Er det fra Mor? Spurgte den 5årige i #Farsunivers da Far bekendtgjorde brevet var fra Skat.
Så den modne samfundsstøtte måtte fortælle, at brevet var til den 15årige som nu også skulle betale til fællesskabet, så vi ikke behøver betale, hver gang vi skulle i børnehave og låne bøger og sådan at de der ikke havde råd også kunne.
Er det ikke smart?
“Øv nej, for så er jeg jo den eneste der ikke betaler skat” var den velopdragne knægts kommentar.
Hvad den 15årige så siger når hun kommer hjem fra arbejde, er en helt anden sag.
I nat kom familien hjem i Farsunivers fra en oplevelsesrig og afslappende sommerferie på den franske riviera. Allerede ved 8 tiden var der liv i den 17årige som råbte “de har lige ringet fra arbejdet og spurgt om jeg kunne komme på arbejde, er det ok?”
Forældrene kiggede indforstået på hinanden og signalerede en vis stolthed over, at den 17årige lagde så arbejdsomt ud, mens knægten fortsatte sin talestrøm om at “lederen har ringet og sagt de er så pressede, men det er godt nok underligt hun ved vi er hjemme, for egentlig er jeg jo først klar mandag når jeg kommer hjem fra Jylland, men der kan selvfølgelig være nogen der har set min snap fra lufthavnen og fortalt….Nå men er det ok, jeg ikke pakker ud og sorterer vasketøj?”
Mor kiggede kærligt på sin søn og sagde “selvfølgelig skat, Mor skal nok ordne det, når bare det er arbejde, så er det ok”
Knægten sagde storsmilende og usædvanlig morgenfrisk “tak” og gik ombord i morgenmaden.
Far lod roen indfinde sig og spurgte så indsmigrende “Skaaat, jeg bliver nok nødt til at arbejde nogle timer i formiddag, er det ok jeg ikke lige er med at pakke ud, købe ind og gøre rent?”
Det gav et ryk i Mor da hun kiggede op fra avisen med sit mest intense blik og åbnede munden, mens Far meget hurtigt forlod stuen, løb oven på og gik i gang med at pakke ud og sortere vasketøj og var glad for han ikke rigtig kunne skelne ordende Mors talestrøm, som summede i stuen.
“Far, hvorfor har du ikke lukket døren?” Spurgte den 5årige denne tidlige råkolde morgen. Det har jeg da også, svarede den søvndrukne fader, der efter det fælles camping-morgen-toilette, med andre mænd i camping habit og strømper i badesandaler, havde puttet sig under dynen, hvor temperaturen nåede over frysepunktet og den danske sommers gennemsnits-temperatur. “MEN hvorfor kan jeg så høre hvad alle de andre siger udenfor” svarede den 5årige, der er lige så uvant og famlende, som sit fædrende ophav, over for det campingliv som den etnisk jyske moder havde lokket de urbane drenge med på.
Mor vågnede da også med et overbærende smil, af Fars udbrud “for fanden hvor er du dum knægt, vi sover jo i telt, så væggen er lavet af det der tøj.” (Far plejer ellers hverken at bande eller kalde sit afkom for uintelligent, men det pludselige miljøskifte kan medføre en vis ustabilitet. Red.)
Helt sluppet de tillagte storbyvaner har Mor dog ikke og har således købt mælk med fra speltdistriktet eller mælk er det selvsagt ikke, for da Far er af landlig æt ved han mælk oprindeligt kommer ud af en ko, men Mor påstår, at det kan holde sig betydelig længere når man malker en Soja, og knægtens smagsløg har taget så meget skade af sin moders madvaner, at han synes det smager ligeså godt som mad fra McDonalds.
Far havde endnu engang fortrængt den rene kvindelogik, da han glad og ferieklar råbte “så er bilen pakket skat og jeg er klar” hvorpå Mor anstrængt med lav og meget tydelig diktion sagde “men vi skal jo lige have gjort rent”
Så Far fattede lige så stille støvsugeren, mens han tænkte på hvor stor pris naboen ville sætte på de rene gulve, når de skulle vande blomster og at han nok skulle støvsuge igen når de kom hjem og havde pakket ud.
