At blive presset ind i et patrikalsk familiemønster af kvinder #MeToo lex #bilvask & #julesmåkagebagning

Den gang før Far mødte Mor var han en teoretisk velfunderet feminist med en bæredygtig livsform, en sund skepsis over for privatbilismen, uhæmmet højtidsforbrug og stigmatiserende kønsroller. Han må dog nok erkende at tingene ændrer form, når først praksis udfordrer teorien.

Far sidder i bilen og opdager pludselig, at han nynner en gammel Margueritte Viby sang “Før vi fik bil” mens han lader tankerne flyve. Anledningen til den bevidsthedsovertagelse er, at han sidder i bilen i en vaskehal, hvor han og de andre Valby-mænd bruger søndag formiddag, før de skal på genbrugen. Det starter en længere erindringsrejse til dengang før han mødte mor, og boede midt i storbyen uden både kørerkort, bil eller trang til at bruge søndagen på kanten af småt brandbart.

jul 2017

På rejsen ad memory lane ser han Mor for sig, som står hjemme i det varme køkken, mens hun hygger og julebager med ungerne. Far ryster billederne af sig og ser sig omkring. Der får han øje på blikkende hos alle de andre mænd, der bare udstråler “vig bort og lad mig i fred, for koner børn og julebag”

En djævelsk tanke opstår hos det patriakalske familieoverhoved, for måske er det sorg de udstråler, fordi konerne har trængt dem ud i bilerne, ind i vaskehaller og rundt på genbrugspladser hver søndag. Det som så kulminerer på en første søndag i advent, og sætter sig spor i de nedbøjede mænd, hvor kulden bider og tankerne om børn og koner som symbiotisk bager julestemning kun forstærker frostsprængninger i fingre, tær og lange næser, mens industistøvsugerens brummens i stemmer med “før vi fik bil” og bjældeklang. For hvem har egentlig bestemt at det er dem der står ude i kulden?

jul 2017 2I sin tankerække vender den aldrende Far helt tilbage til dengang han havde barsel, og oprettede #Farsunivers for at få flere til at indse fornuften i, at mænd også tager del i opdragelsen af de helt små børn og derfor starter med at engagere sig i dem og tager barselsorlov. Den gang var han ude i powerfulde argumentationer om at man burde etablere en fædrebarsel, og oplevede at både mænd og kvinder argumenterede voldsomt mod ideen. Også selvom ideen var et helt frit valg, men at man tildelte henholdsvis mænd og kvinder en vis del af orloven, og hvis de ikke ønskede at bruge den, så kunne de lade være. Helt lige som det er med den ferie vi optjener på vores arbejdsplads.

Læs også #Farsbarsel 66 – lad os øremærke ferien til familien

Dengang var de retorisk mest voldsomme modstandere mødrene, specielt når Far kom til at pippe på deres enemærker som Baby.dk og det fik har til at spørge på #Farsbarsel 30 – Vil mænd bare ikke være sammen med ders børn?

Den samme tanke kom til ham, da han ser alle de nedbøjede mænd foran vaskehallen. Men pludselig går det op for ham, at det jo nok er kvinderne der har skabt virkeligheden, sådan som også Fars blev til “Skat vasker du ikke lige bilen, når du alligevel skal på genbrugspladsen, så slår jeg lige noget dej op”

Hvem trak mon det lange strå i den fordeling?

jul 2017 3

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvis det var De Radikale der havde lavet Big Brother

Efter Mor endnu engang er indtrådt i Folketinget, er opmærksomheden omkring Radikale Venstre vokset en del i Farsunivers. Det er også baggrunden for at vi har sat os for at undersøge, hvordan mon Big Brother havde set ud, hvis det var de radikale der havde produceret det. Og vi har også fundet svaret….

Læs også Nedfaren til svigermors julebord og opfaren

radikale2Der er sikkert mange mennesker der husker tv-showet , hvor en gruppe mennesker, konstant overvåget af kameraer og mikrofoner, er indespærret i et hus i 100 dage. Efterhånden stemmes deltagerne hjem af seerne, og den, der er tilbage, vinder en pengepræmie. I en radikal udgave er der sikkert hverken mulighed for at stemme nogen hjem, eller mulighed for pengepræmier.  Men du kan selv se hvad der er på spil her i de næste 41 timer i en radikal valgstemning, som sendes på Facebook og sikkert mange andre magenta farvede steder på det dybe internet.

