FarsUnivers

Da jeg cyklede hjem i går eftermiddag begik jeg en klassisk cyklistfejl, som ofte fører til ulykker. Jeg overholdt færdselsloven!

I går  kørte ad Vigerslev Vej i moderat tempo og kunne se der var gult lys i trafikfyret forude, derfor skænkede jeg farten og holdt helt stille foran den lyskurven som var skiftet til rødt. Pludselig sagde det knald og en bagfrakommende maskulin cyklist bankede ind i mig. Jeg vendte mig og sagde højt og en kende bestemt til ham “der er rødt” hvortil han svarede “ku ikke se du ville stoppe”.

Ahhhhh tænkte jeg og hvæsede “ja men der er RØDT..” og han svarede “men jeg kørte stærkt” og jeg hæver stemmen og råbte “ja men det var gult før det blev rødt” han kigger uforstående på mig, så jeg slutter vores samtale med lavmælt men tydeligt og bestemt, at sige til ham “jamen så undskyld du kørte ind i mig” og tænkte, at det da var godt han ikke var i bil.

Jeg synes nemlig der er en mærkbar ændring i folks trafikvaner. Ikke kun de københavnske cyklister tror færdselsloven er vejledende og kun til for at andre ikke skal genere dem, en del af dem er tilsyneladende også blevet billister. I hvert fald er det næste dagligt jeg ser biler, busser og lastbiler som lige tror de kan nå over, selvom der er rødt for dem, og andre begyndt at køre og gå.

Derfor har jeg også ladet mig inspirerer af den 12 årige som siger man ikke skal gå over en fodgængerovergang for grønt – i hvert fald ikke før man har konstateret at bilerne holder stillet. Hendes første erfaring med denne fodgængerovergang Folehaven på vej til skole var nemlig en lastbil som ikke mente det røde lys gjaldt for ham. Gudskelov var den 12 årige mere kvik end han og holdt tilbage.

Så nu gør jeg det. Starter min kampagne “Pas på jeg kører efter reglerne” – et af elementerne er vimpler man kan spænde bag på bagagebæreren med tekster “Pas på jeg holder for rødt” eller “Pas på  jeg kigger mig tilbage før jeg overhaler”.

Jeg ved at det er gammeldags, sådan bare at rette ind over for fællesskabet fastsatte regler, hvis de ikke lige passer i min individueller livsstil. Jeg kan godt se det er spild af tid sådan at holde for rødt lys hvis man har travlt. Men det kan altså også have konsekvenser ikke at gøre det kære cyklist – billist.

For snart mange år siden lovede Far sig selv, at han ikke mere skulle lave aktiv partipolitik, men valget mellem politisk landsmøde og arbejdsweekend i vuggestuen har fået han til at genoverveje den beslutning.

Det hele tog sin begyndelse for en måneds tid siden, da der blev hængt en seddel op i vuggestuen. Den indeholdt en masse linjer hvor man kunne påføre sit afkoms navn og ud for det skrive antal deltagere på.

Overskriften på sedlen var ARBEJDSWEEKEND og sjovt nok var der efter et par uger stadig ingen fra distrikt 2500 overskud, der havde skrevet sig på. Det gjorde Far sig morsom på bekostning af derhjemme over morgenbordet; hvilket blot blev besvaret med et hævet øjenbryn fra Mor og et blik som Far kun kunne tolke som “DU ku’ jo også være den første der skrev dig på, DU floskelmager som slynger om dig med bedrevidende bonmot som nogen burde gøre noget og pludselig gik det op for mit, at nogen det var mig.”

Det er nok en pædagog, der har udviklet konceptet at invitere børn og forældre til arbejdsweekend, hvor de i fællesskab maler gulv – det kan resultere i nogle ret farverige unger – bemærk den unge mand i baggrunden med fingrene i dåsen, som slegter sin far på.

Så da det et par morgner efter var blevet Fars tur til at afleverede knægten tænkte Far “jeg må hellere skrive os på og få det i kalenderen” for sådan et Morblik kan jo tynge enhver ægtemand.

Der var heldigvis et par andre der havde skrevet sig på, så bekymringen om en hel formiddag kun omgivet af pædagoger kunne gøres til skamme.

