FarsUnivers

I #farunivers er det som regel det maskuline familieoverhoved der står for indkøb af korn, mel, kerner og gryn til husholdningen, da det er ham, der er af bondeslægt.

Han var derfor fuld af forundring over hvorfor moderen forleden havde indkøbt en pakke korn eller rettere viste det sig at være speltkerner.

Det viste sig dog hurtigt at der var en forklaring naturlig forklaring og at moderen ikke ville gå faderen i bedene og ej heller i køkkenet.

Det var tvært imod en advarsel om at hun var bare blevet et produkt af det radikaliserede miljø hun færdes i. Hendes adfærd viser, hvor hurtigt man kan udvikle radikaliseret adfærd, hvis man omgåds specielle segmenter sådan som man også har set det i.f.t. islamistisk eller rocker påvirkning i fængslerne.

Moderen i #farsunivers er ellers af en sund jysk middelkasse baggrund med et helt almindeligt folkeskole og ungdomsuddannelse bag sig, samt en videregående uddannelse i banksektor og seminariet uden at udvise speciel afvigende adfærd.

Men for godt 10 år siden blev hun involveret i et radikaliseret miljø og for fire år siden tog processen for alvor fart da hun flyttede til hovedstaden og det hele kulminerede, da vælgerne dømte hende til at været spærret inde bag tykke mure på BORGEN, hvor hun har opholdt sig siden.
Det kan man se mere om her

Her er den radikaliserede adfærd blevet helt ekstrem og har udviklet sig til en livsform, som mange i hendes omgangskreds har observeret uden, der der dog er nogen der direkte har grebet ind over for det.

I #farsunivers er det med undren vi konstaterer, at samfundet bare ser til i forhold til den omsiggribende radikalisering, der finder sted og det er derfor med stor spænding vi ser frem til hvilken dom der bliver afsagt af den store folkestyredomstol den 18. Juni.

Det endegyldige bevis på moderens radikalisering, blev åbenbaret da pakken med spelt lå på bordet og det gik op for den undrende Far, at de ikke skulle bruges til mad, men til at kaste efter et brudepar fra dėt radikaliserede miljø,  moderen er blevet en integteret del af. Særlige ritualer er jo ofte det der kendetegner radikaliserede miljøer, så her bør alle advarselslamper tændes.

I #farsunivers håber vi trods alt, at speltbrudeparet for et langt og lykkeligt liv og selv om vi er ret nysgerrige på hvilke ritualer der ellers udspiller sig i det radikaliserede miljø er det måske sundest at leve i uvidenhed og fremover bare holde sine fordomme for sig selv og æde sig gennem kornsorterne. For man skal jo ikke kaste med korn, når man selv bor i speltdistriktet som man siger.

Historien om en træt far der uforvarent knapper en bajer op efter en hård uge, med alt for meget valgkamp og opdager der er puttet politik i hans øl.

I Farsunivers spiller politik, som i de fleste andres liv, ind i mellem en vis rolle. Således også i denne uge, hvor der blev udskrevet folketingsvalg. På Faderens arbejde betyder det en del travlhed, ændring af en masse lobbyaftaler og forsøg på at skabe valgkampsfokus på de biblioteker, som fylder faderens liv og som er en krumtap i demokratiet. På hjemmefronten betyder sådan en valgudskrivelse også en del forandringer, da Mor er folketingspolitiker med valgkreds i det sønderjyske. Så valgudskrivelse gør faderen til græsenkeFAR, da moderen flytter “hjem” til Jylland. Det foranlediger også en del forandringer af de daglige rutiner pludselig at blive alene far til tre.

Læs også En dag i politikerens liv, set fra den anden side

Heldigvis er Far begavet med nogle empatiske unger, der dygtigt indretter sig efter maskuline desparado forhold, så ugen forløb uden de store katastrofer.

Da fredagen oprendt var det nu nok alligevel en lidt udbrændt fader der ramte valbyhjemmet. Han havde forsøgvis eksperimenteret med at få De fire årstider til at sørge for at levere alle råvarer til aftensmåltiderne, så det kun var tilberedningen der skulle bruges tid på. Et eksperiment som var forløbet upåklageligt og gav faderen en helt rar spelt fornemmelse. Det eneste de ikke leverede var drikkevarer.