Skal Far og den 5årige, så se big brother i den politiske speltudgave? Nej de skal såmænd på  Frilandsmuseet og opleve Charles Dickens herlige klassiker “Et Juleeventyr“, om den gamle gnier, der ikke forstår sig på julehygge.  At valget faldt ud til Dickens fordel er mest fordi Far meget bedre kan identificere sig med Scrooge, end moderne tv-koncepter på de sociale medier, sådan som der sikkert vil være rigtig mange af de andre gamle mænd der vil kommenterer konceptet i de kommende dage. 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Konsekvensen af den etniske maskering forstærkes af de sociale medier

Farsunivers er ofte etnisk udfordret, hvilket primært går ud over de mindste og lettest påvirkelige individer i familien. Det afspejler sig i at de både udsættes for tvangspåklædning, sproglig indoktrinering og det hele forstærkes tilsyneladende af de sociale medier.

Efterårsferien er over Farsunivers. Det betyder svigermortid, og da Mor er af anden etniske oprindelse, betyder det en forlægning af residenset til det sydlige Jylland.

Mor og unger var sendt i forvejen, da Far havde uopsætlige opgaver, der desværre forhindrede ham i et længere ophold hos svigermor. Det valg viste sig at have store konsekvenser for den lille families danskhed. For allerede ved ankomsten blev knægten af de etnisk fremmede bedsteforældre tilsyneladende med det samme påtvunget en etnisk hovedbeklædning, som åbenbart stadig er lovligt på de kanter.

En tydelig beklemt 5årig efter at være tvinget i den etniske klædedragt af de ældste i familien

En tydelig beklemt 5årig efter at være tvunget i den etniske klædedragt af sine minoritets bedsteforældre.

Da Far senere ankom til den etniske udmark i det sydvestlige, blev han således mødt af sin maskerede lille søn. Faderen blev noget forfærdet over at se sin søn iklædt denne etniske hovedbeklædning, mens han levende forestillende sig de ritualer sønnen havde været udsat for og de langsigtede skader det kunne forvolde.

Far bestemte sig for, at tage tyren ved hornene og straks at afprøve påvirkningsfaktoren af den etniske opdragelsestur den 5årige havde været udsat for hos sine bedsteforældre.

Så Far spurgte knægten om han var klar over hvad der stod på hans hat.

“Ja der står Mojn”

“Ok” svarede Faderen og spurgte videre, med behersket stemmeleje, om han vidste hvad det betød.

“Ja det betyder farvel, for det siger Naja Münster altid i sine film på Youtube”.

Pludselig gik hele konspirationen op for den danske Far. Så han måtte stoppe op i et stille og eftertænktsomt hjørne, for lige at få orden på alle sine fordomme.

Det var noget af en chokerende oplevelse, at opleve sit afkom blive sprogligt og kulturelt tilrette på den vis, med en sproglig radikalisering til følge. At den etniske tvangspåklædning, og dens undertrykkende elementer blev understøtte af de etniske minoriteters propaganda spredt på de sociale medier, oven i købet frembragt af uskyldigt udseende børnebloggere. Tænkt sig at myndigheder og regering bare lader stå til.

Det fik Far til at overveje om han skal straffe den 5årige for, at hans bedsteforældre påtvinger ham at gå i etniske klæder og så i øvrigt forbyde ham at bruge internettet, så han kan lære det…..altså bare for at være politisk korrekt og i sync med de liberale værdier det danske samfund bygger på.

læs også “Jaaa en ninja” råbte den 5årige efter en burka

Men Far er nået til den erkendelse at straf og forbud, nok ikke er vejen frem, hvis knægten skal blive et dannet menneske, som naturligt kan deltage i alle livets aspekter. Der er nok ikke nogen vej uden om, at han må gå i kamp med svigermor og den etniske påvirkning, og ellers gå i dialog med knægten og selv være med til at give ham nogle sunde værdier. Og de værdier som skal til for at danne et barn til at træffe frie valg, bygger vist hverken på straf eller forbud, så mon ikke vi forsat oplever knægten med kasket, mens han ser på sine yndlings v-bloggere  – mojn

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Mon IKEA ved hvad de gør ved mænds ferie

I #Farsunivers har Mor og de tre unger efterårsferie, så i dag glædede Far sig til at tage lidt tidlig fri og eftermiddagshygge med familien.

Men han havde ikke taget højde for IKEA og pigerne, der som det mest naturlige bruger hele feriedage på ikke kun at æde kødboller, men også fragte div kasser hjem. Kasser der indeholder små enkeltdele, som skal samles efter et sindrigt og altid nyskabt skruesystem, opfundet af IKEA.

Så den trætte Far, blev tvunget ud i at korrigere sin opfattelse af feriehygge med familien, da han blev mødt af de forventningsfulde IKEA kasser.