Fish and chips var klart den største nyskabelse i Cirkus Summarum for madørene i #Farsunivers. I forestillingen lagde de fantastisk ud med Milles fortælling om at kærlighedskraften dog er den største og alle skulle kramme, men hun blev brat afbrudt af direktøren og bedt om at stoppe sin “politisk korrekthed og venstreorienteret hippiepis” og så var vi ligesom i gang med Public Service når det et bedst.
I Farsunivers er vi vilde med ramasjang og alle deres politisk ukorrekte karakterer som på den mest upædagogiske vis sætter vore værdier i relief, så vi lærer at sætte pris på dem uanset alder. Alle de figurer som også optræder i Cirkus Summarum, når det bliver sommer til alle de totalt udsolgte cirkusforestillinger. Og JA det er en konkurrent til det traditionelle cirkus, men der er nik en grund til at den professionelle helhed hos Summarum får ungerne til at vælge netop det cirkus til.
Vi har tidligere skrevet om universet og det at DR endnu engang skabt helhed i vores børns liv, og skabt et fælles referencepunkt for en generation, som vi ellers har dømt ude fordi de er digitalt indfødte. Men ungerne har en fællesshed og kan snakke MGP eller Cirkus Summarum når de mødes, på samme vis som Løkke og hans generation taler om Matador. Og selvom vores Statsministers fortrukne tv underholdning tilsyneladende stadig er den udmærkede danske serie , så er der jo andre der har opdaget, at der har en vis udvikling i mediebilledet og vores medievaner siden sidst i 70’erne, hvor den løb over skærmen første gang.
Det er det DR har fanget, når de skaber et univers som danner vore børn, sådan som de har gjort med Ramasjang og Cirkus Summarum. Men Ramasjang er meget mere end blot en broadcast kanal, som skaber kvalitets underholdning og identifikations på TV. Det er også en app, med masser af spil og læringselementer, en hel del fysiske bøger og spil, en del arrangementer med de kendte værter rund om i landet, en cirkusforestilling og en site på nettet. Men ud over det, så er det altså alt det som de sætter i gang hos ungerne i fællesskabet, når de er off og leger sammen i deres egne fællesskab.
For det er vel det, som public service handler om. At skabe den fælles fortælling, som fører til engagement og deltagelse. Det fælles der samler i et stadigt mere splittet samfund mellem dem der har, kan og vil og dem der ikke har, kan eller vil det samme.
Så tak til DR for endnu en fantastisk oplevelse, hvor den 5årige stadig hopper dansende rundt og fortæller om de abstrakte bobler som var temaet i årets cirkusforestilling. Den oplevelse af, at befinde sig i en generthedboble eller en surhedsboble og hvor vigtigt det et bryde ud af boblerne og det gør man bedst ved at tage del i fælleskabet.
Det er jo også hele temaet for Cirkus Summarum “Det er sjovt når alle er med” hvilket vel også kan betragtes som politisk ukorrekt i dagligdags politik. Men det kræver mod at lave Public Service hvis det skal favne fællesskabet.
I #Farsunivers har Mor været i køkkenet (og det er hun ganske ferm til, det er bare sjældent Far gir hende plads). Anledningen var at den 17årige skulle til Roskilde Festival og så skulle der jo laves mad så det lille pus kunne få fast føde med. Derfor forlod Far køkkenregionerne med bemærkning om curlingmødre og “når knægten kan finde ud af at drikke bajere i en uge, så kan han vel også selv sørge for mad, dengang Far var ung og på Roskilde da….”
Den moderne moder ved at der er betydelig forskel på at tage til fremmede lande for at købe billig sprut og øl i forhold til den uoverstigelige opgave det er for en teenager, selv at skulle sørge for indtag af fast føde, så her er Mors sunde mad til en uge på Roskilde
Men den forstandige Mor lod Fars minder og manglende omsorg for den lille teenagedreng overhørig, mens hun hjalp med indkøb, pakning og catering til hele ugen, inden hun satte bilen i gear så hun kunne hente og bringe knægt, kammerater og den vældige oppakning ud på dyreskuepladsen og tilbage igen, når det begyndte at regne eller de unge mennesker lige skulle hjem i bad eller have varmen under den moderlige vinge.
Far har i ugens løb til gengæld fået vabler på tungen i indæt sammenbidthed for ikke at løber over med fordomme om ungdommen i dag, men har dog fundet meningsfælder fra andre modne roskildefarere uden for hjemmets trygge curlingbane.