Det var derfor med en vis spænding Faderen kom træt hjem, oven på en uge fuld af politik som han bare trængte til at få skyllet ned. Han åbnede forventningsfuld køleskabet, med en svag erindring om at Moderen havde placeret en øl derinde, med en bemærkning om at det var en helt speciel gave til Far.

Øllen blev andægtigt sat på sofabordet og faderen slog bagen sofaen med benene oppe. Øllen blev knappet op, og lige før den hældes op i glasset blev etiketten studeret og pludselig går det op for den trætte mand, at han  heller ikke NU kunne få fred for politik, for der var hældt POLITIK i hans øl.

Måske er det symptomatisk for Fars liv, at han aldrig kan slippe for politik. Selvom Far for snart mange år siden har trukket sig ud af aktiv partipolitik, så er politik ikke muligt at fravælge og skal vel heller ikke være, for det er jo i det politiske spændingsfelt vores liv udformes eller i hvert fald rammerne for det. Samtidig har han jo så også valgt at gifte sig ind i politik, men det er ganske anden historie.

Far sad nu alligevel og bandede indvendigt over, at ikke engang hans køleskab kunne lade være at overdænge ham med politisk propaganda. For efter uge 1 i valgkampen, var der opstået en vis kvalm fornemmelse hos faderen over niveauet i dansk politik.

Det eneste formildende var at det var en fantastisk Ale den unge politiker fra Århuskredsen Liv Holm Andersen stod bag og faktisk var han selv skyld i den stod i hans køleskab. For nogle måneder siden havde han nemlig tweetet til hende, da han så hun lancerede sin valgøl “RadikALE” og fortalt han var åben for bestikkelse og hans stemme var billigt til salg. Det havde hun ikke glemt og for et par uger siden havde hun giver fruen et stk med hjem til den tørstige mand.

Alt det tænkte far på, mens han priste at han boede i København og ikke kunne stemme på hende, for ellers ville det vel være et betegne som korruption.

Men han tænkte flere skumle planer, for næste skridt kunne være at skabe sig et overblik over over hvor mange politikere der har lavet valgkampsøl, for i de næste par uger er det nok nemt at få sig en gratis omgang på den konto. Far kom også i tanke om at han faktisk allerede havde skrevet til Rasmus Horn Langhoff, som har lavet en Rød Langhoff (og som  heller ikke stiller op i Fars valgområde, så det kunne også undgå korruptionsanklager) dog uden det endnu har læsket ganen.

For er det ikke sådan at politik og øl er nu engang løkkeligt forbundet, og Far er iøvrigt også flasket op med et mantra fra sin politisk aktive farfar “man skal aldrig diskuterer mere med hinanden, end man kan drikke en bajer sammen bagefter”.

Men der er mange flere derude….og den bedste kåres den 2. Juni på Christiansborg ( se mere om valgøl ) nu er udfordringen blot, hvordan man gør sig fortjent til en invitation til det, hvis altså ikke valget også er kommet i vejen for den.

Det lille Valbyhjem er præget af valgkamp. I realitetet betyder det, at unger og Far har indgået en uudtalt overenskomst om, at minimere den politiske snak og holde Clement og andre konfliktskabere væk fra stuen. Det er rimelig nemt for Mor pakkede nemlig kufferten for en god uge sidden og flyttede ind på pigekammeret hos Mor og Far i det sønderjyske.

Læs også En politikergemal er nr. 2, men der må være en kant #JeSuisHenrik

Lørdag aften kom den politiske Moder så på besøg i valbyhjemmet. Far havde sørget for at alle ungerne var vandkæmmede, havde ryddet op på deres værelser og nu sad bænket i andægtig afventende tavshed rundt om bordet, mens det maskuline familieoverhoved stod i køkkenet og forberede middagen fuld af homoner og afrodisiaka. Gensynsglæder var naturligvis hjertelig omend den politikfyldte mor, hverken lagde mærke til vandkæmningerne eller de klinisk rene børneværelser. (Hun havde nok bemærket negationen. Red.)

Læs også Når blod er tykkere end politik

Særligt den 3årige kastede sin kærlighed over den genkomne Mor. Gensynsglæden var så stor at middagen ikke var overstået inden han begyndte at lægge et moderat fysisk pres på sin Mor om, at han ville puttes af sin Moar og helst NU.

Det kunne et moderhjerte ej stå for, så hun tog den lille i sin favn og gik op i soveværelser for at putte sig i ubetinget barnekærlighed. (og familien undlod behændigt, at forsætte når den lilles savn blev for stort, så fulgte de moderens Youtubekanal )

Faderen gik i køkkenet med en ømt og let forventningsfuldt smil og glædede sig over harmonien, mens han vaskede afrodisiakum af talkrenerne.

Læs også Insight information: valget udskrevet og de fatale

Efter en times tid var smilet stadig intakt, omend en smule stift, så den modne mand listede sig op ad trappen, da han gerne ville opleve hvordan gensynsglæden udspillede sig mellem moderen og familiens mindstemand.

Den forventningsfulde fader åbnede forsigtigt døren på klem og blev mødt af et syn som på et øjeblik erstattede libido med en omsiggribende følelse af omsorg.

Forleden aften var den 3årige alene hjemme med sin gamle far.

Far havde inviteret en gammel ven, så den skulle rigtig stå på mandehørm af den moderne, maskuline og slags. Det der kun kan foregå når kvinderne er ude.

Far og knægten stod derfor i køkkenet, hvor der skulle laves kalvelever af den helt enkle slangs, der kun lige skal kysse en grillpande, garneres med papirtynde hvidløgsskiver, en ordentlig dusk rosmerin og et par skiver citron. Noget som en mor kun kan hade, fordi en blodig lever uden jyske sovs bare ikke falder i god jord.

Læs også: Sovs eller sauce – genetik eller social arv 

Da tilberedningen krævede så lidt forberedelse, fandt den maskuline duo på, at det også lige skulle laves lidt raberkompot. Faderen, hvis oprindelse er af midtsjællandsk tømrelægt, ved at det handler om at have værktøjet i orden. Så efter at knægten havde siddet og filet i en raberstængel med en grøntsagskniv moderen har bragt ind i køkkenet (læs: er sløv, har været i opvaskemaskine og ikke kan skære Red.) siger han til knægten:

“Tag den store kniv her, den skærer meget bedre”

Det udsagn ville nok være gledet ud i glemslen, hvis ikke den var blevet bemærket af den kammeratlige gæst, som er af den gamle skole og derfor havde sat dig afventende i stuen, mens maden blev fabrikeret. Han bemærkede nemlig orderne, da faderen som næste træk løb gennem stuen og den lille i favnen, med knægtens blodfryppende finger i vejret. Da Far og søn vendte plasterbeklædt tilbage, sagde den gamle kammerat “tror du ikke det er godt fruen ikke er hjemme, for så var du nok ikke sluppet så nådigt fra den dispostion”.

Det ihukom faderen i formiddags, da knægten og han var i gang med at skære lime og citroner ud til limonade, og moderen forvildede sig ud i køkkenet, stoppedde op og så forfærdet på knægten, der sad på køkkenbordet med den store kniv halvt gennem en citron, hvorpå hun udbrød “UHHHH Pas dog på” men bemærkede med det samme faderens hvasse blik, godt fornemmede hun var på gale veje og forlod de maskuline køkkenregioner med et stille “måske er det bedre jeg ikke ser på det”

Hvilket var en god opservation, for knægten har nemlig nu lært at håndtere den store kniv og maskulin læring kræver blod, sved og tårer.

Hvordan kunne de komme så vidt, at hun sagde “Når valget bliver udskrevet har jeg pakket den store kuffert og flytter til Kolding… Men min Mor kan jo flytte ind her i den måned valgkampen varer”

Forleden snakkede Mor og Far i det lille Valbyhjem om, hvornår mon folketingsvalget bliver udskrevet. Det er der intet usædvanligt i, faktisk er det en daglig fortelelse morgen og aften, når Mor er folketingsmand og Far arbejder i en politisk interesseorganisation.

Læs også En politikergemal er nr. 2, men der må være en kant #JeSuisHenrik

Denne dag var det en særlig samtale om de helt store linier og konsekvenser af tidspunktet for valgudskrivelsen. Samtalen drejede sig om praktiske detaljer i forhold til folkemødet, hvor far er engageret i et debattelt og Mor i 1000 debatter. Samtidig med denne logistik skal gå op, er der så også lige tre unger, et sommerhus og transport rundt på den lille ø, der skal gå op i en højere enhed. I forbindelse med det, snakker familien om, at hvis valget udskrives nu, så vil det falde enten lige før eller efter folkemødet, hvilket vil betyde at der ikke vil deltage ret mange landspolitikere, ud over de der hedder Kofoed, fordi resten vil være hjemme i deres egne valgkredse og føre valgkamp blandt de vælgere der kan stemme på dem. Altså et folkemøde uden politikere, men så kan man jo altid håbe på folket.

En fordel er der dog forbundet med valgudskrivelsen, nemlig at Mor tager familiebilen med til sin jyske valgkreds, hvor det giver mere mening at køre i den end i København, hvor de alligevel ikke kan stemme på hende.

Konsekvensen af valgudskrivelsen for valbyfamilien gik også med gru op for det maskuline familieoverhoved. Mor udtrykte sig nemlig for en politiker usædvanlig klart, da hun sagde “Når valget bliver udskrevet har jeg pakket den store kuffert og flytter til Kolding (hendes valgkreds er sydjylland red.) Hvis det er før Claras kortur til Polen, kan du tage med de 5 dage, jeg har lovet at deltage sammen med de fire andre mødre. Men min Mor kan jo flytte ind her i den måned valgkampen varer” ….. Ave Maria.…

Vesterbro Sogn Børne- og ungdomskor

En kortur til Polen med bus i 5 dage sammen med 41 pre- og teenagere, et par religiøse korledere og 5 mødre fra det vesterbroske speltsegment synes udfordrende, men i forhold til i en måned, at skulle have sin kone erstattet af SVIGERMOR….

Det har sat den ellers demokratifundamentalistiske Far i en situation, hvor han seriøs overvejer om ikke det der diktatur måske alligevel ikke er at foretrække, så samfundet slap for de evindelige valg og de frygtelige konsekvenser.

Fars analyse er dog, at der kommer endnu et valg. Han har også analyseret sig frem til at det først bliver efter sommerferien (det betyder godt nok, at han må kører rundt i den lyserøde kampagnebil, med konens kontrafej på laaaang tid endnu. Red.)

Statsminister Thorning Schmidt har nemlig en interesse i først at udskrive det efter den 6. juni, såldes at den anden Schmidt ikke kan stille op og så kan hun ikke nå at afholde valg inden sommerferien.

Analysen er såre simpel og bygger på politisk forfængelighed. Ved sidste valg fik Helle Thorning-Schmidt 33.564 personlige stemmer, mens Johanne Schmidt-Nielsen i samme valgkreds fik næsten 50% flere med 47.002 personlige stemmer. Ved at vente til efter 6. juni, kan Johanne ikke stille op p.g.a. de interne rotationsregler i enhedslisten, på den vis kan Helle undgå at oppositionslederen til venstre får flere personlige stemmer end hende, samtidig med at hun så nok håber der er en del vælgere der vælger hende som blondine alternativ.

For et godt stykke tid siden nikkede det maskuline familieoverhoved til hustruens langtidsplanlægning.

Et nik der nu indhenter ham, da den feminine og politiske del af ægteskabets plan var, at besøge sin valgkreds hjemme i det sydjyske for at dele lidt valgmateriale ud til sine potientielle vælgere. Nikket indbefattede nemlig hans aktive medvirken, og selvom hans rolle begrænsede sig til hustande og deres postkasser, er det grænseoverskridende for et upolitisk menneske som Far. Panikangsten er derfor ved at indfinde sig, for hvad nu hvis der er nogen der ser ham eller endnu værre ser ham og spørger ham om detaljer i det
propagandamaterialer han deler ud.

Om ikke andet er Far glad for at have husket regntøjet

Faderes lærer af dette er, at man skal være nærværende og reflekterende når der lægges feminine langtidsplaner, selvom det umiddelbart er nemt og konfliktfrit at nikke til ægteskabelige eller politiske planer, så kan man nemt blive nemt fanget i spin.