Da ugen gik på held og den lille Valbyfamilie blev samlet over aftensbordet, spurgte Mor “har du fået skrevet OS på til arbejdsweekend i vuggestuen” og der kunne en forudseende Far glad meddele, at det havde han skam, med bemærkning om at det jo ligesom var en borgerpligt også at udvise samfundssind på mikroplan. “Ja” sagde Mor “det er jeg glad for du synes, for jeg skal jo til landsmøde den weekend”

Meens drengende tog ansvar i Vuggestuen og malede dagen grøn, tog Mor det globale ansvar og malede verden lilla med den den brede pensel, men det skal der jo også være nogen til – og rummelighed skal der under alle omstændigheder til. Foto @RohlChristopher

Far smilede blot og fandt sin allermest positive attitude frem til projektion på ydersiden, tømte glasset, mens han  tænkte at tanker gudskelov var toldfri. Og lige der var det så, at han overvejede om ikke det var betimeligt at gå ind i aktiv partipolitik, så der kunne bruges nogle weekender på at være med til at skabe en bedre verden på makroplan – mens han manede billeder frem af hvilken type mennesker, der ville bruge sin weekend med at male en vuggestue.

Far slog det hen, for han havde engang for snart mange år siden lovet sig selv at han havde aftjent sin værnepligt ud i aktiv partipolitik og det at bruge al sin fritid sammen med frelste partisoldater. Og måske var det netop i vuggestuen, man mødte mennesker med vid og potentiale til at skabe en bedre og foranderlig verden, fordi man her ikke er låst fast i egen selvforherligelse og maniske fjendebilleder over for anderledes tænkene – Åhhh tænkte Far, “jeg lyder som en egocentrisk indre coach i med speciale i bulshit positiv tænkning der ville finde det naturligt at bruge sige Gennem visualisering og positiv tænkning kan man have en bevidst indflydelse på sin egen udvikling og finde ressourcer i åben omgang med andre mennesker, der må for fanden da være en gylden middelvej

Far bestemte sig til bare at accepterer sin skæbne, når nu han var kommet til at skrive sig på listen og se hvad der skete. Bagefter kunne han jo bare køre hjem og få den øl, han synes hørte til en arbejdsweekend, men som med garanti ikke ville blive serveret i vuggestuen, selvom de første speltøl var kommet på markedet.

Da dagen oprandt, havde Far forud brugt al sin positive energi at tale konceptet op for sig selv og knægten. Så allerede fra den åle morgenstund kunne drengene mærke en vis spænding og blev lidt utålmodige, så da Mor kørte afsted på sin rejse ud i det politiske landskab, måtte drengene finde på noget indtil vuggestuen slog dørene op til arbejdslejeren.

Det blev til indkøb i det lokale supermarked, hvor Far var i flittig dialog med knægten om dagens aktiviteter for at give yderligere næring til den positive ånd. Den toåriges bidrag til samtalen var begrænset af hans ordforråd, hvor arbejdsweekend endnu ikke var konsulideret i sprogcentret. En ældre dame vendte sig derfor om mod drengene og sagde “Nu er jeg altså nysgerrig, hvad er det I skal?” hvilket knægten svarede på og Far oversatte til arbejdsweekend i vuggeren, hvorefter hun lagde hovedet på skrå og kiggede medlidende på dem og sagde med trist stemme “Og så på en fridag, nhååå…”

Så blev Far sgu sur – hun skulle da ikke stå der og nedgøre de planlagte aktiviteter. Så han måtte belære hende om, at det faktisk var en god ide at forældrene tog del i deres børns institutioner og mødte personalet på andre primisser end blot hente/bringe situationer, at det styrkede fællesskabet og skabte en forståelse for, at det ikke bare er et servicesamfund vi lever i, men et velfærdssamfund, hvor det handler om  fællesskab og forståelse, ja faktisk er det en del af demokratiet – og så kan det jo også være hyggeligt at gøre noget sammen.

Den gamle dame kiggede lidt betuttet på far og sagde “ja det kan der selvfølgelig være noget om” mens hun skyndte sig væk

Det blev faktisk også hyggeligt, far fik brudt nogle fordomme og knyttet nogle nye bånd. Knægten udfoldet sine kreative evner ud i fingermaling og Far fik styrket sit samfundssind.

Det er vel egentlig også det der er drivkraften i livet og i samfundet, at vi på mange planer tager del og løfter det vi nu kan – og så må Far og hans maskulinitet jo deale med, at det endnu engang er ham der måtte tage det nære ansvar og Mor der tegner de store linier, der skal nemlig være nogen til det hele.