Men måske forveksler Far naturlig moderlig omsorg, med fordommene om overbeskyttende curlingforæædre skabt af en mediehype i de sociale mediers ekkokamre.
Som Information konkluderer i dag så har folkestemningen hele ugen (endnu en gang) “bandet og svovlet over curlingforældre. Sagen handler denne gange om Roskilde Festival, der har modtaget en håndfuld vrede Facebook-beskeder fra forældre, der klager over, at festivallogistikken og det våde vejr er for hårdt for deres børn. »De er våde og frysende, og det er bare ikke i orden!,« skrev en. Og så brød helvede løs.”
I den kontekst må den aldrende patriark i Farsunivers, jo også erkende, at hans ægteviv trods alt har været noget længere nede i behovspyramiden end de (FIRE!!! eller i hvert fald ret få, som det vist efterfølgende viste sig) mødre der havde skrevet om teltpladsernes manglende orden på Roskilde Festivalens Facebookside.
Folkekirkens Nødhjælp udsendte en ironisk video, der opfordrede alle til at donere penge til ’ofrene’ ved at sende en SMS med ‘Curling’ til 1911 – videoen er blevet set knap to millioner gange.
Så det var ikke kun Far, men hele Danmark, der buhede af de dumme curlingforældre, men som Information videre skriver, så forsøgte professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Dion Sommer samtidig at mane til besindighed.
»Der er intet empirisk belæg for det,« sagde han til Jyllands-Posten. »Jeg har undersøgt 4.500 danske forældre med børn og spurgt til deres opdragelsespraksis og omsorg, og andelen af overbeskyttende curlingforældre var nede i promiller. Så det er et fantom.«
Men ingen lyttede. De havde alt for travlt med at vise verden, hvor afslappet de selv tog forældrerollen – det gøres nemlig bedst ved at skælde ud på noget, som slet ikke findes: curlingforældrefantomet.
Men folkestemningen retter sin forargelse imod det forkerte. Den største udfordring for den moderne børneopdragelse kommer nemlig ikke fra overpylrede forældre – den kommer fra det konkurrenceprægede præstationssamfund.
»Samfundet er blevet mere krævende, barskt og råt i forhold til vores små børn,« sagde Dion Sommer til Jyllands-Posten. »Alle kommuner har en agenda om tidlig læringsstyring og test fra småbarnsalderen, og så har vi en testskole, som man aldrig har set lignende.«
Så som alt andet handler det måske om, at verden ikke er helt så sort-hvid som den ofte fremstilles i medierne og forstærkes på de sociale medier (og i Farsunivers), proportionerne er at der findes curlingforældre og de unge måske ikke er så hårdføre som da Far var ung, men de unge klarer sig jo ude i virkeligheden, selvom Mor giver dem mad med. I #farsunivers landede det hele også på lykkeligste vis ved at den 17 årige ringende efter sin Mor, da det hele var ved at regne væk om fredagen, så Mors bekymring om det lille pus skulle overleve kunne få ro, den 17årige havde fået en på opleveren og Far undlod at fortælle om at den gang han tog på festival, så blev han der altså til musikken stoppede om søndagen, også selvom det regnede (eller måske kom han til at nævne det en enkelt gang, men han var jo heller ikke taget afsted en uge i forvejen for at ligge i kø, for at komme til at stå i kø)
For som den 17 årige på et tidligt stadie af forberedelserne med at lave lister, arkitektegne lejeren og planlægge logistik af de store mængder flyttegods der skulle med sagde så “kan jeg nok ikke bruge dine råd til så meget, for jeg tror du tog til Ros for at høre musik”
Far kom til at flashe lidt grøn mad på Instagram i aftes, og straks blev han opsøgt af en god bekymret ven, med en nødration af proteinrige melorme og fårekyllinger. Det vakte appetit hos den femårige – og kvalme hos Mor.
Da Far landede i #Farsunivers efter en uge ude i verden, var det en lise for Far at gå ud i den lille urbane Valbyhave og plukke urter til de fredagsfisk Mor havde købt.
Grøn identitesskabelse på instagram
Far skaber sig helt ligesom de andre unge, så der var ikke plukket mange urter før de røg på Instagram for lige som at styrke den grønne identitet, og det gør man jo bedst med en story på insta.