Faderens grundholding er, at har man sagt A må man også sige B(denne bogstavkombination skal ikke læses som et politisk budskab, men blot som en euforisme. Red.). Hvis nu man spurgte den maskuline del i ægteskabet om det før var hændt, at han havde nikket til en feminin plan uden helt at kunne gennemskue langtidsvirkningen, kunne svaret nok være positivt, hvis altså ikke hustruen var i nærheden.

Derfor har den til tider uopmærksomme Fader udviklet en plan, for selvfølgelig vil han stå inde for sit løfte og hjælpe sin elskede hustru, alt andet ville jo se ud som om han ikke hører efter talestrømmen fra sin politiske kone. Blod er trods alt tykkere end politik, har han bestemt sig for.

Kommer det endelig dertil at han bliver konfronteret med hendes lilla synspunkter ved uddelingen, så som…..”hvorfor vi skal tage mod flygtninge, når nu de kunne blive i middelhavet eller hvorfor vi ikke bare kan gå på pension når vi har lyst eller hvorfor folkeskolen ikke bare kunne være som da far var dreng” …eller….hvad det nu er de snakker om i det politiske Danmark…..

Så vil han hive hendes valgpjece frem, vise fotoet af hende og sige “prøv lige at se hende, ser hun ikke dejlig ud og jeg ved at hun kæmper for det hun tror på og for at skabe en bedre verden”. Man behøver jo ikke være enige om alt, når blot man kan dele værdier og tale om tingene, og hvis det var udgangspunktet for både politik og parforhold, ville skilsmissprocenten og andelen af sofavælgere nok være væsentlig mindre.

Så kan Far jo altid gøre som han vil når først gardinet er trukket for.

En trøst for Far er iøvrigt at turen ikke kun er politisk, men indbefatter også besøg hos SVIGERMOR og svigerfar som skal passe knægte og lægge seng til lidt nattesøvn, så morgenmaden kan nydes i svigermors skød.

Den trøst vil faderen med garanti tænke over næste gang han nikker

Den 3årige har lige været på biblioteket med sin Far.

Denne gang blev knægten udsat for nudging som indoktrinering er kommet til at hedde på moderne dansk. Nu er vi så usikre på konsekvenserne i #farsunives.

Far havde læst om en fransk bog som lige er udkommet på dansk, den ville han gerne læse, men synes det var lidt pinligt, da titlen var “Af med tøjet”

Det vidste knægten heldigvis intet om da hans far tilfældigvis får væltet den ned af reolen. Drengen fandt den da også interessant og reagerede med den nysgerrighed som nøgenhed altid vækker i  store og små.

Spørgsmålet er så om han tager skade og faderen har pornofiseret hans uskyldige sind eller han blot vokser op men en sund og naturlig indstilling til sin egen og andres nøgne kroppe.

Det startede alt samme lørdag morgen, hvor Faderen sad og skulle udfylde sit intellektuelle tomrum med gårsdagens Information. Da blev han fristet af den nøgne bog, fordi han læste “Der var engang en fransk højrepolitiker, der på fransk tv sad og viftede med en lille børnebog, Tous à poil! (Alle tager tøjet af, red.), og udtalte sig forarget om, at børn havde adgang til den slags bøger. I billedbogen, der henvender sig til ret små børn, ser man nemlig den ene voksne person efter den anden blive klædt af til skindet: en lærer, en politibetjent, en direktør.

»Det er autoriteten, man klæder af – hvad skal det dog til for?« tordnede Jean-François Copé, daværende formand for det borgerlige parti UMP, og fægtede med bogen, »det er jo tydeligt, at det er marxistisk ideologi«.

Copés optræden var for et år siden blot et af højdepunkterne i en diskussion om at censurere børnelitteratur, som nærmest kan få Muhammedtegning-diskussionen til at blegne, og som vil blive husket længe, selvom de alle helst vil glemme den nu. I Frankrig skulle det nemlig i et helt år komme til at handle om, hvorvidt en del af børnelitteraturen er indoktrinering, venstreorienteret indoktrinering vel at mærke, men især indoktrinering af en ny måde at betragte seksualiteten på, som er endnu værre end marxisme: queer-teori eller ’gender theory’. Den er, ifølge de meget vrede modstandere af den, importeret fra USA.