Da far så at den eneste arbejdsopgave der var tilbage til ham, var at vaske alle panelerne i hele vuggestuen, overvejede han lige endnu engang om hans maskulinitet ikke ville trives bedre på et politisk landsmøde. Men med tanke på hvilke tre partier der holdt landsmøde denne weekend, ville det nok ikke være en farbar vej. Efter et forgæves forsøg på at male opgaverne over med hvid maling påførte han sig derfor den positive attitude og tænkte, det nok er lige som en marathon, det føles rart….bagefter og jeg har øl hjemme i kølseksbat.

Og lige en lille reklame for en bog jeg glæder mig utrolig meget til at gå ombord i.

Efter en uge, hvor Mor har organiseret både gymnastik, fodbold og biograftur som Far og knægt skulle være de udførende på, må Far erkende at kvinder bare er bedre til at organiserer.

Man høre det jo egentlig tit, at kvinder bare er bedre til at organisere. Ofte fra kvinder som lige ryster ærmerne for kort, slår med nakken og slår fast at kvinder qua deres talent i at tage sig af småbørn har opøvet evner ud i at multitaske og sørge for at hente unger, købe ind og madlavning, samtidig med at de organiserer hjemmet og ungernes fritidsaktiviteter. Mens de hovedrystende konstaterer at manden er som en vaskemaskine, der kun kan køre et program ad gangen, og derfor kun har fokus på en ting af gangen og det er så oven i købet sjældent det rigtige. Underforstået en overskudsmor, ved hvad der skal til for at få det lykkelige liv, som sådan nogle snøftende kan pointerer med et bedredevidende blik i sammenklemte øjne. Ohh jo Far har mødt en del af disse frelse furier og ind i mellem også forsøgt at tage kampen op spørge; hvor god en tøjvask man får ud at at kører alle programmer på en gang eller fortælle, at han aldrig har mødt en kvinde der kan føre en meningsfuld samtale, samtidig med de udfører nogle fornuftige arbejdsopgaver og at det måske var deres egen skyld, at de står med alle opgaverne sammen med de små børn, fordi de rent faktisk forhindrede deres mænd i at ta ansvar og måske endda ikke vil lade ham ta barsel, fordi overskudsmor nu engang ved bedst

Det er Far aldrig sluppet godt afsted med, andet end da han i tidligere tider holdt en del foredrag om ligestilling og opnåede en dejlig befriende afstand til disse kvinder, når han fornemmede deres afstandstagen mens han var på scenen.

Men Far er blevet ældre og måske endda klogere. Således har Mor på et par uger fået ham overbevist om at kvinder bare er bedre til at organisere på ovenstående primisser.

Det hele tog sin begyndelse for nogle uger siden da Mor italesatte at nu skulle den 2 årige også snart til at dyrke noget organiseret idræt, hvilket så hurtigt viste sig ikke kun at være idræt med sport på et rimelig højt plan. I valbyhjemmet er det nemlig Mor der er sportsfreak, i hvert fald på tilskuerplan.

Far har altid haft en sund og naturlig skepsis over for hvad overdræven fysisk udfoldelse i overorganiserede former kan udvikle sig til og i øvrigt medfører af dannelsestab, og han har da heller aldrig været medlem af en idrætforening.

Men Mors organisatoriske talent skulle hurtigt vise sig. Den intetanende knægt blev derfor hurtigt tilmeldt Tummlingernes elitegymnastikhold for under 3 årige. Det foregik tirsdag eftermiddag og som om det ikke skulle være nok, så meddelte Mor også at knægten var tilmeldt Smølfe Fodbold for under 3 årige i Fremmad Valby.

Fars skepsis overfor knægtens fragtalisering med fodbold er ikke blevet mindre efter at have bosat sig i Valby så tæt på kommunegrænsen, at han næsten kan kigge ud på vestegnen

Den tirsdag den lille skulle starte til gymnastik om eftermiddagen, meddelte Mor så at hun var lidt ophængt så hun forventede det var Far der tog del i den såkaldte Mor/Barn gymnastik. Det gjorde Far og søn så…..og deler glad og gerne ud af den oplevelse, det vil sige knægten var ikke ligefrem glad ved situationen, men når nu Mor siger det.