IKEAs overraskelseskasse til den arbejdssomme fader

IKEAs overraskelseskasse til den arbejdssomme fader

Han blødte som vanligt hurtigt op, specielt da han så, at alle stykkerne var til et bord til den 15åriges , for selvfølgelig skulle hun da ha en skrivebord, skolearbejdet skal jo understøttes.

Et par timer, adskillige bandeord og en læringsproces ud i nye skruer senere, kunne den stolte Far så betragte sit svendestykke.

Et enkelt bandeord mere undslap ham, og panden rynkedes, før han  til sidst brød ud i grin over sin egen godtroenhed.

Selvfølgelig var det ikke et skrivebord pigerne i farsunivers havde investeret i, men noget helt andet og helt uundværligt for en teenagepige.

Hollywood makeup spejl, som jo er meget mere nødvendigt end et skrivebord på en teenage piges værelse

Hollywood makeup spejl, som jo er meget mere nødvendigt end et skrivebord på en teenage piges værelse

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

“Jaaa en ninja” råbte den 5årige efter en burka

“Jaaa en ninja” råbte den 5årige da han læste morgenavis. Så Far måtte fortælle om Niqab og det undertrykkende i at kvinder tvinges til at gå med dem, og vi derfor laver en lov der straffer kvinderne, hvis de går med dem.

ninja

Det forstod han ikke noget som helst af, så han får nok ikke nogen stor politisk karriere. I #Farsunivers undlod vi behændigt at italesætte #burkaforbud som #maskeringsforbud for at undgå en diskussion om aflysning af #halloween

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Går ind i lokalpolitik, for børnenes skyld

Den udløsende faktor til at jeg har valgt at gå ind i lokalpolitik, er jo nok fruens genindtræden i Folketinget. Men efter 15 år som partiløs, og uden at have været valgt til nogle parlamentariske forsamlinger, kunne jeg pludselig mærke ekkoet af de mange taler jeg havde holdt under mottoet “nogen burde gøre noget og pludselig gik det op for mig, at nogen var mig”.  Så med det klingende i øret og med lokalvalget lige om hjørnet, trav jeg beslutningen, i sidste øjeblik og har nu indledt valgkampen. Det er der flere årsager til, som uddybes her. 

Som mand har det maskuline overhoved i Farsunivers hele tiden været smertelig bevidst om, hvillen udfordring det er at være i et ægteskab, hvor den feminine part har det mest præstigefyldte arbejde. Således har han i en årrække arbejdet med at tilpasse sin patriarkalske ånd til det faktum, at fruen var med blandt de 179 medlemmer af nationens styrende organ FOLKETINGET.

Derfor var det nok også en maskulin lettelse, da fruen efter sidste valg ikke længere var på tinge. Hele familien havde næste indordnet sig efter denne nye naturorden, og den naturlige kønsbalance var næsten fundet, da Mor pludselig meddelte sin genindtræden i landets øverste styre.

Mens Mor indtog sin plads på tinge som  “vikaren fra himlen” måtte Far igen afpudse sin nyvundne maskuline fjedreham og igen indtage andenpladsen i hjemme. Det var måske nok den væsentligste årsag til at Far besluttede at gå aktivt ind i valgkampen til lokalvalget.

LÆS OGSÅ En politikergemal er nr. 2, men der må være en kant #JeSuisHenrik

Det hele startede egentligt med at Far  sidste år ikke kunne komme til forældremøde i børnehaven. Det var netop det forældremøde, hvor der var valg til bestyrelsen, og det skulle vise sig at være et fatalt fraværd, for inden det første bestyrelsesmøde blev indkaldt, var han næstformand. Far har tidligere fundet vejen ud af lokalpolitik, men må også erkende at vejen ind lokalpolitik er mangfoldig.

Det tænkte han ikke over, da han sidste år fik en messenger besked om det var ok, at han blev foreslået som suppleant til børnehavebestyrelsen af en af de andre fædre i børnehaven, og bare skrev ok.

Far havde egentlig troet sig sikker, nu da han ikke var mødt op, og havde jo en vis erfaring i valgprocedurer efter sine 13 år som byrådsmedlem. Men det var jo mange år siden, og selvom han ret bevidst havde holdt sig ude af det “parlamentariske” demokrati siden skal der ikke altid så meget til at give blod på tanden.

Om det er afgørende for at kønsesamsætningen til forældremøde på Stjernestuen , er kommet til at se sådan lader vi være usagt. Men det kan man læse mere om her - Mon selfiestænger kunne få flere mødre til at deltage i børnehavens forældresamarbejde?

