stykker værktøj.

Det oplever man aldrig i køkken som i mange  hjem stadig er kvindedomæne, eller i hvert fald indrettet af kvinder fra den generation hvor de lavede mad. Det er dog nogle af de kønsroller som er i opbrud, hvor mændende i mange moderne hjem er ved at tage over. Således også i #Farsunivers hvor køkkenet har udviklet sig til en disideret maskulin zone. (FAKTA: Kvinderne klarer stadig langt de fleste huslige pligter viser nye undersøgelser. Red.)

FOrskellen i mænd og kvinders systematiske sans, blev således i den forløbne uge tydelig, da vi i #Farsunivers involveret i en shitstorm, da Mor havde valgt at systematiserer stuens bogreol på ny. Som den æstetiker havde hun valgt ikke at opstille dem alfabetisk, men i farveorden. Da hun også er en moderne kvinde, valgte hun samtidig at dele bogreolens nye æstetik med alverden og lagde derfor foto på facebook. Det var der en del kvinder der synes var flot, mens en del mænd og rationelle kvinder problematiserede det ud fra en praktisk tilgang om at kunne genfinde bogen.

Alt det havde Far in mente da han gik og gjorde rent i sit køkken, mens han satte krydderierne på plads og overvejede hvordan ham mon skulle finde dem, hvis Mor en dag gjorde sin indflydelse gældende i køkkenregionerne.

Far er blevet et år ældre. I den anledning blev han naturligvis blevet begavet. En af hovedpræmierne var en dag i forkælelse.

Så i aften skal han i Hammam og være nøgen mens han får tæsk i 3 timer med en riskost eller hvad det nu er der sker i en Hammam. (Far har aldrig prøvet, men har en masse fordomme. Red.)

Efter Hammam er der lækre forfriskninger klar, som Mor skrev på sin gave “Du får mynte te, frugt og frisk presset appelsin juice”, og så har hun inviteret ud og spise på en alkoholfri vegetarrestaurant, som en festlig afslutning på dagen.

Det er jo ren forkælelse af en mand i Fars alder og segment og giver anledning til, at han reflekterer over hvad hans ægteviv forsøger at signalere til ham og hans livsstil.

Men måske er det bare en af de udfordringer der er for den moderne mand i det senmoderne urbane samfund.

Nu er Far jo en RIGTIG dansk mand, og vil gerne beholde sit danske statsborgerskab. Derfor er han særdeles glad for det er PARaften ude i Københavns nordvestkvarters Hammam, sådan han han ikke falder i en kønsopdelt badesituation som vist kan få dramatiske konsekvenser for en elles politisk korrekt mand.

se V om kønsopdelte svømmehaller: Svøm sammen – eller forlad

Også er han altså bare glad for kønsblandingen, så han ikke skal føle sig helt alene blandt behårede nøgne etniske mænd derude i nordvest .

http://www.hammamcopenhagen.dk/index.php/ct-menu-item-6

»Hvis børn tør drille de voksne (i institutionen), er det udtryk for et tillidsforhold.«

I #Farsunivers har vi opdyrket et fantastisk tillidsforhold mellem knægten og personalet i børnehaven. Vi vidste det godt, men efter pædagogernes hærgen af vores lille valbyhjem, da knægten havde inviteret børnehaven til 4 års fødselsdag, er vi bekræftet. (De to gamle forældres respekt og imponerethed over pædagogernes arbejde vokser enormt efter en halv dag med huset fuld af børnehavebørn zzzz)

I går kom en bog om børns institutionsliv eller måske mere de voksnes håndtering af institutionslivet. Når børn er i institution mere end nogensinde, skal vi passe på ikke også at institutionalisere og skemalægge hjemmelivet, så man ’spiser i takt’. Det siger børneforsker Erik Sigsgaard og sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen. De har lavet en brugerguide til forældre og daginstitution….

se mere om bogen her

Hvordan vælger man det rette dagtilbud til sit barn? Hvordan sørger man for en god opstart? Og hvad skal man være opmærksom på for at skabe en god overgang mellem institutions- og hjemmelivet?

Den bog kunne jeg ønske blev læst af de bedrevidende speltkvinder og deres hipstermænd som tror verden drejer sig om dem, men endnu vigtigere at den blev læst af de såkaldt blå feminister, som tror alt kommer af sig selv når bare skatten er lav. Et godt institutionsliv handler om hvordan vi alle deltager.

læs også Vuggestuebørn stresser

I denne uge kunne man i Politiken læse om en bekymret mor fra speltsegmentet som vist ikke brugte tillid i sin børneopdragelse.

Se hele hendes opkast her

Tror hun skal arbejde lidt med tilgangen til forældrerollen og hvordan livet leves inden barnet udsættes for en moderbinding der kan være stigmatiserende .

I #Farsunivers har vi nu i øvrigt aldrig været i tvivl om, at børn kan trives rigtig godt i en vuggestue. I hvert fald afleverer vi hver morgen en glad dreng og henter en velstimuleret 3årig ( Far vende sig til at skrive 4årig red.) hver eftermiddag, som ivrigt fortæller om alle dagens oplevelser.

Det har vi skrevet lidt om og kan måske  inspirere den kære mor eller måske skulle hun selv starte med lidt tillidsøvelser og give lidt slip, for når man stammer garnet kvæler man jo barnet

http://farsbarsel.blogspot.dk/2013/02/farsbarsel-63-en-institutionel-hverdag.html?m=0

Posted from WordPress for Android

Er ikke helt sikker på at den 16årige og jeg så samme film da vi så Batman v Supermand , men jeg så på denne langfredag en jesusallegori selvom “det er svært at se den evangeliske fortælling om Supermans kvaler uden også at forstå det som en kommentar til den politiske situation i USA, hvor en vred befolkning har fået nok af Obama-administrationen og har vekslet håb til hævngerrighed.

#Superman v #Batman på langfredag med Jesu lidelse som en klar allegori

Donald Trump spøger i skyggen af Supermans ærkefjende Lex Luthor, fremragende spillet af Jesse Eisenberg med raseri i mundvigen, storhedsvanvid i øjnene og forfængelighed som forstyrrende tics, når han bliver modsagt.

Han holder taler så rablende, at de veluddannede måber, men med demagogisk begavelse får han folkestemningen vendt mod den tidligere superhelt. (Sjovt nok blev hovedtalen holdt da han sponsorede et bibliotek, fordi “bogen er viden, og viden er magt” da Trump jo hverken er belastet af at være belæst eller viden)

Ved hjælp af et snedigt bluffnummer får han Superman til at ligne en terrorist i ledtog med både russere og muslimer. Og hvem kan for øvrigt stole på en fremmed fra det ydre rum?

Lex Luthor fremstiller et våben, ’xeno-mineraler’, der kan tjene xenofobien ved at svække Supermans kryptoniske kræfter. Men hvem er det så, der skal bruge xenomineralerne?

Det er Batman. Han har fået nok. Han er nok et menneske uden superkræfter, men han har viljen til at knuse alle forbrydere. En vilje, som i tidligere film bunder i psykologiske traumer, men som nu næres af fremmedhad.

Han har set al den død, som Superman ser ud til at være skyld i, og nu er der kun vrede tilbage. Hans gode gamle faderlige ven Alfred (Jeremy Irons) har forsøgt at advare om, at magtesløshed kan gøre gode mennesker onde, men Batman tager det som en opfordring.

Amerikanerne var ikke Guds udvalgte, de var var jægere, siger han med reference til den blodtørst, som pionererne slagtede de vilde med. Demokratiet har vist sig at være et svaghedens tyranni, og nu er det tid til at bombe de sataner sønder og sammen.”  som JOAKIM GRUNDAHL udtrykte det i Politiken.

Hvis ikke man ligeber til den udlægning "er der så meget smæk på, at man også bare kan læne sig tilbage med åben mund" jollycola & yankiebar

Posted from WordPress for Android

I morges løb fars tænder i vand, da han læste en overstrømmende sekshjertet fristende madanmeldelse af Geranium. Desværre fik han også øje på prisen. En menu kostede 3.200 kr. så Far erkendte straks at her kom han nok ikke lige ind at spise.

Mens denne erkendelsesproces fandt sted i den modne mands hjerne, kørte radioen bagved i selvsving, hvor et af ugens hotte emner blev behandlet; kontanthjælpsloft. (Red. Nej, det er ikke mulighed af at få en kontanthjælpsmodtager til at at hvidte lofter, for så havde Far overvejet det.)

Her udtalte beskæftigelsesministeren “De beløb vi korrigerer her, det er, i forhold til huslejen, ganske små beløb, altså måske 70-150 kr om dagen. Så små beløb, bør ikke i sig selv, give anledning til udsættelsesrisiko.”

Lige et øjeblik tænkte Far “jamen herrregud 100 kr om måneden, det er jo ikke så meget” mens han lige regnede ud at det var mellem  2100-4500 kr om måneden kontanthjælpsmodtagerne beskæres i boligsikring. Set i det lys så er det måske slet ikke så dyrt at spise på Geranium, og det burde en vellønnet direktør som Far her jo have råd til og kontanthjælpsmodtagerne jo så holde op med at spise derinde. Eller måske er det ikke sådan det hænger sammen….? Måske bare erkende at ikke alt politisk logik, lige er til at forstå

I hvert fald vil han nok lade emnet lige over for den snusfornuftige jyske ægteviv, selvom han i et kort øjeblik øjnede en middag af de dyre, for hvis en bistandsmodtager kan undvære 3000 om måneden, så kan Farsunivers vel også. Men han kender jo også den ægteskabelige logik når sådanne emner kommer på bordet. Hvis hun fik forelagt den logik, ville hun med garanti påpege at det er alt for mange penge at bruge på en middag, men til gengæld ville fremhæve at man kunne købe 1 ½ par sko for de 3.100 kr. som en middag koster på Geranium. Men hun har jo også siddet i Folketinget.

Så endnu engang vil den påholdende Far tie og bare erkende at “hvad der er sparet er tjent” og være tilfreds med han har opsparet noget logik, som han kan bruge i en anden politisk sammenhæng.

Måske er verden bare så forskellig afhængig af hvor fra man ser den, måske er 100 kr om dagen ikke så meget for den tidligere DA direktør, måske koster et par sko 2000kr inde på Christiansborg og måske kommer Far heller ikke på Geranium i denne omgang.

Mændenes blik flakkede og de greb efter mobilen da ungernes gymnastiklærer spurgte om størrelsen på deres børns tøj? Skal man virkelig være kvinde for at vide det tænkte Far

Den 3årige går til gymnastik hver onsdag. Mor og Far skiftes som de fleste andre til at have fornøjelsen af at bruge ulvetimen sammen med 20-30 andre forældre og deres afkom.

Det er så viseligt indrettet at man lige kan nå at hente ungerne i børnehaven og så ellers brænde eventuelt overskuden energi af på gymnastik. Gudskelov er det kun ungerne der er på gulvet og som forældre må man bare imponeres over de frivillige instruktøres evner til at motivere en flok små børn på den tid af dagen.

Men ikke nok med det, for de frivilliges energi rækker til meget mere end blot at instruere ungerne i hverdagen. Resultaterne skal selvfølgelig også vises frem, så en stor opvisning truer i horisonten. En hel lørdag i prangende omgivelser i DGI byen og unger i deres helt egne kostumer som idrætsforening sørger for. Forældrene skal blot bestille tøjet i deres barns størrelse og her opstod dagen udfordring.

Som altid når gymnastiktimen afsluttes samles instruktør, børn og forældre i en rundkreds midt på gulvet og synger farvelsang.

Idag fik forældrene også information om opvisningen. Instruktøren tog så tilmeldingslisten frem og bad forældrene opgive deres børns tøjstørrelse.

Det gjorde alle mødrene straks, mens fædrene med flakkende blikke overvejede situationens alvor, fattede mobiltelefonen og tog kontakt til de bedrevidende, for at blive afklaret om tøjstørrelser, når nu ikke det var nok at sige størrelse 3 år.

Far her, som jo er i balance med de feminine sider af sig selv, kiggede lidt overbærende på de stakkelse mænd uden sans for deres børns påklædning og behov og sagde 116.

Så nu skal knægten til opvisning i tøj der er tre numre for stort, da Fars øjemål ikke helt kunne skelne mellem 98 som barnet bruger og 116 cm som Far så selvsikkert bestilte.

Så er det jo godt man er en mand og ved, at det er de store linjer der tæller og ikke små detaljer som en momentvis tøjstørrelse. Far håber så at moderen kan se perspektivet når dagen for gymnastikopvisningen oprinder.

Nu er situationen heldivis tænkt, da det var knægtens mor der oplevede de rådvilde fædre, så knægten skal nok ikke optræde som klovn denne gang for de 114 var Fars gæt da hun fortalte historien

Posted from WordPress for Android

Fakta, selvironi og humor er ikke velsete redskaber i den politiske debat, hvor selvhøjtidelige synsninger synes at være den gangbare valuta. Specielt ikke når man leger med sit eget køn og gerne vil have kvindernes internationale kampdag til også at handle om mænd og deres børn – eller rettere hvordan vi ved at erkende den lille vidunderlige forskel på mænd og kvinder kan skabe større ligestilling. 