Fodbold som det spilles med en kvindelig træner

I ugens løb blev det så en aften efter den unge sportsmands sengetid tid til at evaluere knægtens sportslige præstationer og konklusionen blev også der, “når nu Mor siger det” og i øvrigt er så god til at organiserer det hele ind i en travl hverdag, så fortsætter vi med den aktivitet. Derfor øjnede Far lys, da han opdagede at fodboldskolingen for den 2 årige lå lørdag formiddag, for så var det jo nok den sportsglade der skulle gå til det sammen med knægten.

Far nåede imidlertid ikke at udtale det, da Mor sad med PC og åben kalender for at organisere ikke blot eget liv, men hele familiens og sagde “jamen det er jo fint, så kan du ta ham med til Fodbold, mens jeg er til frisør og har du iøvrigt set der er Buster børne filmsfestival, så ku I jo tage i cinemateket på søndag, når Mor skal til møde”

Far må nok give sig og erkende at  kvinder bare er meget bedre til at organisere.

Nu kan drengene så bare se frem hvilken film de skal se til Buster filmfestival, for Mor har jo nok allerede organiseret, hvad det Far og søn skal.

For et stykke tid siden skrev Far, at han ikke længere ville skifte ble, fordi det var nedbrydende for maskuliniteten, hvilket der var fundet bevis for i lufthavnen i Paris. Ja at det er en trussel mon hele samfundsordenen, hvis mænd begynder at beskæftige sig med med kvinderelaterede opgaver som bleskift eller pasning af småbørn.

Ud over de røde numser og ikke mindst blusende kinder i de ægteskabelige genvordigheder det kan give, at en Far træffe en sådan beslutning så er datagrundlaget der ligger til grund for beslutningen nok lige i underkanten, når den kun bygger på et enkelt pigtogram (siger Mor. red.)

Farsunivers har derfor været opmærksom på andre eksempler og endnu engang været ude i Europa i eftersøgningen og har således samlet et noget større datagrundlag i forhold til, hvilke opgaver der er kvindeopgaver og hvilke der eventuelt kan løses af en mand.

Endnu engang har det vist sig pinefuldt bevisthedsudvidende og potentielt fordomsnedbrydende at få for meget viden og adgang til for meget information. Denne gang blev Far i Zurich lufthavn udsat for en skilt på herretoilettet der viste bleskifterum, mens der ikke var noget på det nærmeste dametoilet (i øvrigt er “dametoilet” etymologisk et af det eneste tilbageværende ord, hvor man kan sige dame uden at blive opfattet som patriakalsk Red.)

Zurich lufthavns herretoilet, hvor mænd næstens opfordres til bleskift

I #farsunivers har vi tidligere beskæftiget os med hvad der kan ske, hvis først det bliver naturligt for mænd at tage sig af små børn og de opgaver der følger med. Det kan jo virke nedbrydende for samfundsordnen. Eksempler er der masser af, hvad kunne der f.eks. ikke ske hvis mænd pludselig tog mere af barselsorloven, end de 7% som de gør i Danmark i dag.

Hvis der f.eks. var politisk overmod til at få gennemført en øremærkning af barselorloven, sådan at en lille del var forbeholdt fædre, så ville det hurtigt vise sig, hvilke fatale konsekvenser det ville få (men nu er Danmark gudskelov ikke udstyret med politikere, der kunne finde på at gennemfører sådanne tiltag og der er jo stort forskel på at foreslå og vedtage. Red)

En utopi som professor i økonomi  Nina Smith har beskrevet vil føre til “mere ligestilling på arbejdsmarkedet i forhold til både løn og stillinger, er at sikre en mere lige fordeling af barselsorloven. For det er der, det hele starter. Vi skal begynde at leve på en anden måde i familierne, så kvinder og mænd tager mere lige ansvar for familien, for det gør de ikke i praksis i dag.”

Så man skal nok passe på med sådanne tiltag og mændene bør nok stadig tage sig i agt for at deltage i bleskiftning. I Farsunivers blev vi i hvert fald bekræftet i fordommene om hvad maskulin bleskift kan fører til, da vi i samme lufthavn fandt dette tidskrift, som jo tydeligt viser hvad der kan ske når mænd overtager de kvindelige domæner. Så kommer der en modreaktion og kvinderne overtager de historisk tilkæmpede maskuline roller.Skulle dette schweiziske eksempel ikke være en tilstrækkelig advarsel, kan man blive bekræftet i risikoen fra dette svenske eksempel, der stod at læse i Politiken i går, og som jo tydeligt viser hvilke fatale konsekvenser det kan få, hvis man ikke holder sig til egne kønsbestemte domæner.

Mandag afsluttes ramadanen. Nogle steder fejres det med eidfest, Inger Støjberg fejrede det med en kronik om muslimer og i mit hjem bliver det festligholdt til stegt flæsk. På mit køkkenbord lå nemlig en pakke skivet brystflæsk fra en gris i morges. Det var min kone der havde taget mad op af fryseren. Om årsagen til valget af kød var forventning om at termometeret runder de 30 grader ved jeg ikke. Men jeg tror det er fordi hun er etnisk jyde og derfor havde forestillet sig at vi i på denne dag skulle indtage stegt flæsk med persillesovs.

Men det skulle vi ikke eller det synes jeg ikke vi skulle. Men hvordan forklare man sin jyde kone, at her i Valby spiser man altså ikke stegt flæsk med persillesovs midt i en hedebølge.

Overvejede om det ville overbevise min kone at citerer Inger Støjbergs kronik fra Berlingske og gøre orderne til mine “I Danmark kan man leve, som man vil, men man kan ikke lave samfundets grundlæggende principper om, og det er vel ikke for meget forlangt, at man indretter sig efter det samfund, som man er blevet en del af” eller om det ville blive opfattet lidt for konfliktsøgende og alligevel ende med jeg skulle spise stegt flæsk med persillesovs

Hvordan håndterer man så en sådan konfliktfund situation. Jeg kunne vælge at lægge flæsket i fryseren igen og sige nix kære kristne jyde, sådan gør vi ikke i Valby, men jeg valgte i stedet at sakke med hende om det. En ligeværdig dialog, hvor vi i dansk tradition optog en demokratisk samtale og endte med at marinere flæsket og så får jeg lov at grille det. Egentlig nok et meget godt billede på hvordan vi løser de etniske og religiøse konflikter i vores hjem.

Det er også årsagen til at min søn er blevet døbt på trods af at jeg er ateist, men for hans fundamentalistisk kristne mor var det et uoverstigeligt svigt hvis han ikke blev velsignet ind i gudsrige og så løste vi det i ægte dansk tradition gennem en demokratisk dialog, som endte med et kompromis og vand i hovedet på knægten.

Egentlig skal jeg da heller ikke klage over den etniske og religiøse udfordring det er for mit liv, at jeg er flyttet sammen med en kristen jyde. Det har jo beriget mit liv på mange områder og medvirket til et mere stabilt hjem, med højere indkomst og harmonisk familieliv. Men det er ikke lutter idyl og de største konflikter opstår egentlig slet ikke af hverken det etniske eller religiøse, men fordi vi er politisk uenige, men også det løser vi i demokratisk dialog, omend vi ikke altid når kompromisset, men krydser forskelligt.

Men vi er enige om at det er vigtigt at man tager del i den demokratiske samtale og lever op til den demokratiske forpligtelse det er at leve i et demokratisk samfund, uanset om man er jyde eller sjællænder. Uanset om man er arbejdsløs uuddannelse ateist på Lolland, Jehovas vidne fra sydsjælland, indremissionær fra vestjylland, nynazist fra Helsingør eller muslim fra blokken ved siden af vores velbjergede villakvarter her i Valby. Jeg ved godt de ikke alle tager del i demokratiet og nogle endda vil et andet samfund, men jeg tror man gennem den danske tradition kan overbevise flertallet om at deltage, hvis man gør det gennem en ligeværdig demokratisk samtale. For hvad er demokrati værd hvis man ikke kan overbevise det store flertal om, at det er den rette styreform og skabe opbakningen gennem demokratiske værdier som demokratisk samtale.

Jeg er demokratifundamentalist og mener ikke man kan sætte spørgsmålstegn ved demokratiet. Heller ikke når jeg bliver udfordret af nogen som vil noget andet end jeg.

Svineflæsk i arabisk inspireret marinade

Derfor skal jeg have chilimarineret grillstegt flæsk i aften og skal nyde det med en kop cider, fordi min jydekone synes det er for varmt til at drikke noget så alkoholiseret som vin.

Det vil vi indtage mens vi snakker om hvordan vi indretter vores fælles liv på tværs af etnicitet og religion.

Det tror jeg vi får et meget bedre middag ud af end, hvis jeg nu havde smidt flæsket i fryseren og sagt til hende jyden, sådan spiser vi ikke i københavn under en hedebølge og belært hende med en demokratisk opsang ala den Støjberg giver til muslimer i dagen kronik. Jeg har lige forsøgt mig med at omskrive hendes kronikafslutning i jysk kontekst  og så ville det lyde som “I mine øjne er det at stille krav til mennesker, der kommer hertil, det samme som at vise respekt. For mennesker, som man tror på, stiller man forventninger til. Vi byder med andre ord nye mennesker velkommen i vort demokrati og til at blive en del af vores tillidskultur.

Derfor mener jeg, at vi i fremtiden i højere grad bør gøre det nemmere for dem, der traditionelt kan og vil integrere sig, at komme til Sjælland, mens det skal gøres vanskeligere for dem, der ikke har evnen og viljen. Derudover skal der igen stilles håndfaste krav om deltagelse

Hvis jeg – som jyde– var så heldig at være kommet til Sjællans som f.eks. familiesammenført, ville jeg tage for mig af demokratiet og frihedsrettighederne. Jeg ville dyrke min tro i en bevidsthed om, at jeg havde retten til det, og med en viden om, at jeg var beskyttet, så jeg kunne gøre det. Jeg ville gøre det i taknemmelighed over det frie samfund, som Danmark er.”

Jeg tror ikke jeg ville have haft en særlig god aften i familiens skød, hvis jeg belærte min kone eller for den sags skyld andre medborgere på den vis. Jeg synes vi skal stille krav til alle om demokratisk deltagelse og respekt for fælles værdier. Men jeg tror vi kommer galt afsted hvis vi siger det er jyderne eller muslimernes skyld, for der er mange årsager til at nogen vil noget andet end jeg og Inger Støjberg og det er en fælles udfordring, lad os løse den i en demokratisk og ligeværdig samtale.

Bon appetit til min hustru og Inger, samt alle jer andre muslimer og jyder

Vi ved det vel egentlig godt, at det med små børn og omsorg er en opgave for kvinder (se Skal vi overlade barsel til kvinder, de er jo vandt til det huslige).

Jeg synes i hvert fald godt man kan mærke den samfundsmæssige tendens, at det er kvinder der tager sig af små børn og følgeopgaver, hvilket jo bl.a. sporer sig i at kun 7 % af barselsorloven tages af mænd. Godt nok siger vi, at vi har ligestilling og når først meningsdannerne siger det, så har det en tendens til at blive til en sandhed i den offentlige debat. Derfor er der sikkert enkelte, der vil drage min påstand i tvivl. Men ser man f.eks. på fordelingen af hvem der står for hovedparten af bleskift i børnefamilierne er der en tydelig tendens til en kønsmæssig slagside. En ny undersøgelse foretaget af saintmichels research viser at i 2 ud af 3 familier foretages bleskift primært af moderen, hvor der ovenikøbet er ses en klar stigning i den feminine del af skiftningen afhængig af bleindholdes fækalieindhold. (Undersøgelsen er foretaget blandt 3 familier, hvor Far under en fugtig middag, har forspurgt mødrene om hvem der skiftede ble oftes. Med et så omfattende datagrundlag er Farsunivers selvfølgelig opmærksom på risikoen for at det bliver til en forsidehistorie) 

Sådan forholder det sig ikke i den lille Valbyfamilie, hvor det primært er en maskulin opgave at skifte ble ( I hvert fald når det italesættes retrospektivt af Far i farsunivers. Red)

Derfor har der måske også løbende været diskussioner om hvornår pottetræning kan påbegyndes, en konfliktfuld dialog, som Far har tabt til den læreuddannede Mor, som qua sin uddannelse “ved” at for tidlig pottetræning indgriber i den anale fase og derfor giver sår på sjælen… (det kan du læse om i en tidligere blog herunder) Måske derfor er bleskift derfor endt som en primær maskulin opgave i Valbyhjemmet også selvom Far synes det er noget lort.

Men nu skal det være slut. Farsunivers har være ude i Europa og fundet empiriske bevis  for at bleskift udelukkende er en opgave for kvinder. I Paris har Far fundet denne umiskendelige illustration, af hvilket køn der tager sig af hvilke opgaver. Da Mor erklærer sig som supereuropæer og beviset er fundet netop dér, så er der vist ikke meget diskussion om hvem der fremover skal stå for bleskiftet i valbyfamilien.

Skilt på vej ind på herretoilettet i Aéroport Paris-Charles de Gaulle, hvor der på kvindetoilettet hang et tilsvarende, hvor begge figurer havde kjole på.

Mor forslog at vi i lighed med sidste år holdt skærmfri, når vi drager ud i roamingland. Det betyder at vi i de næste 14 dage lukker ned for mobiler og alle de andre skærme vi er omgivet af til hverdag. I #Farsunivers er hele familien nemlig næsten konstant online, undtagen når vi spiser, for lige der er vi opmærksomme familiemennesker, også hvis det er journalister der ringer til Mor (som hovedregl Red.).

SåDan synes jeg egentlig også alle andre burde opfører sig når de spiser, men jeg må hellere overlade til andre at mene noget om det, selvom jeg nu egentlig også tror at alle har godt af en onlinepause ind i mellem, for lige at komme i sync med den fysiske verden. Derfor bakkede Far fuldstændig op om Mors skærmfri forslag

Nu sidder jeg i toget på vej til lufthavnen og tænker på om den sportsglade Mor har indset den fulde konsekvens af det skærmfriforslag for hendes indtag af WM finale og kongeetaper i Tour de France?

Så er vi ferieklar i #FarsUnivers – den to-årige har været det siden kl. 7.00, hvor han gik i feriemode på sofaen og satte Rasmus Klump på repeat på sin tablet i et par timer og råbte “NEEEJ” hvis vi nærmede os, men så var der da fred til at pakke kuffert og stryge skjorter.

NEEEEJJJ råbte den 2årige, hvis man nærmede sig ham og hans tablet med Rasmus Klump på eventyr

Far er også klar og har strøget ferieskjorter, og har valgt at pakke let, da familien skal flyve til Paris, hvor der venter en lejebil, hvorefter turen går til Normandiet. Derfor har han kun strøget 6 skjorter, men det blev hånligt bemærket af Mor, som mener gennemsnitsmanden ikke stryger ferieskjorter og at seks i hvert fald er over gennemsnit af danske mænds strøgne ferieskjorter.

Men helt ærlig, så synes Far det er meget naturligt, for han er føler sig ikke som en gennemsnitsmand og hun sætter jo pris på flippen, når først middagen skal indtages og så er han ret sikker på hun ikke kender gennemsnittet for hvor mange ferieskjorter mænd stryger.
Er der mon lavet statistik på det?

Fars 6 strøgne ferieskjorter, er det over gennemsnittet?

Far frygtede iøvrigt, at ungerne ville være overtrætte af at læse, se film om eller høre fortællinger om D-dag og Normandiet, allerede inden familien var draget af. Men den frygt blev gjort til skamme, da den 14 årige begejstret sagde “vi skal altså ind og se en kirkegård, når vi kommer derned”

Ja vi skal da se kirkegård …. god sommer til alle. Valbyfamilien vil holde skærmfri, som er et udtryk Mor fandt på i Roamingland sidste år

Om at lade sig tænde af at nyde nuet, i stedet for at blive indebrændt over, at der ikke er ild.

Sankt Hans aften og alene hjemme med den 2 årige og selvom han er fyr og flamme, fordi han skal have sin ynglingsmad, så sover han nok inden bålet blir tændt, men nu skal man jo ikke få tårer i øjnene af røgen, uden der er ild som man siger.

Mor er i hovedlandet og tale til sin menighed, eller rettere på Hotel Kolding Fjord og sætte fut i fejemøjet med en flammende båltale, men den må drengene herhjemme nok nøjes med at læse om i avisen.

Mere enkel og lækker opskrift på kalvelever findes ikke.
Vend kalveleveren i mel. Varm lidt olivenolie på en grillpande og tilsæt rosmarin og hvidløg. Steg sammen med leveren i 4 – 5 minutter. Hos os skal den helt være rosa, for vi drenge kan godt li blodet flyder.

Når nu mindstemand og den maskuline alderspresident er alene hjemme, så har de (meget mod Mors kræsne vilje) fået lov at bringer rå lever ind i huset og stege den for senere at indtage den. Så mens knægten og Far gik og stegte kalvelever med rosmarin, citron og i dagens anledning et par skiver råstegte kartofler, tænkte Far lidt over en bemærkning han fik forleden; “at du gider gå og lave så meget mad, når du bare er alene med den lille”.

Desværre nok ikke en helt atypisk bemærkning i forhold til, hvad mange udsætter deres børn for, når det kommer til den hurtige aftensmad i en travl hverdag eller på mange restautioner, når der står børnemenu på kortet. Men i Farsunivers handler det om, at gøre sig umagen også når man bare er alene med sine unger. At udtråle en værdi om at gøre sig umagen i alle livets forhold, og selvom det lyder lidt selvhøjtideligt, så kalder vi det dannelse og bekender os til det herude på valbybakke.

Bon appetit

Kalvelever som vor Mor aldrig ville lave den, og næppe heller metoden til indtagelse, men der er nydning ud over det hele.

Far har i øvrigt været udfordret af den lille på denne midsommerdag. Han har derfor måtte granske sin hjerne med om han er kommet til at sige en sætning der har indholdt ord som mormor, bål, heks eller Bloksbjerg. Knægten gentog nemlig konstant orderne “mormor” og “flyve” fra han kom hjem fra vuggestuen indtil Far fandt en dybere mening. Heldigvis var forklaringen en ganske anden end Fars fortalelser, det viste sig nemlig at være begrundet i, at hans elskede mormor havde givet ham en elektrisk sæbeboblepuster (hedder det mon det?) og da han fik den tav han. Så kunne Far også ånde lettet op, og være glad at han ikke i dag kunne beskyldes for at dæmonisere sin svigermor, hvilket da også ville være trist på sådan en højhellig Sankt Hans Aftens dag.

I #Farsunivers har vi på det seneste oplevet en form for nej-resistens hos den to årige knægt. Nu vil nogle sikkert sige  “ja sådan er det, han er kommet i trods alderen”, men Far ved nu nok bedre, det er alt sammen svigermors skyld.

Det hele startede for nogle uger siden, da Mor og Far skulle til London i en forlænget weekend. Det var konfirmationsgaven til den 14 årige, så det var kun konfirmanten  der skulle med, derfor have de altid beredvillige bedsteforældre tilbudt at passe den to-årige.

Knægten glædede sig og pludrede i dagevis, inden rejsen, kun om mormor og morfar. Der var da også lutter glæde at spore i hans sind, da Mor og Far drog afsted og han lihge havde tid at kastede et håndtegn og et “haj, haj” til de rejsende på deres første længere rejse uden mindstemand. Det var nogle lidt skuffede forældre, der tog afsted for de havde jo nok forventet at knægten udviste i det mindste lidt tegn på savn. Men det gjorde han ikke, ej heller i de fire dage Mor, Far og storebror var afsted.

Da Mor og Far igen fik jysk muld under fødderne og kørte til Kolding for at hente den lille hos Mormor og Morfar var resultatet da også at han ikke ville med hjem. De første 20 min i bilen gik derfor med at den lille underholdt med et højt konstant skrig, der læd som IHHHHMORMORUHHHHMORFARARGHARGHHVIIINIHHHHMORMORUHHHHMORFARARGHARGHHVIIINIHHHHMORMORUHHHHMORFARARGHARGHHVIIIN og så kan 20  min være rigtig lang tid i en bil.

Men det skulle vise sig at blive værre, da vi først kom hjem. For på 4 dage kan man godt udvikle en omsiggribende NEJ-resistens, hvis man har været omgivet af bedsteforældre der forkæler og siger ja. Når Far forsøger at opdrage at sigge nej, smider den lille sig på jorden og skriger indtil han får sin vilje eller selv bliver træt af sin vilje. Så i #Farsunivers må vi konstatere, at mormor alias svigermor igen har skabt ubalance i universet.

Nu er Far på folkemøde med hele familien, i aften kommer mormor og morfar for at passe ungerne mens Mor og Far skal optræde som henholdsvis politiker, lobbyist og klovn. Mon den knægten i de dagen bliver helt immun over for NEJ.

Sådan reagerer den 2 årige, når der bliver sagt nej i #Farsunivers efter at have været på besøg hos mormor i 4 dage