Om det er afgørende for at kønsesamsætningen til forældremøde på Stjernestuen , er kommet til at se sådan lader vi være usagt. Men det kan man læse mere om her – Mon selfiestænger kunne få flere mødre til at deltage i børnehavens forældresamarbejde?

Det viste sig nemlig, at mødrene i bestyrelsen havde for vane at mødes på en kaffebar, ugen før det egentlige bestyrelsesmøde, for lige som at snakke om ALT. Og allerede inden dette førførste møde, var der en mor der udtrådte af bestyrelsen, og så måtte Far træde til og bruge en aften til at snakke om ALT på en kaffebar. Men det betød også at nu var der to fædre valgt til forældrebestyrelsen, og hvad var så mere naturligt, end at de blev valgt som formand og næstformand, hvorefter de straks afskaffede de ellers hyggelige kaffebarsførmøder og gik direkte til det konstituerende bestyrelsesmøde.

Det er alt sammen et år siden nu, og mange ord er løbet i ørene siden Fars første bestyrelsesmøde, så nu er tiden igen inde til et forældremøde med valg til bestyrelse. Så for lige som at sætte prikken forslog Far, at der blev lavet en rigtig valgkamp, da den kvindelige institutionsleder luftede sin bekymring, for om der ville melde sig nok kandidater.

De fleste i bestyrelsen opfattede nok Fars forslag om valgkamp, som en maskulin distancering til de helt nærværende udfordringer i børnenes verden. Så formand og leder var nok en kende overrasket, da de fik tilsendt valgplakater fra Far et par dage efter.

Far har lavet valgplakater til valget og synes egentlig de er faldet ret moderne ud i et lidt klassisk look.

Far har lavet valgplakater til valget og synes egentlig de er faldet ret moderne ud i et lidt klassisk look.

Men nu var formanden jo også en mand, så han stod ikke tilbage for udfordringen, så efter kort tid, var der valgplakater oppe på væggen i daginstutionen, og forhåbentligt vil de utraditionelle metoder i en børnehavevalgkamp trække endnu flere forældre til.

Skulle nogen møde op kun for at vælte formanden og næstformanden, fordi de synes der er kommet for meget mandehørm i bestyrelsesarbejdet, ja så bliver de nok skuffede, for de er valgt for to år, men i Politik gælder alle kneb har far læst af en kvinde.

Væggen i børnehaven med hele tre valgplakater.

Væggen i børnehaven med hele tre valgplakater.

Det hele startede med at Far synes det var en lidt kedeligt pædagogdesign der prægede børnehavens opslag, så han forsøgte sig med at peppe den lidt op

Det hele startede med at Far synes det var en lidt kedeligt pædagogdesign ,der prægede børnehavens opslag, så han forsøgte sig med at peppe den lidt op og så var valgkampen lige som skudt igang.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Kan man sige “fy for helvede” til sine børns mad?

I #Farsunivers forsøger vi at opdrage vore efterkommere til at gøre sig umage i alle livet forhold. Således også når det kommer til indtag af fødevarer. Derfor har vi også udviklet et dogme om man ikke må sige ad til mad, når noget har gjort sig umage med at tilberede det (hidtil har eneste uenighed været i forhold til McDonalds som Far, i modsætning til Mor, godt mener man må sige ad til, fordi de ikke lever op til dogmet)

Derfor var det noget af en overraskelse da Far ved middagstid på denne solrige søndag, modtog en SMS fra sin ægteviede med teksten ” Fy for helvede” om den ret som den 5årige havde gjort sig rigtig umagen med at tilberede helt fra bunden og lige havde sendt et foto af til hende.

Den maskuline og fotogene ret, hun på den måde nedgjorde, havde den ældste og yngste i familien brugt hele formiddagen på at tilberede. Startende med at male hvede og spelt til mel, sådan som man nu engang gør i den vesterbrokreative del af sydhavnen.

20170924_155127

Det blandede de så med vand og salt, det formede de så til et godt dansk fladbrød, hvorefter de brændte det over bål, sådan som man nu bager brød i en storby, når man skal være i et med sig selv og naturen.

20170924_155338

Og så var drengende klar til at møde Bug Amok og smøre hjemmelavet tomatsalsa og rå løg på, inden de ristede melorme og græshopper toppede retten.

20170924_155450Det var så her Mors noget desillusionerende SMS gjorde sit indtog, for selvfølgelig delte de glade drenge deres anstrengelser med Mor, når nu de havde gjort sig umagen.