En ting den SoMe bevidste Far måske ikke have været så opæksom på, var at han også styrkede sin pluralistiske kønsidentitet.
I hvertfald kom der i aftenens løb hurtigt kommentar om ikke drengene manglede lidt protein, tilknyttet et billede af bøffer på grill og en komentar om at hans Mor også altid elskede at dele blomsterfoto.
Det Far troede var et venskabeligt drilleri (mobning!) på de sociale medier viste sig her til morgen at være en oprigtig bekymring. Så den gode ven dukkede op med et maskuling proteinboost til de udhungrede drenge i Farsunivers.
Proterinrige melorme og fårekyllinger i nødration, så de mandlige hormoner kan blomstre i farsunivers
Far synes nu iøvrigt slet ikke at hans mad var specielt proteinforladt, men måske er han han ikke helt så maskulin
Meunierestegt rødspættefilet, grønne #asparges & Sauce Mousselin, en håndfuld friske ærter, lammefjordsgulerødder vendt i olivenolie og stødt koriander toppet med #strandkarse-majo, & havens urter #simpleCooking i #Farsunivers #CitronVerbena #løvstikke #timian i blomst og lidt #dild til de nye etniske kartofter fra #Samsø
Farsdag bød på invitation til romantisk frokost med fruen (godt efter at have været udsat for grundlovstale om at det er 102 år siden at tyende og vist også kvinder fik stemmeret)
Men pludselig ændrede den 5årige planer, hvilke fik store konsekvenser for forældrendes romantiske planer. Knægten skulle nemlig have været på besøg hos en kammerat hele dagen, men desværre måtte han kammeraten aflyse.
Derfor måtte forældrens skumle planer også ændres og noget måtte ske. Valget stod mellem Middelaldermarked med voldsomme ridderslåskampe eller Børnefestibal med en masse kulturelt udfordrende musiske oplevelser.
Det var en megasvært valg for den lille knægt, som genetisk er disponeret for valgvanskeligheder, som søn af en Far der helst ikle vil gå glip af noget og en radikal Mor, der bedst træffer valg der ender på måske.
Men det blev nu alligevel Mor der skar igennem, da hun sagde “der er bare kanonmange mennesker til Børnefestibal og Far slår nok bare nogen af speltkvinderne ihjel igen”
Det synes Far var en lidt voldsom udmelding, men så opridsede Mor lige oplevelsen og Fars reaktion sidst de var til børnefestibal i speltdistriktet, så nu skal valbyfamilien til Middelalderfestival og slås med riddere.
For da Far først fik ihukommet oplevelsen med speltkvinderne på Børnefestibal, var han ikke utilbøjelig til at give Mor ret i at Fars slåskampe ville blive større i selskab med speltkusserne på Østerbro end med de asatroende nationalistiske ridderne i Valby. Læs her hvorfor…
Far krabbede sig forsigtigt frem til scenen på BørnefestiBal og prikkede den velplejede modne speltmor, som stod helt foran på skulderen og spurgte om ikke hun kunne sætte sig ned. Hun vendte sig med et let smil på læben og rystede hovedet. Far sagde lidt mere bestemt til hende; “men der mindst er 50 børn som ikke kan se bag dig, når du står op” men blev mødt med denne attitude…læs mere om den oplevelse her
Dagen startede ellers så smagfuldt, hvor Mor og unger havde begavet Far med alle hans fortrukne fødevarer
En ny undersøgelse viser, at det som oftes er mænd, der står for rengøring af toilet og badeværelser i private hjem (1) i Danmark. Det menes at det netop er denne udvikling, der har medført en række revolutionerende teknologiske nybrud i rengøringsmetoderne af netop disse vådrumsarealer.
Fruen blev begavet med denne yderst effektive rengørings artefakt, som Far var helt sikker på ville rationalisere rengøringen i villaens vådrum, samtidig med den ville forbedre indeklima og ikke mindst duft.
Farsunivers er der en selvforståelse af at være first mover og er derfor også hoppet med på bølgen. Gadget freak faderen havde store forventninger til investeringen i det nye system CLEAN – home fragrance som stillede en betydelig rationalisering af vådrumsrengøringen i sigte. Den effektivitetshungrende fader havde på bedste maskuline vis ikke fået læst hele produktsbeskrivelsen eller brugsanvisningen i gennem og burde måske nok have været på vagt for et produkt, der købes gennem nicehair.dk – men fordelene synes så åbenlyse, at det bare måtte prøves.
Investeringen var begrænset, da hele rengøringsproduktionapparatet inklusiv beholder og det duftende rengøringsmiddel kunne fås for under 400 kr. og der tilsyneladende ville være til et års drift.
Installationen var nem og kunne foretages væsentlig hurtigere end den lørdagshovedrengøring, som Mor Far havde forhandlet sig frem til var livsnødvendig hver lørdag. Den kunne foretages unde brug af værktøj, og var nærmest designet, så en kvinde af Mors kaliber ville kunne foretage den uden maskulin hjælp, men det tænkte Far ikke der var grund til at nævne i første omgang, men blot have i erindring når den skulle skiftes ud.
Så efter 15 minutter havde Far klaret lørdagsrengøringen og måtte bukke sig for reklamerne, for hele badeværelset duftede betydelig bedre end når Far havde været igang med lørdags knofedt i timevis.
Det nye nye system CLEAN – home fragrance rengøringssystem, som på under et kvarter var installeret og klar til brug.
Derfor var Far måske også temmelig overrasket, da Mors aggressive stemme pludselig aggressivt gjaldede gennem det weekendstille hus, med spørgsmålet “Skulle du ikke have gjort rent på badeværelset” for det synes han jo han havde gjort.
Men sådan er det nok med innovation og det at være firstmover, der er nogen der skal gå foran og de bliver ikke altid anerkendt i deres samtid, og måske er også det kønsbestemt.
(1)Undersøgelsen er en rundspørge foretaget i uge 21 blandt en god ven af far og viser at både han og Far er dem der primært står for rengøring af vådrumsarealerne i hjemmet – se mere
En ofte tilbagevendende tema i et forældreskab er vigtigheden af et fælles afsæt, så ungerne ikke spiller Mor og Far ud mod hinanden. Fredag hentede Far den 5årige rigtig tidligt i børnehaven, sådan at han med god samvittighed kunne lade familien alene hjemme mens han selv drog til gallafest ad den røde løber, helt som aftalt med Mor, men….
På børnehavens legeplads kom knægten glædesstrålende stormende imod Far og kastede sig i armene på ham, mens hans nye yndlingspædagog hastigt fuldte med. Hun smilede til den cykelsvedige Far i solskinnet, og med et skælmsk blik i øjnene spurgte hun den lille, mens hun stadig holdt Fars blik i sit “Hvad skal du ha at spise i aften Vitus?”
“McDonalds” råbte den uskyldige, men til tider let manipulerbare dreng. Hvorpå den drilagtige pædagog, stadig med blikket fæstnet på Far, men nu med det store smil på spørger “og hvor skal du spise det henne Vitus?”
“I sofaen foran fjernsynet” jublede den lettere miljøskade dreng. Hvorpå pædagogen med et grin spurgte “og hvad skal far?” Og mens hun bukkede sammen af grin svarede den lille “til fest”. Hun rettede sig op og sagde med blink i øjet “ja man hører jo og og andet, men I må ha en god aften og weekend”
Det kan da nok være knægten og Far havde en del at snakke om, mens de cyklede en omvej hjem for at købe fredagsslik. For knægten ved jo egentlig godt, at man ikke spiser i sofaen og slet ikke foran et tændt tv. Han ved også at McDonalds er en yankee imperialistisk firma, som har et helt andet forhold til at fælde regnskov og skattebetaling end Far og sidst men ikke mindst, så spiser familien ikke mad, som ingen har gjort sig umagen for at lave (for ikke at tale om kalorier, kunstig smag, fedme, sundhed og mættende fedtsyre og bløde slatne pomfritter)
Så Far og knægt var klar på ideologien, da de kom hjem til Mor og de store søskende. Men det var Mor så også. ..
Så mens Mor kørte på drive in lavede Far en lille pasta ret til sig selv, som han sad ved det dertil indrettede SPISEbord, for Mor havde forregnet sig, da hun udspekuleret planlagde fredagsmiddagen uden Far. Så der sad han, da resten af familien kom hjem og kastede sig i sofaen, mens Far tænkte lidt over hvordan man danner sine børn. Han sagde dog ingenting, for han havde jo fået udgangapas helt alene på en fredag og det var der jo ingen grund til at sætte på spil.