Det skulle altså ikke diskuteres, hvorvidt børn skal læse lødig eller ulødig litteratur. Der udkommer hvert år cirka 12.000 børnebøger i Frankrig, og heraf 5.000 er nye titler. Som i Danmark spiller biblioteker og skolebiblioteker en stor rolle, men lavere bogpriser gør også, at børnefamilier i høj grad køber bøger. Der blev solgt hele 74 millioner børne- og ungdomsbøger i 2014. Bestsellerne har også i Frankrig i mange år været Harry Potter-bøger, nu skarpt forfulgt af bøger med film og spil som forlæg, for eksempel Hunger Games og Minecraft.

Men det var altså en helt anden type bøger, visse forældre ganske enkelt ønskede væk fra hylderne i offentlige institutioner, og som fik UMP-politikeren Copé til at sidde og vifte med Tous à Poil. Han er forresten siden forsvundet helt ud af politik på grund af en korruptionsskandale, men se, det er nok en helt anden historie….”

Far tror ikke på at den udmærkede og illustrative bog, har sådan en indvirkning på sit afkom, men skulle knægten udvikle antiautoritære og solidariske tilbøjeligheder, så går det såmænd nok alligevel. Vi er i hvert fald glade for at smutte en tur på biblioteket og blive udfordret af bøger der vælter ned over os.

Læs selv hele artiklen eller endnu bedre læs bøgen sammen med dig barn – den fås på et bibliotek nær dig

Far har lige været på forretningsrejse i Riga. Faderen var der kun 36 timer og da der var fuldt program, fik han desværre ikke set ret meget af byen, men man kan alligevel nå mange andre svinske ting på 36 timer. Som den trofaste betragter af Farsunivers vil vide, så er det præget af en vis kullenarisk nygerrighed. Så da konferencens offecielle program sluttede på førstedagen kl. 20.00 bevægede den modne fader sig ud for at udforske den lettiske gastronomi, og mødte et objekt som bragte mindelser til om hans barndom; griseører.

Griseører er efterhånden en sjældenhed på de danske spiseborde – i Farsunivers synes vi det er synd. Derfor gik den appetitlige fader straks i gang med at sprede det glade budskab i de sociale medier, og spørgsmålet er så om dette svinske måltid, har fået større opmærksomhed fra de nærmeste end det store faglige og politiske udbytte han eller har fortalt så flittigt om på blogs Digital Single Market and the libraries #Eblida2015 og Twitter

Røgede griseører fra Sankt Peters (et husbryggeri i Riga)

Det fik så en af de andre deltagere til at skrive dette på Facebook

Den gode Mikkel opnåede straks en del kommentarer af spids og munter karakter ala “Det er fredag…. Men lille Lars fra Græsted er misundelig ” og at det da var godt han havde noget at lave når han var på forretningsrejse og flere kommentarer til øllens størrelse (Den var da også af betragtelig størrelse og den asketiske Faderblogger her ønsker at pointere, at han selvfølgelig ikke indtog øl af den størrelse, selvom det var på udebane, i fri tid og for egen regning – i fald hans kone skulle læse med Red.)

Det fik Mikkel til at komme med følgende tankevækkende kommentar “… jeg skal måske supplere med, at min finske kollega og jeg jokede med, at vi altid sender flotte udsigter, festmåltider o.a. Vi sender aldrig billeder af de 9 timer lange møder (“And now to national updates from all 23 countries. Please don’t use more than 20 minutes each. Spasiba.”) fulgt af taler fra røvkedelige institutionschefer og ministersekretærer og officielle middage, hvor man altid bliver sat mellem den 90 år gamle litauer og den serbiske kvinde, der ikke taler engelsk …”

Det satte gang i tankerne i Farsunivers. For det er jo den virkelighed man rejser i, når man rejser rundt til eksotiske steder som Riga i embeds medfør. Det er arbejde, det er mørke konferencecentre, man sætter ikke selv dagsorden eller bestemmer selskabet. Man deler heller ikke fotos fra de evindelige trætte buffeter med grå kødstykker, der konkurrerer med de udkogte grøntsager om at være ældst, fordi man ikke ønsker at udstille værterne.

I Faderens lille Valbyhjem er der næste altid en kuffert der står fremme. Enten fordi den er ved at blive pakket eller ved at blive pakket ud, fordi Mor og Far har de job som de har. De har selv valgt det og er glade for livet, men hvis Far sådan helt privat blev spurgt, så er det nok ikke lige den aktivitet, han synes er det mest spændende ved sit job. Det holder han nu helt for sig selv, for ingen ville tro på, at det ikke er fantastisk at få lov at rejse rundt i den store verden og opleve.

Inderst inde synes den modne Fader nu egentlig også det er fedt at rejse, og glæder sig da også til sommerferien, hvor han selv har valgt destinationen, rejseformen og hotellet, samt at han skal rejse sammen med sin egen familie. Han får også selv lov at bestemme menuen (Han bliver nok klogere på hvilke familiære kompromisser der skal indgår på den front McD Red.), som han sikkert også vil fotograferer flittigt og dele på sin instagram – men med garanti vil det medfører helt andre kommentarer, end hvis han delte griseøre og store øl fra en friaften på en forretningsrejse.

For er det ikke sådan vi mennesker er, uanset om vi er sammen fysisk eller i sociale medier. Vi deler det der har gjort indtryk og det er heldigvis ofte det gode, det smukke og det smagfulde, eller det der gør indtryk fordi det smerter eller forarger, men aldrig det kedelige.

Nå tilbage til grisen og det maskuline. I Riga var det kun de rigtige mænd der turde bevæge sig ud i grisens ører.

At faderen begejstret fik mindelser til sin barndom skyltes, hans farmor og farfar serverede grisens øre, haler og tæer for ham fra han var helt lille. Han boede tæt på dem, og fra barnsben sneg han sig gerne op til dem omkring middagstid, hvor de spiste varm mad i modsætning til hans egne forældre som fik det om aftenen. På den vis fik han varm mad to gange dagligt, tilgængæld måtte han spise hvad der kom på bordet hos farmor, og det har givet Far en vis appetit på livet. Han mindes specielt én gang hvor han sad og spiste farmors varme middagsmad  bestående af kogte griseører og grøntkål, hans mor kom og skulle hente ham, men stoppede i døren og betragtede scenariet, blev bleg, vendte sig i døren og forsvandt uden et ord. Senere fortalte hun, at synet af hendes lille søn, der sad og gnavede i et griseøre havde fået det til at vende sig i hende, da hun hørte den knasende lyd og det gik op for hende at han spise både fedt og brusk.

Det var aldrig noget hun sagde til sin svigermor, for det skyltes nemlig klasseforskel og det talte man ikke om der hvor hun kom fra. Hun var nemlig fra et gårdmandshjem, hvor man ikke kunne finde på at spise sådanne affaldsprodukter. Farfar var til gengæld arbejder og som yngre hjælp har ofte bønderne når der skulle slagtes, som betaling fik han lov at tage griseører og tæer med hjem, til de 6 sultne unger.

Farfaderen havde vendet sig så meget til kosten, at han hele livet indtog sådanne retter med velbehag, på samme vis som man i dag gør det i Farsunivers.

P.S.
De to foto faderen ville  vælger at dele ud over de grisede (hvis han altså turde og ikke var underlaggt en social kontrol), ville nok  fra udsigten i den kolos af et national bibliotek de var spærret inde i (Letland har formandsskabet i EU, så man var spærret inde, da biblioteket udgjorde rammen for alle de Europæiske aktiviteter)

At de så kun var i udsigtsplatformen i 2 af de 16 timer han deltog i konferencen er en anden sag, men de mørke mødelokaler var ikke så fotogene.

På det personlige plan, er netop de to foto også betydningsfulde ,  fordi Far frygtede at hans højdeskræk ville forhindre ham i at nå udsigtsplatformen – man han gjorde det sgu. Men det er jo absolut heller ikke noget man fortæller om.

Det er nemlig vigtigt at kende koderne for hvad man dele med andre.

Vores søndag startede med at den 3 årige havde forskanset sig på kontoret og råbte “Gå lige, jeg arbejder” da faderen nærmede sig.

Far har ikke den fjerneste ide om hvor han har anekteret sådan en floskel, men jo nok fra sin Mor.

Alt andet lige vidste Far, at det godt kunne blive en lang søndag for ham og knægten, da det var tidlig regnfuld morgen, mor var på vej til møde og familien først havde planlagt fælles aktivitet kl eftermiddag, hvor Vitello skulle optræde ude på Tåstrup teater.

“Biblioteket” råbte den dannede Far derfor til den indestængte søn. “GIDER IKKE ELITEKET” råbte knægten tilbage men kom dog ud, efter at have gennemsøgt faderens arbejdstaske uden at finde noget slik.

Så vejen var banet for en cykeltur og besøg på biblioteket, ihvert fald gik det maskuline makkerpar igang med at finde bøger og CD’ere fra biblioteket og fylde i den bæredygtige og let feminine mulepose af stof med logo fra biblioteket.

Da der var regn i luften blev målet det nærmeste bibliotek, som er et kombibibliotek på den nærmeste folkeskole.

Når man på sådan en søndag sidder inde på det relativt nybyggede og indbydende bibliotek, kan man som medarbejder inden for sektoren godt rette ryggen og være stolt. Eller den følelse ramte i hvert fald faderen da de havde lukket sig ind på biblioteket som gennem optimal brug af moderne teknologi havde sørget for at de kunne få adgang fra kl 07.00 til sen aften.

For knægten var det mere naturlig at have adgang og han løb straks hen til børne PC’en, men da det var sådan en med mus måtte den unge mand fra tablet generationen med trykfølsom skærm opgive p.g.a. kompetencegab.

Så er der jo det forunderlige ved biblioteket, at det er fyldt med bøger så den lille hoppede ned og løb hen og fandt den første Pippi bog, som han insisterede på den ellers politisk korrekte fader skulle læse højt lige der midt i det offentlige  rum

Sådan en søndag er nu ikke helt af vejen, synes Far og søn da de begejstret fortalte Mor om dagen, da hun kom hjem. Hun kiggede skeptisk på dem og sagde “jeg er bange for vi udvikler en nørd, måske skulle i tage ud og se noget fodbold”……”men Mor det regner…”

Vores søndag startede med at den 3 årige havde forskanset sig på kontoret og råbte “Gå lige, jeg arbejder” da faderen nærmede sig.

Far har ikke den fjerneste ide om hvor han har anekteret sådan en floskel, men jo nok fra sin Mor.

Alt andet lige vidste Far, at det godt kunne blive en lang søndag for ham og knægten, da det var tidlig regnfuld morgen, mor var på vej til møde og familien først havde planlagt fælles aktivitet kl eftermiddag, hvor Vitello skulle optræde ude på Tåstrup teater.

“Biblioteket” råbte den dannede Far derfor til den indestængte søn. “GIDER IKKE ELITEKET” råbte knægten tilbage men kom dog ud, efter at have gennemsøgt faderens arbejdstaske uden at finde noget slik.

Så vejen var banet for en cykeltur og besøg på biblioteket, ihvert fald gik det maskuline makkerpar igang med at finde bøger og CD’ere fra biblioteket og fylde i den bæredygtige og let feminine mulepose af stof med logo fra biblioteket.

Da der var regn i luften blev målet det nærmeste bibliotek, som er et kombibibliotek på den nærmeste folkeskole.

Når man på sådan en søndag sidder inde på det relativt nybyggede og indbydende bibliotek, kan man som medarbejder inden for sektoren godt rette ryggen og være stolt. Eller den følelse ramte i hvert fald faderen da de havde lukket sig ind på biblioteket som gennem optimal brug af moderne teknologi havde sørget for at de kunne få adgang fra kl 07.00 til sen aften.

For knægten var det mere naturlig at have adgang og han løb straks hen til børne PC’en, men da det var sådan en med mus måtte den unge mand fra tablet generationen med trykfølsom skærm opgive p.g.a. kompetencegab.

Så er der jo det forunderlige ved biblioteket, at det er fyldt med bøger så den lille hoppede ned og løb hen og fandt den første Pippi bog, som han insisterede på den ellers politisk korrekte fader skulle læse højt lige der midt i det offentlige  rum

Sådan en søndag er nu ikke helg af vejen, synes Far og søn da de begejstret fortalte Mor om dagen da hun kom hjem. Hun kiggede skeptisk på dem og sagde “jeg er bange for vi udvikler en nørd, måske skulle i tage ud og se noget fodbold”……”men Mor det regner…”