Spørgsmålet er nu om det har sat så store ar i sjælen hos knægten, at han har mistet lysten til at lave mad med Far eller endnu være, opgivet at gøre sig umagen.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Nak og æd en 5årige med brombær

Den 5årige i Farsunivers har fået DR’s stremningstjeneste ind under huden. Den er jo også nem, intuitiv og teknisk tilgængelig, sådan som man kan forvente af en public service station, ikke for at sige noget positivt om DR, da vi er helt opmærksomme på det er politisk ukorrekt.

I Farsunivers kan vi blot konstatere at det har den konsekvens, at den 5årige i weekenden når han må se “skærm”, lister sig tidligt ned og streamer sit nye yndlings program “Nak og æd” med Nicolaj Kirk.

Så tidlig lørdag morges kom han bombende op ad trappen efter at have set “Nak & Æd Sæson 5 Afsnit 6 – en alligator i Florida”  og vækkede sine søvnige forældre.

Heldigvis skulle Far ikke på alligatorjagt, men blot ud og plukke brombær til de pandekager Nicolaj havde lært mindstemand at lave via TV. Far fik dog overtalt knægten til at gøre det på komfuret i stedet for over bål, med argumentet at de så kunne få pandekager hurtigere.

Men lige et øjeblik, denne tidlige lørdag morgen, kunne den søvnige gamle mand pludselig forstå modstanden mod frit tilgængelig public service, som både inspirerer, lærer og giver virkelyst til selv at deltage for selv de mindste.

Knægten kunne så ikke lide det færdige resultat, men det gled dog ned med masser af Nutella som han har lært at kende på de reklamefinansierede kanaler…..

pandekager

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Far “jeg håber ikke bilerne bliver billigere….” en 5årig politiske logik

“Far, håber ikke bilerne bliver billigere” sagde den 5årige eftertænksomt, mens han spiste morgenmad med sit fædrene ophav forleden morgen, mens P1 morgen underholdt med finanslovsforslag på livet løs.

“Hvorfor dog ikke?” spurgte den gamle miljøforkæmper forventningsfuldt. “Fordi så skal du arbejde endnu mere” svarede den 5årige gammelklogt, mens han lagde ansigtet i sørgmodige folder og klippede videre på dages opfindelse.

Men hvor fanden kom den mærkværdige logik fra, tænkte den uopmærksomme fader, som ikke helt havde hørt, hvad radioen kværnede om spinddoktorenes udlægning af fortræffelighederderne ved deres egne forslag.

Men ved en skærpet opmærksomhed og lidt avislæsning gik det op for Far, at knægten bare havde udlagt moderne politik, som betyder at hvis man sænker afgiften på luksusbiler, så vil folk arbejde mere.

Far forsikrede den 5årige om at de ikke skulle have ny bil og at han absolut heller ikke ville arbejde længere af at bilerne blev billigere, måske tværtimod, mens han tænkte det var godt, han ikke også skulle forklare den femårige om at “Når spindoktorenes cherrypicking ikke virker peger de fingre af de kritiske medier” som han skulle fortælle om i arbejdssammenhæng til de voksne senere på dagen

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Når nu de der teenagere så gerne vil

“Altså kl 9 om aftenen, i et kapel på en kirkegård? Men sagde I ikke at var en tur i teatret?” Spurgte den 15årige med et forundret og lidende udtryk i ansigtet.

“Jo det er jo det vi siger” var de dannede forældres vedholdende påstand.

Ok, det er måske en lidt alternativ opsætning, og det er måske lidt sent på en skoledag, men hvad gør man ikke for at vise en anden virkelighed end den på Youtube.

Håber så ikke virkeligheden skræmmer den 15årige alt for meget, omend hendes ansigtsudtryk kunne antyde noget andet. (Nej det kan ikke dokumenteres for “DU FOTOGRAFERER MIG BARE IKKE OG DU TAGGER MIG BARE ALDRIG” er et uomgængeligt mantra i Farsunivers)

Stykket er godt nok i et kapel på Vestrekirkegård, men tilgengæld er det den nemt tilgængelige

MARIA STUART

Hvor publikum er indkaldt som tribunal i denne radikale nyfortolkning af Schillers drama: alle kneb gælder i kampen mellem Elizabeth I og Maria Stuart, og gennem improviseret jazz gør hver dronnings musikalske spejlbillede deres for at påvirke aftenens udfald. Hvem får din stemme?

Så nu er den lille valbyfamilie på vej i teatret eller natkirke eller domstol eller bare familiehygge. Når nu de der teenagere så gerne vil ha en på opleveren…..

http://www.sydhavnteater.dk/forestillinger/maria-stuart/

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar