FarsUnivers

Dagen derpå havde Mor, Far og den treårige knægt bænket sig i DSB stillekupė.

Det lykkede at forklare reglerne til den 3årige, da han endnu accepterer argumenter som “sådan er det bare” og ikke spurgte til hvorfor vi slet ikke måtte sige noget denne søndag formiddag i et halvtomt tog.

Ved siden af os sad en mand, som fulgte smilende og medlevende med i opdragelsen af vores afkom. Der gik ikke længe før den lille dreng faldt helt til ro op ad sin mor og snart lukkedes de små øjne. Det astedkom dog en lyd fra den lille snotunge på niveau med hvad en middelsvær mand kunne præstere liggende på ryggen efter en hård nat i byen.

Det var da også hvad den smilende mand overfor os troede, da han med et nik mod den synligt berusede og sovende mand bag os, kommenterede “det har vist været en hård nat” hvorpå Mor svarede den uforstående mand “ja vi har været til gadefest”.

Hun kunne nemlig ikke se den beruesede mand bag os og den smilende mand havde ikke fantasi til at en så lille barn kunne snorke så højt.

Den regelrette fader sad imens og overvejde det etiske dilemma, at hans søn var træt, men at han vist larmede for meget til en stillekupė. Det dilemma løste moderen dog med et løftet øjnbryn og et blik der sagde “du rør ikke min søn, han skal have lov til at sove uanset samfundets love og andre menneskers behov” sådan som kun en mor kan sige det.

Posted from WordPress for Android

Skolestart og ramaskrig over alle folkeskolens dårligdomme er nærmest rituelt debatstammedans for august måned. I år er det de lange skoledage der særligt står for skud. Den lille mand bag Farsunivers synes ikke det handler om længden, men om kvaliteten

Derfor er det også befriende at den ellers politisk korrekte københavnersprøjte Politiken forsøger at nuancerer den debat, for er den blevet længere af folkeskolereformen eller er den bare blevet mere indholdsrig, og det er derfor vi pludselig bliver opmærksomme på vores ungers lange arbejdsdage.

Far har i flere år forsøgt ikke at mene noget om noget, som det sig hør og bør, når man er gift med en folketingsmand. Men nu er han ikke længere gift med sådan en (til de indviede kan oplyses at han stadig er gift med Mor, men hun ikke længere er MF’er og onde tunger vil påstå hans holdningsløshed ikke skyldes det politiske ægteskab, men hans egne faglige hensyn og almindelig maskulin indføling i ægtestanden og generel svagpisseri Red.) så det giver en lidt større frihed til at lufte noget der kan tangere en holdning. Selv folkeskolen tør han have en mening om, selvom Far af erfaring ved, at man skal passe på med at have en mening om den der reform, specielt hvis man forsøger at nuancere for der er tilsyneladende kun to acceptable farver i debatten og det er sort/hvid. Men i denne pride tid kunne man måske udvide paletten lidt.

I Politiken kan man læse en nuanceret kronik Vi vil have en stæk og stolt skole, og den vil jeg da opfordre både både “globaliseringsnødvendigheds-tilhængere-når-nu-Kina-gør-det-så-skal-vores-bør-også” og “negativisterne i det brune hjørne på lærerværelset” til at læse. Verden er lidt mere nuanceret end som så. Det har Politiken også behandlet på lederplan.

Politiken tør ligefrem sige Hurra for lange dage og mener at kritikken af de mange timer i skolen er forfejlet.

Det påpeger, at der rigtignok er meget at kritisere selve implementeringen af reformen for. “Politikernes tankeløse kobling mellem reform og lærernes arbejdstidsregler har givet reformen den dårligst tænkelige begyndelse – så dårlig, at det kan tage år for parterne at finde hinanden og reformens hovedspor.”

Og jeg kan være meget enig med Politiken i at kritikken kan blive så overstyret, at den rammer helt forbi og det præger en del af debatten, og synes det er befriende når den ellers ret kulturkonservative avis skriver: “Længere dage var netop en af reformens centrale pointer – ja, en nødvendighed for at skabe en ny og mere varieret skoledag. Så man må tage sig til hovedet over kritikken.

Hvis skolerne lever op til løftet om at skabe en skoledag med leg og læring, bevægelse og faglig fordybelse, kan det ikke i sig selv være et problem, at børn i 2. klasse først har fri klokken 14.25. For hvor mange elever blev før reformen hentet tidligere i sfo’en?

En SFO, der vel at mærke ikke var det strålende pædagogiske tilbud, den burde have været.

NATURLIGVIS skal man ikke være blind for, at nogle kommuner og skoler har haft en mindre heldig hånd med skemalægningen, og at mærkelige ugeskemaer nogle steder er resultatet. Men det skyldes ikke så meget reformen som manglende omhu fra ledelsesside.

Det må også anses for et ledelsesproblem, at der mange steder er åbenlyse problemer med at leve op til målsætningen med de såkaldte lektiecafeer. Skal de blive en succes, kræver det, at skolerne afsætter de rette ressourcer for at nå eleverne på deres individuelle niveau.

Ingen skal tage for let på lektiecafeerne, der trods det uforpligtende navn kan få stor og forpligtende betydning for den faglige udvikling.

Men reformen kræver, at skolelederne ’træder i karakter’, som tre erfarne skolefolk og varme støtter af reformen skriver i dagens Kronik.

På papiret er skolereformen fortsat det bedste, der er sket for folkeskolen i næsten 50 år. Nu gælder det bare om, at skolens parter arbejder tæt sammen om at føre papirtankerne ud i livet.”

Far har tidlige skrevet om den samvittighed (måske har han endda kaldt den dårlig) der ramte den erhvervsaktive fader, da han stoppede sin barselsorlov og sendte en 11 måneder gammel baby i vuggestue med en arbejdsuge, der ramte 37 timer. Altså det samme timeantal som hans datter, der på det tidspunkt gik i 3 klasse havde. Godt nok havde hun fri fra skole KL 13, men blev på skolen i en “fritidstilbud” indtil hun blev hentet hende ved 16.00 tiden. Nu går hun i øvrigt i 7 klasse, er blevet reformeret og har fået nyt skema, hvor det kun er torsdagen der slutter kl 16.00 de andre dage kan hun fra kl 15.15  gå ud i byen eller til nogle af sine mange fritidsaktiviteter.

læs også Er heldags vuggestue længere end heldagsskole?

Som så mange andre familier (eller i hvert fald nogle) vil vi i den lille valbyfamilie gerne være sammen og forældrene er i den priviligerede klasse, hvor vi i et vist omfang kan planlægge egen arbejdstid, så det er sjældent den 3 årlige bliver hentet efter 15.30 og det er han vist meget godt tilfreds med, men hans to store søskende synes vist det er alt for tidligt at komme hjem, men de har jo heller aldrig været vant til andet…..folkeskolereform eller ej…..

Ude på den anden side af Valby bakke er det faktisk lykkedes at få familielivet til at hænge sammen efter reformationen, hvor ungerne stadig har en masse fritidsaktiviteter (både organiserede og det uorganiserede) og vi har dagligt fælles måltider og samvær om aftenen, men selvfølgelig savner familien lektielæsningen i de sene aftentimer, for den glæde har folkeskolereformen med sine lektiecafeer berøvet os alle.

Vi kender ham sikker alle sammen. Eller vi kender ėn af dem. Den slags MÆND som synes deres latrinære vaner er så interessante, at de skal underholde familien eller den nærmeste omgangskreds med det og gerne over middagsbord. Vi kender sikker en far, bedstefar, svigerfar eller onkel der absolut må fortælle om den seneste flyder og dimensionerne af den. Eller om dengang på den tyske autostrada hvor han fik rasermave på et motorvejstoilet, hvor der kun var pedallokum og den malende beskrivelse han kan lave af hvor stort nedslaget var og ømheden af den tømte tarm da der udvikledes en hærmoride at at opholde sig forlænge på tønden eller….jo vi kender sikkert alle mindst ėn. (hvis mænd i faderens omgangskreds skulle føle sig ramt, af denne beskrivelse er det helt utilsigtet Red.)

Ham kom Far til at tænke på, da vi indlogerede familien på et af de pænere hoteller i Vela Luka i Kroatien. På værelset var der nemlig et badeværelse/toilet kun med vægge af glas. I Farsunivers er vi ikke i tvivl, at det er en mand der har designet det og at det er den slags mand der delagtiggør sin omgangskreds i sine toiletvaner. Denne maskuline designer han fundet den ultimative udgave og sikret at det blev en familiebegivenhed med ham selv i centrum, når han skal stort.

Design har en ret afgørende indsflydelse på hvordan vi agerer i hverdagen og i Farsunivers er vi ikke i tvivl om at mange (mænd) ville have nydt denne fokus og udnyttet det mange gange dagligt.

Far fik forstoppelsen (og vil udelade flere detaljer, men er selvfølgelig parat til at underholde om det ved middagsborden, hvis det er det der skal til for at styrke sin maskulinitet Red.)

I valbyfamilien har vi holdt lang ferie og  man bliver jo ikke nødvendigvis klogere af at holde fri. En ting har det maskuline overhoved dog måtte tage til efterretning, nemlig at det patrikalske familiemønster er brudt. En aften, da han satte maden på bordet i den lille feriehytte efter et par timer i det 50 grader varme køkken, spøgte han over for den 3årige om at det var Far der bestemte, så han skulle bare rette ind. Den 13 årige pubertetspige kiggede alvorligt på den skælmske far og sagde irettesættende “Michel, det kan godt være det var sådan i gammeldags familier, men hos os er det altså Mor det bestemmer”

I konsekvens af den nedbrydende udtalelse overvejer den knækkede fader at købe nu t-shirt.

“Jeg synes alle små børn skulle sidde i fængsel” sagde forbryderen i Ramasjang Mysteriet “men det skal den nye regering nok snart få gjort noget ved” sluttede Richart Thomsen alias Christian Gintberg, da DR forleden startede sommer Cirkus Summarum for alle de helt små børn (og os forældre)

Det er så fantastisk fascinerende når en statslig public service institution som Danmarks Radio tør gå mod strømmen og være politisk ukorrekt i en tid, hvor der ellers ikke er højt til grænsebommen og meget korte armslængder i de politiske habitter.

DR har lavet et fantastisk univers rettet mod de mindste RAMASJANG. Det findes både som broadcast i en tv kanal, der sender hele døgnet (godt nok er sendefladen fra kl. 20.00 til 6.00 fyldt op med alle de børnepopulærer værter der ligger og sover, men det kan man nu også slå nogle timer ihjel med, hvor det er fuld konkurrencedygtigt med DR’s hovedkanaler)

Ramasjang universet består også af en fantastisk hjemmeside, den mest veludviklede app med spil, film og hvad et barn på under 7 nu kan begærer. Det hele er fyldt op af fysisk merchandise, spil og idolplakater. Dette sidste sikrer så DR en ikke ubetydelig indtægt ud over licensen, vidner Fars konto om.

Ud over dette har de forskellige figurer også en lang række optrædener rundt om i landet. Det hele kulminerer med sommer Cirkus Summarum, hvor de alle optræder i et cirkus telt på turné rundt om i landet. Fantastisk professionelt i alle facetter og bare rigtig sjovt, for både store og små.

Den 3årige i det lille valbyhjem er fan af Onkel Reje, som er den mest politisk ukorrekte figur i universet. Han bøvser, prutter, bander, ryger pibe, spiser bussemænd, sætter ild i håret, er grov ved sin ven og sikkert en hel masse mere. Normalt så tænker man, at der nok er et eller andet dybere pædagogisk sigte med karakteren, men efter efter Mor en dag hørte manden bag blev selv hun overbevist om at det er der ikke, og på trods af det synes hun stadig pruttesangen er sjov!

Onkel Reje gør det bare fordi han selv synes det er sjovt, og det er måske årsagen til hans succes. Manden bag synes det er lige så sjov som de små uskyldige væsner og det smitter.

Den opmærksomme læser vil kunne se at på den 3åriges værelse er ikke kun politisk ukorrekte idolplakater, men også litteratur af tvivlsom karakter, hvor der optræder negerdrenge.

Onkel Reje tog da også godt imod Valbyfamilien i Cirkus Summarum med fortælling om, at han lige havde været i Tjernobyl, hvorefter en flok muterede kropsstore osterejer kom ind i manegen og dansede med ham. Derefter præsenterede han den atomreaktor han havde haft med hjem og som…..ja man skulle have været der for at få det fulde udbytte, men sjovt var det og bare så grinagtigt politisk ukorrekt at man ikke andet end kan tro, at der kommer sunde unger af det, når det bliver udsat for sådan en dosis. Men hvad mon salig Erhard Jakobsen ville have sagt…..

Når nu man er på ekskusion i det politisk ukorrekte landskab, kan man ligeså godt tanke op med en af de gastronomisk mest tvivlsomme produkter der er fremkommet; Hapsdog. (Faderen forfinede smagsløg tåler ikke sådanne produkter, hvilket brugen af ordet Hapsdog vidner om, da det pågældende produkt ikke har heddet sådan siden han gik i gymnasiet for en menneskealder siden. Et moderne menneske kalder det en Fransk Hotdog RED) Ligeså professionelle DR er til at skabe indhold i manegen, er det elendige til logistikken omkring. Tvivlsom mad og ekstrem lange køer præger både cirkusplads og koncerthus (ville den utålmodige fader lige indskyde)

Far havde taget svigermor med til folkemøde (rettelig burde det nok udtrykkes Svigermor havde sørget for at Far.... da hun både sad bag rattet, strøg hans skjorte (hendes datter kunne tage ved lære) og passede alle hans unger, men det er svært foreneligt med maskulin identitet at indrømme. Red.)

Så Far havde taget svigermor med til Folkemøde og på tredie dagen var svigermor opstanden til Allinge og sluppet løs på egen hånd i det politiske kræmmermarked. I sin evige nysgerrige søgen faldt hun ind på Odsherreds demokratiske eksperimentarium.

Det var også et af de mere fristende steder at falde ind, for her så indbydende ud og man kunne deltage. Kommunen havde nemlig givet en flok helt unge mennesker lov at bygge et nyt demokrati. Så de udfordrede både form og indhold i den demokratiske debat.

Et af elementerne var, at deltagerne selv kunne udtrykke demokrati i det kreative værksted. Svigermor valgte at gå ombord i en klump ler.

Da der kom en ansigtsform ud af det og det blev udstyret med fire ører, spurgte lederen af værksteddet ind til hvorfor?

“Fordi jeg synes det vigtigste i et demokrati er at lytte” sagde svigermor til den unge mand, som smilede og sagde “sjovt i går havde vi debat med Michel Steen-Hansen, som sagde lige det modsatte. Han fremhævede at det vigtigste i demokrati var at snakke……”

Svigermor grinede og sagde “ja det er så min svigersøn, så det skulle ikke undre mig at han skulle mene det modsatte”

Faderen kan da heller ikke benægte han havde sagt sådan til de unge mennesker, ganske vist i en anden sammenhæng, men jo han havde fremhæver talen som et vigtigt element, dog havde han ikke haft sin svigermor i tankerne da han sagde det.

Den talende fader havde nemlig deltaget, da de åbnede eksperimentariet og var indbudt til at deltage i sofadialog, hvor de inviterede meningsdannere ind til dialog i en halv times tid. Der havde han siddet i sofaen med et par unge piger omgivet af værksted og kreative folk. Dialogen handlede om demokrati, plads for samtale, udfordringer for demokrati, grundlov og biblioteker som rum for det hele.

Her blev spurgt hvad det vigtigste i demokratiet var og til det sagde han “umiddelbart ville jeg sige at lytte, men i denne valgkampstid tror jeg nok jeg vil sige at det vigtigste er at tale, eller SAMtale på den der gensidige måde, specielt efter at have deltage i jeres samtale. Både at sige fra og til. Set i lyset af at under to procent er medlem af et parti og de fleste bare sidder hjemme i sofaen og siger til TV det er fandeme også for dårligt mens de samtidig sviner på facebook, så tror jeg nok jeg vil anbefale den demokratiske samtale. Og samtale kræver at man lytter, men specielt at man selv byder ind og deltager. Ellers kommer man jo ikke videre eller opnår fælles resultater og så ku det jo lige så godt være duel mellem to statsministerkandidater og det kommer der jo ikke en fælles forståelse ud af”

Eller det var sådan faderen huskede det og det var han såmænd nok ikke uenig med svigermor om, men han sagde det ikke for det er jo med at holde på formerne.

Normalt forsøger svigermor at undgå, at lægge hovedet på bloggen i #Farsunivers, men denne gang slipper hun ikke.

Far er iøvrigt slet ikke uenig i at det er en vigtig egenskab at kunne lytte, men oplever det nu primært som et teoretisk udtryk fra svigermoderen, i hvert fald mangler der nok en skarp tunge for at fuldende kunstværket

Når nu familiens tur til Bornholm ikke kan aflyses, så er det dejligt svigermor kan indtage fruens plads og tage med Far i sommerhus de næste fem dage…. sådan bliver den paralyserede fader ved at med hypnotisk at gentage for sig selv. Læs hvordan han er havnet i den situation….

I år blev folkemødet pludselig til noget helt andet end planlagt, da hende Helle udskrev folketingsvalg. Det betød nemlig, at folketingsmedlemmerne meldte afbud én efter én, og kun Bertel Hader og de der hedder Kofoed deltager. Bertel fordi han har taget patent på ideen bag folkemødet og derfor er tvunget til at møde op. Kofødderne (ironisk udtryk som ikke skal opfattes racistisk  over for etniske minoriteter Red.) fordi kun de folketingskandidater der stiller op til folketinget på Bornholm deltager, alle de andre er naturligt nok hjemme i deres egen valgkreds, hvor de kan få noget medieomtale over for de vælgerne, der kan stemme på dem. Folkemødet er nemlig blevet så stort at medierne ligesom på BORGEN kun fokuserer på top-politikerne, så de skal nok komme og holde én tale og inden de tager hjem til medierne igen. Der er nemlig heller ikke så mange journalister der har meldt deres ankomst i år, for de er “hjemme” for at dække valgkampen på borgen og i egne kredse.

Men så er der jo plads til FOLK i år.

Far har arbejdet med at omdanne en af de politiske debatter, hvor den evige Clement skulle have udfordret kulturminister og folketingsmedlemmer til en folkelig debat, hvor det er Folket vs. Clement og Kultureliten. I skrivende stund er han spændt på hvordan den udvikler sig.

Den erfarne Far har deltaget i folkemødet i alle fire år og er egentlig begejstret for denne store og efterhånden ret folkelige politikerfestival. Professionelt er han da også ret engageret i at skabe debatscenen Bibzonen.  Men også her kniber det med den politiske deltagelse, ja hvis man spøger ham helt privat og uden for referat, så er det et stykke tid siden de sidste ministre og folketingsmedlemmer har meldt afbud til alle debatter, men de taler de lige som alle de andre debattelte ikke så meget om.

Ikke at det gør så meget når man arbejder med folkebiblioteker, for der er folket jo netop i centrum og emnet er kultur, så debatteltet er stadig sprængfyldt med kultur, debat og oplevelser, nu er der bare ikke politikere til at afbryde de meningsfulde debatter.

Men han må dog nok indrømme, at de tre stort anlagte hoveddebatter er amputerede, når politikerne har meldt afbud. Men så er Folkemødet jo så visselig bemandet, at der er masser fra kultureliten der deltager og så kan de jo debattere med hinanden, sådan som de plejer at gære hjemme i København. Så der skal såmænd nok komme gang i debatterne og heldigvis er der rigtig mange kommunalpolitikere og det er jo trods alt dem der bestyrer langt den største del af de offentlige budgetter.

Sidste år var kulturministeren ikke på valg, så hun var en flittig og seriøs deltager på folkemødet

Folkemødet er også fis og ballade. Sidste år lavede Far kulturquiz Når ØL og kultur sætter dagsorden Her udklædt som DAD og mærkværdigvis gættede de deltagende hold det, de bestod af Tobias Trier, Musiker. Morten Hesseldahl, Direktør, Det Kgl Teater. Mathilde Falch, Musiker. Ayse Dudu Tepe, Vært, Radio 24/7. Jacob Morild, Skuespiller. Anne-Marie Meldgaard, Formand, Europanævnet.

Men efter måneders forberedelse, sidder den kulturelle fader alligevel tilbage med samme fornemmelse, som hvis man har arrangeret sit eget bryllup og det på dagen, så er svigermor der dukker op i stedet for ens udkårne. For det at skabe rammerne for en debat, hvis hele formål er at folket skal møde politikerne i en anderledes og fri debat under afslappede former, er jo lidt afgnavet, når politikerne udebliver .

I #farsunivers er den allegori særlig nærværende, for den udfordrede Fader er dobbelt ramt. Mor er folketingspolitiker og stiller op i det sydjyske, så hun har for lang tid siden meldt afbud, da hun flyttede hjem til sin kreds dog sine vælgere.

Se også En dag i politikerens liv, set fra den anden side

Men hendes afbud kom dog så sent, at den lille Valbyfamilie havde bestilt både rejse og sommerhus, så alle ungerne kunne komme med og lære lidt om politik på den folkelige måde. Det betød at tre unger havde fået fri fra børnehave og skole, og naturligt nok glæder sig, så det kunne jo ikke lige aflyses.

Så er det jo dejligt faderen er begavet med en beredvillig svigermor, som med det samme trådte til og sagde “jeg tager da bare med og så kan vi jo dele bord og børnevagter i de fem dage du skal afsted”.

Så nu skal Far i sommerhus med svigermor og tre unger i fem dage.

Den incitamentstruktur har så også haft den faglige effekt, at der pludselig er arrangeret en del debatter, som den meningsfulde fader bliver nødt til at deltage i. Så det er bare dejligt at den opofrende svigermor er hjemme i Gudhjem og kan passe ungerne mens faderen gør sig til i Allinge.

Faderen havde eller planlagt sådan med moderen, at der var tid til en enkelt fridag eller to, som skulle nydes i det bornholmske paradis, men syndefaldet kan hurtigt ramme den hovmodige og porten til paradis blive lukket

Mindstemand vil efter al sandsynlighed nyde paradiset fuldstændig lige som sidste år, hvor hans mormor og morfar også kom på besøg, mens Mor og Far arbejdede og sådan udvikles traditioner

I den lille politikerfamilie er vi i dag ramt af en dobbelt frihed, nemlig at Grundlovsdag falder samme med farsdag – det betyder feriedag i #Farsunivers og en tur til Mors jyske domicil, hvor hun har lavet valgkampsbase på det gamle pigekammer hos mor og far, som bor midt i valgkredsen. Det betyder så også at knægten skal besøge sin elskede morfar og mormor (aka Fars svigermor)

Men hvad laver sådan en Far så i den danske udkant (Ahhhhh at kalde Kolding udkant er fandeme noget københavneri Red.) på farsdag?

Da dagen som sagt falder sammen med Grundlovsdag har politikermor mere brug for en kameramand end en ægtemand og så er der jo kun et valg, for ham.

Den politisk intresserede læser kan følge kulminationen af kameraFaderens ansrengelser via livetransmisionen af fruens hovedgrundlovstale i Marielunds skoven kl 14.30 hvor VI (det er en flertalsform man anvender nå den ene bestemmer og den anden udfører Red.) transmiterer via Twitter og Periscope se her kl. 14.30

Klik og følg os 14.30

Altså ikke at den gamle teknologifetichist af en Far har noget imod at skulle afprøve nogle af de moderne formidlingsformer og bringe den smukke kones kontrafej og hendes humanistiske budskaber ud i æteren på de sociale netværk, men FARS dag er det vel ikke lige frem.

Den treårige var heldigvis ganske ubevidst om at det var grundlovsdag, så fra morgenstunden blev det råbt FARSDAG, så han kunne få afleveret de gaver der i en uge har ligget under storesøsters seng, og som han næsten ikke har fortalt sin far om.

Far blev derfor begavet med et oppusteligt kaste gris spil og specialfremstillede karameller, da det til knægtens store forundring er det eneste slik Far spiser.

Så en sød dag blev det da til. Den fik så en brat afslutning, da Mor bekendtgjorde at nu kørte hun og kameramanden til Husflidshuset i Rynkeby.

Far har jo stor forståelse for politikerfruens valgkamp og at det er fedt at kunne holde grundlovstale på 100 års dagen for kvinders valgret, men var alligevel en kende overrasket over at skulle til fyn, som ligger uden for konens valgkreds. Det kom han til at sige da turen begyndte og da den endte i de smukke omgivelser på midtfyn, var moderen så færdig med at belære faderen om #AtDetHandlerOmMennesker ikke om vælgere og at fællesskabet er en gensidig forpligtelse, samt at hun er landsformand for oplysningsforbundet FORA hvor det handler om fælleskab og oplysning. Således oplyst og bevist om ikke en anden gang at stille sådanne spørgsmål til en folketingsmand i valgkampsmode kunne kameramanden påbegynde sit arbejde.