 Se også Farsbarsel 30 – Vil mænd bare ikke være sammen med deres små børn?

Fagkundskaben siger, at nøglen til mere ligestilling er barselsorloven. Kvinders karrieremuligheder og lønudvikling hænger i høj grad hænger sammen med, hvor stor en del af tiden med den nyfødte, de tager. Men det kan umuligt være hele forklaringen på, hvorfor samfundet i sidste ende sætter for 1,6 millioner kroner mindre pris på de børn i klassen, der ikke har en lille tap.
Det får pludselig en anden klang, når man spørger: Er det bare, fordi de er piger?

Jeg kender mange arbejdsgivere (mig selv inklusiv) der vil tænke sig om to gange, hvis man skal vælge mellem to lige kvalificerede jobansøgere på 30 år og familieforøgelse i horisonten. At kvinden i gennemsnit vil have 90 % længere barselsorlov kan få en del arbejdsgivere til at fravælge kvinder, og derfor svække deres karriererudvikling.

Men #farsbarsel kunne ikke leve op til sine flotte utopi og svigtede sit mål om at få flere mænd til at tage ansvar for deres afkom og tage en del af barselsorloven. Det fokus vi havde på at vi som samfund ville få stor værdi ud af at mænd tog deres del af barslen. I dag er det stadig under 10% af barselsorloven der holdes af mænd.

Mine redskaber var med fakta at vise hvorfor det ville føre til en positiv samfundsudvikling på de fleste parameter undtagen kvinders naturgivne ret til at tage størstedelen af de huslige pligter.

Berlingske er i dag gået viralt med en “tophistorie” om magten i hjemmet, en undersøgelse som vi i #farsunivers også priser for sin humoristiske sans

Læs også Skal vi overlade barsel til kvinder, de er jo vandt til det huslige

Det andet redskab var en ironisk distance til fastlåste kønsidentiteter og stigmatiserede kønsdebat. At forsøge at bryde op på den traditionelle ligestillingskamp og nedbryde positionerne med en sarkastisk selvironi. At nuancere det gamle venstrefløjs slogan “ingen kvindekamp uden klassekamp” til “ingen kønskamp uden humor”

Men hverken traditionelle rødstrømper, blå feminister eller andre mandschauvinister bryder sig om at blive korrigeret i deres positioner og da slet ikke ved at blive udstillet i et humoristiske skær. På samme vis som man oplever at fakta ikke rigtig tæller i en politisk debat.

Da bølgerne om øremærket barsel til mænd gik højest på #Farsbarsel, med de afledte debatter i folketinget, var der rigtig mange der gav deres besyv med positive såvel som negative. Fælles for modstandernes argumenter var desværre, at de udelukkende argumentere imod fordi de synes det er et indgreb i den individuelle frihed, men INGEN argumenterer IMOD at det faktisk ikke er gavnligt for ligestilling, familien og arbejdsmarkedet at mænd også tager barsel. Og slet ingen af modstanderne havde noget der ligner henvisning til undersøgelser eller anden form for empiri, der kunne vise det ikke var gavnligt. Det synes jeg er lidt ærgerligt for i #farsbarsel var der fundet ret mange undersøgelser som påviste den positive effekt.

Det er desværre ret symptomatisk for køns og ligestillingsdebatten at det mest bygger på nedarvede holdninger frem for undersøgelser af faktiske forhold. Det kan som udgangspunkt være fint, at diskutterer på baggrund af holdninger, men det er vitaminfyldt og fremadrettet at diskutere, hvis modparten har argumenter, der byggede på andet end egne oplevelse og tro.

Generelt kan jeg håbe at mange flere vil finde ind i en debatkultur, hvor meninger brydes med baggrund i fakta og holdninger om hvilket samfund vi gerne vil udvikle, specielt til noget så essentielt som køn og vores børn. Altså noget af det som er helt grundlæggende menneskes liv og for demokratiet, den demokratiske samtale.

Alt det kom jeg til at tænke over da jeg vågnede op på denne Kvindernes Internationale Kampdag og i Information kunne læse

I ligestillingsdebatten er fakta ikke bare fakta
Information har foreholdt fire ligestillingsdebattører en række nøgletal om blandt andet kvinders løn, indflydelse og barsel i Danmark. Det blev de ikke mere enige af…